Elefanten har en hel særlig betydning for mig, og en oplevelse i Thailand med familien er blevet mit såkaldte ‘safe place’, som er blevet dannet i forbindelse med en øvelse under en psykologsamtale.

Året er 2005, februar måned, og min familie og jeg er rejst til Thailand, hvor vi skal opholde os i en måned. Det er samme år, hvor jeg bliver konfirmeret.
Vi befinder os på det her tidspunkt i ‘Elephant Nature Park’ i Chiang Mai i det nordlige Thailand. Det er et rescue center, som bl.a. tager sig af elefanter, som har levet under dårlige forhold. På det her tidspunkt er der 18 elefanter på stedet  Samtidig er der også en masse hunde, som har levet på gaden og derved ikke er blevet plejet og passet.
Vi bor i en lille træhytte under et figentræ, hvor elefanterne kredser omkring. For at komme hen til midtpunktet, hvor vi spiser mm., er der brug for en Mahut, en elefantfører, da det kan være temmelig farligt at færdes blandt elefanterne på egen hånd.
Vi er med til fodre og bade dem og får selvfølgelig også mulighed for en tur på elefantryg uden nogen form for kurv eller bænk, da deres rygge ikke kan holde til al den vægt, på trods af, at de er meget stærke. Jeg husker, at jeg er den første til at kravle op bag ørerne på elefanten og mærker en enorm følelse af frihed, tryghed, styrke, godt overblik og bare generelt en fantastisk følelse af at se området fra et højere perspektiv.
Det er sjovt, at jeg bliver så fascineret af elefanten og at sidde højt, da jeg har været temmelig bange for at sidde på en hesteryg, men det er som om, at elefanten føles som et mere rart sted at være.

Siden den oplevelse, har mit favoritdyr været elefanten, det skønne væsen, og jeg har flere år efterfølgende, i 2013, fået tatoveret en elefant på mit højre skulderblad, så jeg altid har elefanten ved min side og kan mindes den dejlige oplevelse sammen med min familie, hvilket giver mig en følelse af glæde og tryghed. Så når angsten fylder alt for meget, og det hele er noget møg, så kan jeg fokusere på min tatovering og se tilbage på en fantastisk oplevelse i mit liv. Jeg drømmer jævnligt om at rejse tilbage dertil og arbejde som frivillig på det pågældende sted. Måske en gang i det kommende år afhængig af hvordan psyken har det til den tid.

Hvad er dit ‘safe place’?

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.