SUMMER OF RECOVERY (Særnummer, 2012)
At psykisk sårbare kan komme sig, er gået fra at være en stille revolution til hverdag i psykiatrien.
I dette særnummer kan du læse indlæg fra brugere, terapeuter, folk der nørder med recovery. Og du kan læse hvad en af pionererne Ron Coleman, synes om udviklingen – læs om ‘tyveriet af recovery’
Recovery betyder at komme sig. Det er en simpel erkendelse af, at selvom man kan miste grebet om sindet, kan man godt komme sig og få et godt liv. Det særlige ved recovery er, at erfaringerne med at komme sig startede som en protest mod den etablerede psykiatri, hvor psykiatribrugere insisterede på selv at finde veje til at få et godt hverdagsliv.
Særnummeret henvender sig til alle der vil vide mere om recovery, både menneskeligt og fagligt.
Der er selvfølgelig sket meget siden 2012 – eller er der?
Indhold
- Skæbnen har ført mig helt frem på scenen – En brugers tanker og erfaringer med recovery
v. Klavs Serup Rasmussen - Recovery er kommet for at blive – Et opgør med kronicitet og undersøgelserne der understøtter det
v. Pernille Jensen - Er det realistisk? Et besøg på bostedet Sundbygård
v. Julie Feilberg - Solen skinner – Christian Martin har ikke nogen diagnose… længere
v. Klavs Serup Rasmussen - Er der kærlighed tilbage i Holger Pedersen? Læs selv…
v. Holger Pedersen - Tyveriet af recovery – om psykiatriens omklamring af brugernes kamp
v. Ron Coleman - Det skal ske på din måde – Erfaringer & tanker fra projekt Vendepunkter
v. Klavs Serup Rasmussen
Du kan også downloade særnummeret her og printe det så meget du vil
– men vær sød at fortælle hvor du har det fra!!!
Vores yndlingskommentar:
Herluf Dalhof, tidligere praktiserende læge og nuværende medlem af LAP, kommenterer artiklen ”Tyveriet af recovery” af Ron Coleman:
Hvem kan gøre recovery til en fuser?
“Først, i 1980’erne, opstod diskussionen om formynderiet. Men den debat blev af psykiaterne vendt om, så det alligevel blev dem, der beholdt magten.
I 1990’erne diskuterede man ligeværdige samarbejdsprincipper. Også her greb psykiaterne ind og fik udvirket, at nok blev brugerne repræsenteret i forskellige udvalg, men altid så de var i mindretal og dermed uden reel indflydelse.
Nu er så recovery-bølgen over os. Også her ser Ron Coleman tegn på, at psykiaterne igen er ved at omdefinere og udvande begrebet, så det efterhånden mister sin betydning.
Jeg har to kommentarer til det:
A. Recovery er udtryk for et håb og en overbevisning om, at det kan lade sig gøre at blive rask igen efter en psykisk sygdom. Det håb, som det gennem de sidste 20 år næsten er lykkedes psykiaterne at eliminere. Hvis sindslidelser kun er genetisk betingede biokemiske uregelmæssigheder i hjernen, er der ikke megen udsigt til helbredelse. Heldigvis ved vi fra utallige kilder, at man kan komme sig fra en psykisk lidelse. Både fra undersøgelser og enkeltberetninger, som Arnhild Lauveng, forfatter af bogen ”I morgen var jeg altid en Løve”. Det kan psykiaterne aldrig igen tage fra os.
B. Indefra er der imidlertid også en trussel, hvis brugerne begynder at glemme den egentlig betydning af ordet recovery: At komme sig. Altså den aktive proces, hvor man arbejder med sig selv for at blive rask. For i sidste instans er der kun én person der kan gøre én rask, nemlig én selv. Jeg synes der er en tendens til at dreje recovery-begrebet mod det omgivende samfund, så det nu er samfundet, der skal komme sig og ikke én selv. Det hjælper alt sammen intet, hvis man ikke selv vil yde en indsats.
Så om vi bestandig holder os den egentlige betydning af ordet recovery for øje, er afgørende for, om recovery-tanken bliver en ynkelig fuser, eller om den vil ryge til vejrs og eksplodere i et flot stjerneskud på psykiatribrugernes himmel.
Herluf Dalhof, Binderup Strand, 2009″
Indlægget er forkortet af Outsideren – med tilladelse fra Herluf Dalholf
Om sig selv skriver Herluf Dalhof:
Jeg er tidligere praktiserende læge, og har i forbindelse med min skilsmisse haft en depression, som jeg dog mener art være kommet ud af. Jeg har i mange år været frustreret over den måde, psykisk syge bliver behandlet på i dagens Danmark. Jeg har skrevet flere artikler i Kristeligt Dagblad, bl.a. om “Psykiatriens fallit”, “Det store bedrag om Elektrochok” og “Den kemiske frontrale lobotomi“.