Af Mette Evaldsdatter Thorsen, Illustration af Peter Degerbøl

 

Jeg har sat mange

penge i

Omhyggelighedsbanken

 

i Realkredit-

perfektionismeinstituttet

 

i Omegns-

bekymringssparekassen

 

i Ny Ulykkelig-

kærlighedskredit

 

jeg har taget kviklån i

i overskudsfølelse

 

fastforrentet lån i

kritisable forhold

 

flexlån i

tabte forhåbninger

 

gjort min indsats

med jetoner

af hjerteblod i

storbyens casino

 

spillet i

overklasselotteriet

 

vundet sidegevinsten

i kroens bankospil:

en kold skulder

 

gældsbeviser

pantebreve

renteopgørelser

indberetninger til told og skat

nussede lotterisedler

og halve flæskestege

 

hvem indløser mon

alle reserverne?

 

hvem overtager min

spildte-gode-kræfter-

portefølje?

 

hvem vedgår sig

arv og gæld?

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.