2012
Planen er i første omgang, at jeg skal på højskole i 4 måneder fra marts-juni, men da jeg pludselig ikke trives på mit arbejde, vælger jeg at tilføje yderlige 2 måneder, jan-feb.
Jeg har valgt en idrætshøjskole og glæder mig utrolig meget til at begynde mit forløb derhenne. Den ligger på Sjælland og forholdsvis tæt på min morfar, hvorfor jeg vælger at tilbringe nogle af weekenderne hos ham.

De første 2 måneder kommer til at foregå i dansens element, samtidig med at jeg har valgt parkour, legefag, naturterapi og foto ved siden af. Derudover er der en skitur og en tur til København.
Dansen viser sig at blive en stor udfordring, men jeg trives dog med ballet en gang om ugen. Har følelsen af at være meget dårligere end resten, og de fleste har en baggrund med dans/gymnastik, mens jeg er helt grøn i faget. Mange tårer bliver fældet, og jeg overvejer sågar at stoppe mit ophold på højskolen. Jeg får meget dårlige tanker om mig selv og begynder ovenikøbet at få selvdestruktive tanker. Parkour er også svært, men jeg synes det er sjovt at prøve noget nyt.

De sidste 4 måneder står på idrætsakademi med mange forskellige sportsgrene som fx basket og kampsport inklusiv en tur til Kina, leg, outdoor, filosofi, havkajak og sportsmassage. Det er fedt at have mulighed for at prøve så meget forskelligt.

Desuden har vi også en uge, der kaldes ritus, hvor vi faktisk ikke ved, hvad der skal ske. Jeg har fået ‘mødet’ som tema, og det eneste vi ved er, at vi skal bruge en cykel. Vi er på hold af ca. 4 og får et brev med en destination som en start. Min gruppe ankommer til en skole, hvor vi skal hjælpe en af de små klasser i matematik, hvilket jeg rigtig godt kunne li’. Til sidst ender vi i Køge og skal pludselig med færge til Bornholm. Vi ankommer til en kaserne og prøver militærbanen, kommandokravl, røgrum mm. Det har været en fantastisk oplevelse, og lederen giver mig ordet ‘fighter’. Jeg får i den grad overskredet nogle grænser, men giver ikke op. Ellers har vi hygget med mad over bål og meget mere.

Men jeg har det ikke fantastisk og tilbringer meget tid på værelset. Pludselig er jeg utilfreds med min krop og min vægt og begynder at spise minimalt.

Min vejleder på højskolen får mig overbevist om at holde oplæg for hele højskolen på ca 118 elever + lærere. Jeg har vitterligt ikke lyst, da jeg er enormt angst for at sige noget i store forsamlinger og er bange for at lave fejl. Jeg ender med at snakke om mig selv og min tid på højskolen, men det varer ikke så længe, da jeg er nervøs og kommer til at snakke meget hurtigt. Men jeg får ros efterfølgende og er faktisk glad for, at jeg tog udfordringen op.

Vi hygger rigtig meget på højskolen med at spille brætspillet ‘Partners’ samt kortspillet ‘Ligretto’. Ellers bliver der holdt en masse fester med forskellige temaer, hvilket er enormt underholdende og sjovt. Der bliver flirtet og kysset lidt, men intet der fører til mere end bare lidt fjollerier.
Det er hyggeligt med morgensang fra højskolesangbogen, og jeg deltager også i koret, hvilket er meget givende for mig.
Underviserne er fantastiske og meget engagerede, man kan virkelig mærke, at de brænder for deres fag og lægger mange kræfter i det.

Højskoleopholdet har været en blandet fornøjelse, men jeg er overordnet set glad for, at jeg valgte at gennemføre hele opholdet.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.