PIO Psyk-info i Odense har startet en række dialogmøder mellem psykisk sårbare og politikere. Det første møde blev afholdt mandag den 30. september med folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil og Byrådskandidat Birgitte Knudsen (begge fra Socialdemokratiet) i PIO Psyk-infos lokaler.

Af: Maibritt Lund Pilgaard

De rødternede duge med kaffekopper indbød til en hyggelig eftermiddag. Stemningen og tonen om bordet var uformel, trods det faktum, at vi var fremmede, der skulle tale om vigtige emner. De fremmødte var en sluttet kreds med en meget blandet baggrund, hvor fællesnævneren var kendskab til psykisk sårbarhed. Omkring bordet var en flok, som bestod af studerende, foredragsholdere, fagligt uddannede – som er i arbejde eller er på vej mod arbejdsmarkedet. Der var også en ambassadør fra ” En af Os ” -kampagnen. De fleste havde mærket psykisk sårbarhed tæt inde på livet, og havde følgelig forskellige områder og erfaringer med psykiatrien at byde ind med – enten personligt eller fagligt. Dette møde var det første i en række møder med direkte dialog mellem politikere og psykisk sårbare, som arrangeres af  PIO Psyk-info i Odense.

100

Der var god gang i dialogen over bordet i Psyk-infos lokaler i Klaregade i Odense.

Samtalen startede omkring et vigtigt og aktuelt emne, nemlig: tvang i psykiatrien.  Trods officielle mål om nedbringelser – er anvendelsen af tvang i psykiatrien steget gennem de sidste år. Her kom et bud på en mulig årsag til denne udvikling: Det er nemmere og billigere at tvangsfiksere end at opnormere personalet. Der er et yderligere aspekt, som handler om at samle op på tvang over for det enkelte menneske, når den er foregået.  Det enkelte menneske oplever det som et overgreb, og så selv om det menes som hjælp. Alle om bordet var enige om, at der skal arbejdes hen i mod mindre tvang i psykiatrien.

Næste punkt var ” en af os ” kampagnen. Nytter det reelt noget med en sådan indsats sat op mod mediernes eksponering i overskrifter på store aviser, som for eksempel ordlyden: ” Gået amok med sømpistol i 7/eleven.”?, blev der spurgt af en deltager. Problemet er, at man sætter diagnosen først i medierne. Og den gruppe som bliver hårdest ramt er folk med skizofreni. Det er efterhånden blevet acceptabelt at gå ned med stress og depression, blev der enighed om i gruppen.  En særlig indsats over for en sygdom som skizofreni vil være ønskelig, idet denne gruppe bliver klemt i mediebilledets håndtering af visse tragedier.

En deltager fortalte, at hun blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling og overladt til sig selv med to sorte affaldssække med tøj og ting i hånden. Det er generelt, at det halter over alt med rehabiliteringen, mener både de psykisk sårbare og politikerne.  Der er ventetid på næsten alt.  Det kan være til hjælp i eget hjem, såsom bo-støtte og eksempler på 1 ½ års ventetid på en privatpraktiserende psykiater. Der har indtil nu været sat 7 kr. af til psykiatrien for hver 100 kr. til fysiske sygdomme. Der er nu sat flere penge af, men det rækker som skrædder i helvede, bliver der sagt.  Et forslag til en løsning i denne vigtige problematik var, at man kunne lave et frivilligt korps af psykisk sårbare til at hjælpe med blandt andet denne sårbare fase, så man fik skabt et netværk i lighed med det, der ses i anonyme alkoholikere, som fungerer rigtig godt og er et koncept, man med fordel kunne lære meget af. Der var flere eksempler fra deltagerne på utilstrækkelig hjælp og dårlig efterbehandling, når man skulle hjem efter indlæggelse. Det er et kerneproblem i den psykiatriske behandling og kan have konsekvenser for ens personlige udvikling og fremtid. Flere var inde på at det i det hele taget halter med forebyggelse, og det bunder i budgetter, som skal overholdes, selv om en indsats kan tjene sig ind på den lange bane. En ordentlig efterbehandling kan forebygge genindlæggelser og i sidste ende spare penge og ressourcer.

I forhold til pensionsreformen gav flere deltagerne udtryk for, at netop den ro, som en pension gav, var grundlaget for en god udvikling. Men folk skal ikke efterlades med et indtryk af, at man aldrig kan bruges på arbejdsmarkedet igen. Man kan have brug for hjælp i perioder og der skal presset tages af, og det bliver det. Og man får et forsørgelsesgrundlag via den nye reform i op til fem år ad gangen, som så kan tages op igen. Det er hensigten med den nye reform at man ikke efterlades på et sidespor, men at man kan komme i arbejde efter evner.

En af deltagerne ved mødet har måttet raskmelde sig for at få ro på grund af skiftende socialrådgivere. De professionelle omkring hende kunne ikke se hende for alle de bunker af arbejde, de skal lave. Det er stressende for såvel klienten som for sagsbehandlerne.  Og der er risiko for at begge partnere kan blive syge. ”Og det er jo fatalt”, slutter hun. Samtalen om bordet tog flere emner op end der er plads til her, som for eksempel ” koordinering i mødet med systemet” og fleksjobreformen.

Efterhånden som de forskellige områder var berørt og kaffekopperne tømt, sluttede mødet.  Nogle småsnakkede og udvekslede telefonnumre. Stemningen var stadig hyggelig og folk sivede stille og roligt ud på gaden og videre. De skal snart ses igen til et nyt kaffe-møde med Jane Marie Jegind (Venstre), som er Rådmand i Odense Kommune.  Her forventes debatten om psykiatri at fortsætte over en kop kaffe ved de rødternede borde.

 

                     ”En af os ” – kampagnen:

  • Formål: at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark
  • Kører fra 2011 til 2015
  • Målgrupperne for indsatsen er : brugere og pårørende, unge ( især under uddannelse), arbejdsmarkedet, personale på sundheds- og det sociale område, medierne og den brede befolkning.
  • Se mere: www.en-af-os.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.