På opfordring fra Tomas, vil jeg beskrive hvordan jeg fik det bedre.

Der har været en række vendepunkter i mit forløb, hvor jeg har taget en u-turn og en ny retning i livet.

Lad os starte fra begyndelsen. Jeg har kæmpet videre pga. håb, håb fra politikere der mente, at recovery var muligt, håb fra musikere der talte mit sprog, håb fra citater der udtrykte en følelse i mig, en værdi jeg ville leve efter.

Det har været som drivtømmer i en fossende flod.

Så kom mødet med psykoterapeuten Eigil Asanta. Han lærte mig at mærke efter hvilke mennesker og ting, der var gode for mig, og lærte mig at skabe mit liv derefter. Jeg valgte således at droppe ud af den universitetsuddannelse, jeg gik på, flytte, lade mig hjælpe af psykiatrien, opsøge væresteder og arbejde med tidligere relationer for at forstå, hvorfor jeg havde det svært. Jeg har prøvet en masse forskellige ting for at finde ud af, hvad jeg synes der var bedst. Han hjalp mig med at tegne vejen op jeg skulle gå og i stedet for at klamre mig til drivtømmer, havde jeg nu en plan.

Så startede jeg på synge- og dansedaghøjskole. I et halvt år, fuld tid. Den intense motion skabte grobund i mig for videre udvikling, idet Eigils råd kom ned i kroppen (jeg har altid troet på min krop idet jeg har dyrket meget motion, også som barn), og jeg begyndte at tro på dem.

Jeg startede ligeledes med at tegne igen, noget jeg også elskede som barn, motiveret af nogle frivllige på værestedet transmogriffen, der roste mig, og jeg huskede mens jeg sad og tegnede og blev rost, at jeg også glædedes over dette som barn. Så jeg begyndte at tegne igen, og i dag har det udviklet sig til intuitive akrylmalerier.

Så er det mit bofællesskab, Askov Møllehus. Her blev jeg ikke mobbet, der var ingen vold, men ren kærlighed: at få opfyldt alle mine behov, at have tid og ro til at summe over det hele (fx indlæggelserne) og at komme mig. En tryg base at handle ud fra, fx mod til at tage til en af os uddannelse og ark kurser. Askov er mit hjem, men jeg har også andre hjem, et kreativt, et spirituelt, et teoretisk og et menneskeligt. En af os er mit menneskelige hjem, ark mit teoretiske, musicon kunstforening mit kreative.

Og så mindfulness centret, hvor jeg dyrker yoga. Det er mit spirituelle hjem. Mindfulness bygger bro mellem at søge indad og mærke efter, hvilket jeg lærte af Eigil og at søge ro. 

Det har også hjulpet mig meget at gå til psykoeducation og lære at få sygdomserkendelse, jeg har fx lavet en kriseplan, jeg tyer til, når jeg har det dårligt, i form af strategier, jeg ved virker.

Knus Jannicka

msuik: Clemens, Rasmus Seebach, Jon Nørgaard

 

En kommentar

  1. Loucia Annachanell

    Kære Jannicka. Det var godt, at du valgte at dele. Det er et rigtig godt indlæg. Det viser, at det er vigtigt at tage helheden med. Det var jeg langsom til at lære. Jeg er sikker på, at mange kan få gavn af dine erfaringer.

    Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.