Kære alle sammen.

Som nyudsprunget blogger, vil jeg starte med at fortælle en smule om mig selv, og om hvad jeg har i sinde at dele med jer alle sammen. Jeg er nemlig i den lidt specielle situation, at jeg befinder mig i et interessant spændingsfelt mellem at være en mand der på den ene side skal forestille at være tilpas begavet til at læse tykke bøger på universitet, og på den anden side have en svært forstyrret personlighedsstruktur, hvis man skal tro lægefagligheden. Og det skal man jo. Eller hvad? Jeg har mødt adskillige læger, der har taget grueligt fejl adskillige gange. Men det er et emne jeg vil gemme til et andet blogindlæg.

I hvert fald er jeg bekendt med både akademiske samfundsteorier, og med hvorledes psykiatrien i Danmark fungerer, og hvordan det er at skulle forholde sig til sig selv og sin omverden, når man har været så heldig at få sig sådan en diagnose. Og måske endnu vigtigere: Hvordan omverdenen forholder sig til en der har sådan en diagnose. Det vil jeg meget gerne fortælle om, til andre med lidelser, til pårørende til andre med lidelser og til dem der ikke har den fjerneste anelse om, hvad det vil sige at have en lidelse.

På universitetet, hvor alle de såkaldt kloge mennesker befinder sig, har jeg hovedsagligt beskæftiget mig med sprog og ord. Jeg synes at sprog er fascinerende. Sprog er så mange forskellige ting, og sprog kan så utroligt mange forskellige ting. Sprog kan være smukt, helende og skabende. Sprog kan også være hadsk, sårende og nedbrydende. Sprog kan være både inkluderende og ekskluderende, og derfor bør det anvendes med omhu og omtanke.

Alt dette ved du nok godt i forvejen. Men der er faktisk mange kloge mennesker, der har sagt og tænkt mange kloge ting om sprog, som du nok ikke vidste så meget om. Og man skal jo lytte til de kloge mennesker. Eller hvad? Jeg har mødt RIGTIGT mange kloge mennesker, der har taget grueligt fejl rigtigt mange gange. Men det er et emne jeg vil gemme til et andet blogindlæg.

Desværre er der en kedelig tendens blandt kloge mennesker til at de selv bruger et sprog, som kan være svært at forstå, hvis man ikke er vant til at læse og bruge det selv. Og dermed bliver sproget nemlig ekskluderende, fordi de såkaldt ”almindelige” mennesker, der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og ikke læser mange tykke bøger og forskningsartikler hele tiden, ikke kan være med på hvad der snakkes om. Og så vælger de ofte bare at tie stille, eller blande sig uden om debatten. Også selv om det er dem der bliver snakket om. Og det er ærgerligt. Rigtigt ærgerligt.

Derfor vil jeg med min blog gerne forsøge, at tage nogle af disse kloge og spændende teorier, og forsøge at beskrive dem på en måde, hvor de fleste kan være med. Altså uden de dyre femstavelses akademiske termer, og de snobbede, kringlede formuleringer. Jeg ved ikke om det lykkes, men jeg vil give det et forsøg. Måske man er så heldig at få noget feedback, så man kan blive lidt bedre til det.

I mit første indlæg vil jeg gerne starte med nogle betragtninger om et ord. Ja, et eneste, enkelt ord. For der kan faktisk være meget at sige, om et eneste, enkelt ord. Det er et ord som jeg er ret træt af. Eller det vil sige, jeg er ikke træt af ordet. Det er ikke ordets skyld, det kan ikke gøre for det. Det er måden ordet bliver brugt på, jeg er træt af. Måske det også selv er træt af det.

Ordet er: ”Syg”. Når det er alene, gør det mig ikke så meget. Men når det får selskab af: ”Psykisk”, er det at trætheden begynder at melde sig hos mig. Ligesom når det får selskab af andre af dets bekendte, som: ”Sinds” og ”I hovedet”. Det er faktisk dets værste venner. Jeg bryder mig ikke om dem. ”Hvorfor det?” spørger du måske. Og det er jeg glad for at du gør.

En af de kloge ting jeg har lært på universitetet er, at ord har alle betydninger, men nogle gange er det også relevant at se på, hvad ord IKKE betyder. Det lyder måske lidt mærkeligt, men prøv gerne at lege med alligevel. For eksempel: Hvis du er våd, er du IKKE tør. Hvis du er glad, er du IKKE ked af det. Og hvis du er syg, er du IKKE rask. Og lige netop det sidste eksempel viser, hvorfor jeg ikke bryder mig om at blive kaldt syg. For sygs modsætning er rask, det gode, det normale, det vi alle sammen gerne vil være. Sunde og raske. Ikke syge og dårlige. Det er ikke fedt at gå rundt og være syg og dårlig, og det er slet ikke fedt at blive opfattet som at være syg og dårlig, når man slet ikke er det.

Og det er faktisk ikke det eneste, der er galt med syg. Går man i dybden med et ord kan det, ligesom med modsætningerne, være interessant at se på hvilke egenskaber der er forbundet med det. Prøv engang at lukke øjnene, og læg mærke til de første ting du tænker på, når du siger ordet for dig selv. Personligt kommer jeg frem til emner som: Svaghed, dårligdom, smittefare, noget der skal kureres, ordnes eller fikses. Alle disse emner passer rigtigt dårligt til psykiske lidelser og problemstillinger.

Mange af de medpatienter jeg har lært at kende gennem psykiatrien, er nogle af de stærkeste mennesker jeg nogensinde har mødt. De er fightere og overlevere, på måder som deres omgivelser slet ikke har forudsætninger for at forstå. Psykisk lidelser smitter ikke! Det gør tabu til gengæld! Spørg nu, for pokker!

Og må vigtigst: Psykiske lidelser skal ikke kureres, ordnes eller fikses! De skal forholdes til, læres at leve med og til tider endda omfavnes. Nej, man bliver ikke ”rask”. Men det er jo fordi at man aldrig har været – hvad mine Damer og Herrer? Netop! Syg.

Jeg håber at mine ord-nørdede overvejelser har vakt en smule eftertanke, det ville gøre mig så glad, hvis folk ville tale lidt pænere om os.

3 Kommentarer

  1. Jens Peter Nicolaisen

    Kære navnebroder Peder

    Et meget interessant indlæg, og jeg ser frem til at læse dine fremtidige kloge ord om ord.
    Jeg kan nu ikke være helt enig med dig, at psykiske lidelser ikke skal kureres, men læres at leve med.
    Det må da afhænge af hvilke lidelser vi taler om. Nogle psykiske sygdomme – hvis vi anekender en psykisk lidelse som en sygdom – må man lære og leve med. Jeg er nu ikke så sikker på, det gælder alle psykiske lidelser.

    Svar
  2. Helene Underlig

    Kæreste Peter, jeg må som din navnebroder tage hatten af for din måde at bruge ord på, du fanger min opmærksomhed og jeg glæder mig allerede til at blive inviteret indenfor igen 🙂

    Svar
  3. Peter

    Tusinde tak for de pæne ord til jer begge, det er dejligt at få så positiv feedback på sit første indlæg!

    Og kære navnebroder, jeg er helt med på, hvad du mener. Det var måske også formuleret lidt forkert, da det måske kan give det indtryk, at man alle kan komme sig over nogen former for lidelser, og det er ikke tilfældet. Der var mere ment som et let i argumentationen for, at lidelserne bliver opfattet som en art fremmedlegeme der skal uddrives. Det mener jeg nemlig er en uheldig tankegang.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.