Outsiderens historie

Outsideren opstod i 1995 som et medieværksted under det sociale projekt Netværkstedet Offside på Nørrebro.

Det første nummer af Tidsskriftet Outsideren beskrev de forskellige sider af Offside, hvortil der også hører café og gartneri. Da projekt Offside oprindeligt er opstået i forbindelse med et ambulatorium for Skt. Hans Hospitals patienter og gennem sin historie særligt har henvendt sig til psykisk syge, blev det naturligt at målrette bladet i det følgende til netop denne gruppe.

Det her skete efter Galebevægelsens store dage, og en gruppe sindslidende mente, at der var opstået et tomrum, og at psykisk syge havde svært ved at få omverdenen i tale. Galebevægelse­ns blad Amalie eksisterede stadigvæk, men det var noget andet, Outsiderens redaktionsgruppe ville.

De blade, der var på det tidspunkt, efterlod et indtryk af, at sindslidende var en gruppe, som måske ikke ønskede at meddele verden noget. Ikke at bladet ‘Amalie’ ikke tager vigtige emner op. Mange af artiklerne i Outsideren er begyndt med en drøftelse af netop de ting, galebevægelsen har kæmpet for og sagt/siger.

For at være medlem af Outsiderens redaktion skulle man dengang have haft eller have en sindslidelse. Man behøvede ikke at have været indlagt eller have opsøgt behandling på noget tidspunkt, men man skulle lide af noget psykisk. Sådan er det ikke længere og redaktionsgruppen bliver kun mere kompetent, når der også deltager mennesker, der ser psykiatrien udefra.

I begyndelsen havde Outsideren en ambition om blot at skulle være formid­lingsorgan for en lang række sindslidende. Men selv om vi har fået en del læserindlæg gennem tiden, er det redaktionsgruppen, der har ført an i udviklingen af Outsideren.

Fokus har længe været rettet mod at udvikle Outsideren som tidsskrift – og dermed vise, at sindslidende kan lave lige så god – eller bedre – journalistik som alle andre, og at denne gruppe borgere har noget vigtigt at sige, med relevans for alle mennesker.

Samtidig er der undervejs kommet et nyt fokus på at anvende vores erfaringer som rummelig arbejdsplads til gavn for så mange som muligt.

Der er ikke nogen læger eller offentlige systemer, der henviser til Outsideren. Alligevel er der hundredevis af mennesker, der gennem årene har fundet vej til redaktionen. Mennesker som i kraft af deres sindslidelse på mange måder er blevet opgivet af samfundet, og som allesammen har lavet et solidt stykke arbejde.

Mange forskellige typer artikler gennem årene
I de første numre fortsatte vi til andre væresteder, og fik lavet en komplet oversigt over de fleste væresteder for sindslidende i Storkøben­havn. En liste som snart blev udvidet til hele landet.

Allerede i nr. 9 fra 1997 inddrog vi den politiske side, og det er fortsat i de følgende blade, bl.a. igennem en række interviews med skiftende social- og sundhedsministre.Vi har fulgt dannelsen af en ny organisation for psykiatribrugere, LAP, og desuden beskæftiget os med de andre organisationer på området. Outsideren var med i diskussionen om indførsel af ambulant tvang i 2006 og følger løbende alle tiltag inden for psykiatrien.

Der har været en periode med en grundig dækning af medicin og bivirkninger, som fx Zyprexa, og siden 2009 er det i højere grad personlige fortællinger, som har været omdrejningspunktet.

I 2013 blev Tidsskriftet Outsideren indhentet af tiden og greb de mange muligheder, der ligger i web-baserede medier. Outsideren gik cyber og blev en medievirksomhed med hele internettet som sin legeplads. Herigennem har Outsideren kunne række ud til flere sindslidende, og redaktionsgruppen består nu af de, som fysisk er til stede på redaktionen, men også af en cyber-baseret redaktionsgruppe, som bl.a. rummer mange bloggere og for alvor gør Outsideren til et nationalt medie.

Fra proces til produkt
Outsideren begyndte som et brugerstyret blad, hvor alle opgaver blev delt ud, og der blev brugt meget tid på at drøfte artiklerne i fællesskab. Det har ændret sig sidenhen, som en naturlig del af tidsånden, og frem til 2013 har et sådan fællesskab overvejende været brugt til at drøfte de store linjer. Med et nyt og mere web-baseret medie, er der genopstået en mere fællesskabsstyret arbejdsfordeling, men uanset hvordan arbejdsgangene er, har Outsideren altid været – og kan som frivillig forening aldrig blive andet end – summen af de mennesker, der er med til at lave det.

Der var for eksempel i en periode en stor interesse for kunst. Lige fra relativt ukendte som den tyske kunstner Sonnenstern til mere kendte som Edvard Munch og Kurt Trampedach. Forfattere som August Strindberg og Hermann Hesseer er også blevet behandlet.

I de senere år er bladet blevet mere og mere orienteret mod også at tage hensyn til en bredere gruppe læsere. Før kunne man fylde fire sider i bladet med en novelle af en ukendt skribent eller et filosofisk essay om et emne, man som indlagt grubler videre på. Udviklingen fortsætter, og så længe Outsideren eksisterer og er talerør for mennesker med psykiatrisk erfaring på CV’et, vil det altid bevæge sig i nye retninger.

Af Svend Balle, senest opdateret af redaktionen i 2014