Livet er en underlig størrelse udefinerbar ting.
Et puslespil med strålende farver, nye brikker, skarpe kanter, forventninger og glæde…
Et puslespil med slidte flossede kanter, knækkede brikker, falmede farver, ingen forventninger og manglende glæde…..og manglende brikker.
Jeg husker rigtig meget fra min barndom, og den var, som den nu kunne være, når barndommen blev levet lige der, hvor jeg levede med den.
– mit liv er et finurlig puslespil, og når jeg tænker tilbage på mine 44 år, så har det altid været sådan. Det har været fyldt med strålende farver, også når der ikke var grund til farver. Fyldt med forventninger, glæde og skarpe kanter på selv en gråvejrsdag.
Det har været fyldt med manglende glæde, falmede farver, slidte flossede kanter og manglende brikker.
Har jeg altid vidst, at der var noget indeni mig, som jeg ikke kunne finde i andre? – selvom det der ikke kunne findes i andre, var det jeg skulle finde i mig selv. Var det en af de manglende brikker i mit puslespil?
Har jeg altid vidst, at mine farver strålede lidt mere end andres, når mine farver strålede om kap med farvernes stråler? Var det glæden og forventningerne i  mit puslespil?
Har jeg altid vidst, at de falmede farver i mit puslespil havde en betydning? Var det der jeg skulle have begyndt fra begyndelsen?
Har jeg altid vidst, at de manglende brikker i mit kaos af farvestrålende, glade, forventningsfulde, falmede, flossede og slidte kanter skulle findes i mig selv? Var det der jeg skulle have fundet min identitet?
Et puslespil kan man næsten forme, som man vil. Vender man brikkerne på hovedet og presser dem på plads – så må det være lige der deres pladser er, helt omvendt vendt om, indtil brikkerne på pladserne ikke er de rette af slagsen.
Livet kan man næsten forme som man vil – som et puslespil. Brikkerne i mit livs puslespil har været omvendte vendt om i et stort kaos – når ikke de passede på pladsen, så flyttede de hurtigt, af det hurtigste, til en ny plads…her  blev de på lige den plads, indtil alle brikkerne igen skulle omvendes vendes om.
Burde jeg have vidst, at noget var helt galt i mit livs puslespil? Burde jeg have været mere opmærksom på mit puslespil, burde jeg have bedt om hjælp til mit kaos af liv i livet og brikker i brikker – burde jeg for længe siden have vendt det hele på hovedet og starte forfra?
Den dag kom, dagen hvor det var tiden til at vende det hele og starte forfra. Langsomt begyndte mit puslespil at tage form – stadig flossede og slidte kanter. Stadig farver i farver, af de klareste af slagsen og stadig et kaos af brikker der ikke kunne finde deres plads i mængden af de rigtige pladser.
-når en brik var placeret lige der hvor den rigtig passede, var der to der blev omvendt vendt om. Der lå de og pressede sig ned i mængden af brikker – og de havde ikke de rette pladser…
Når to brikker var placeret på deres helt rette plads, blev en presset ned, lige der hvor dens plads slet ikke var, men langsomt begyndte de manglende brikker at blive fundet, og langsomt begyndte alle brikkerne at finde de rette pladser, lige præcis der hvor de passede perfekt.
Da næsten alle brikker lå som de skulle, var de stadig farvestrålende, forventningsfulde, flossede, falmede og med skarpe kanter….en brik manglede stadig, det var som om, det var den der skulle passe på den plads, hvor det hele blev til mit livs puslespil.
Den brik blev fundet en marts dag i 2015 – den var ikke falmet, farvestrålende eller flosset, den var den brik der lige manglede i hele mit livs puslespil, for at alt ikke behøvede at være omvendt vendt om – det var brikken med ordet Bipolar affektiv sindslidelse…brikken der gjorde, at jeg nu skulle starte lægningen af mit fremtidige  livs puslespil.

Sommetider er min tænketank fuld – fuld af finurlige ord. Ord der bobler frem og tumler rundt for at finde lige præcis deres plads i ordene – den plads hvor ord i ord giver den bedste af alle meninger. Jeg deler dem gerne – vil du med, så velkommen til Tulles lille univers i hendes perfekte uperfekte liv 🙂

 

3 Kommentarer

  1. Loucia Annachanell

    Kære Tulle. Tak for at dele dit puslespil med os. Du gør det i et smukt og billedligt sprog. Jeg glæder mig til at læse mere. Jeg sidder nemlig med samme brik til mit livs puslespil 🙂

    Velkommen til.
    Kærlig hilsen, Loucia Annachanell

    Svar
  2. Rikke

    Ja, sikken en dejlig måde du beskriver dit liv. I billeder…gør det nemt at forstå. Smukt.

    Svar
  3. Karina

    Hvordan kan du beskrive mig?
    Tak, forvirrende (trist) og smukt – som mit liv!

    Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.