Uimodsagte krænkelser og
ydmygelser
sætter sig på Rygsøjlen
som torne fra Rosens stilk
kiler de sig ind mellem hvirvlerne
skærer som kyniske syle og
istapper
i en nålestiksoperation
Sjælen eroderer
Skammen tager bolig
bruskskiverne klamrer
sig til håbet
til sidst klemmes de,
mases de, skubbes de,
hånes de, mobbes de
væk fra deres rette
element og tænkte plads
Udskydes, elimineres
Nu skaber de for alvor ravagen,
smerterne, pinslerne,
prolapserne
Oprejsningen, æresoprettelsen,
retfærdighedens fyldest
deres eneste medicin
Painkillers,
prolapsterapi,
pustende motion og
positiv tænkning
giver kun meget
midlertidig
lindring
for det
begåede
Sjælemord.
Mette Evaldsdatter Thorsen, Lemvig
Illustration af Peter Degerbøl
