Intro: Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?

SUMMER OF RECOVERY: Denne artikel er en del af en serie af artikler omkring recovery, som Outsideren.dk vil dække henover sommeren 2012. Artiklen er skrevet af Katrine Fokdal.

“Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?

– Sådan lyder titlen på en ny personlig beretning af Jonas Strandgaard, som han gjorde færdig i februar 2012. Bogen handler om hans oplevelser, da han fik stillet diagnosen ”paranoid skizofren” og hans rejse frem til der, hvor han er idag. Den dybtfølte og ærlige beretning går også tæt på døden. Historien lægger ikke skjul på de hårde aspekter i det svære liv med sygdommen, misbrug og selvmedicinering.

“En afhængighed er et tegn på et større problem. Du kan ikke overkomme din afhængighed medmindre du finder det virkelige problem og tager dig af det!”

 – Martin Palmer (citat fra bogen)

Jonas bor på Udsigten i Roskilde, et bosted for psykisk syge, er 25 år og har haft diagnosen paranoid skizofren i 5 år. Han er nu vendt tilbage til livet efter mange hårde kampe med sygdommen.  Han er stadig i behandling, men studerer nu STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) i fagene engelsk, dansk og matematik, og der er nu gået lang tid siden hans sidste indlæggelse. Han kæmper hver dag for at fylde dagene med gode oplevelser, og opfordrer andre til at gøre det samme.

Bogen er en rejse gennem Jonas’ erkendelse og sygdom. Den kan føles hård til tider, men hvis man bliver ved med at læse giver den håb for, at man med behandling, medicin og en kampgejst kan komme videre i livet. Den inspirerer til at komme op af selv det sorteste hul, inklusiv selvmordsforsøg – og alligevel nå frem til en recovery. Derfor opfordrer jeg til ikke at miste håbet, men til at tro på, at det nok skal lykkedes, som det er for Jonas.

Efter mange indlæggelser og en hård kamp er det lykkedes Jonas Strandgaard at vende tilbage til et normaliseret liv. Dette har dog kostet en del indlæggelser og flere selvmordsforsøg.  Idag siger han:

Der er helt klart lys for enden af den mørke, dunkle tunnel. Og jeg bevæger mig hurtigt mod enden. Meget hurtigere end jeg er klar over.

 Jonas giver rådet videre til alle, der sidder midt i sygdommen eller som er pårørende til en, der gør: “Gab ikke over for meget! Tag én ting af gangen!

Vi vil her på hjemmesiden bringe hele Jonas Strandgaard bog Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover? Vi bringer den i 4 dele, så man kan følge med.

Offentliggørelsen af bogen er en del af Outsiderens Summer of Recovery