1. Vis din saarbarhed.

Så mange mennesker fobinder sårbarhed med svaghed. Jeg ved ikke, hvem der har skudt os den store, fede løgn i skoene. For løgn er det dælme! Det er modigt at vise, hvem man er. Jeg  får ofte at vide, at jeg er modig. Selv så jeg nu ikke mig selv som værende modig, men jeg gør en stor indsats for at være tro mod mig selv – og i dag kan jeg (de fleste dage…) godt se at det er et form for mod. Jeg vil kende den pige, der ser tilbage på mig i spejlet og turde at holde af hende. For det fortjener hun; hvis blot hun er ærlig, sårbar og modig, skal hun have den kærlighed, der kan nære hende.

Det kan være en befrielse at bryde sammen og lade hele verden vide det. “JEG HAR PISSE ONDT I MIT HJERTE LIGE NU!” kan føles forløsende at sige, råbe eller skrive.
Alle vil gerne hjælpe. Sådan er vi skabt. Så hvis du tør at være sårbar og bede om hjælp, vil hjælpen komme. Hvis du derimod vælger isolationen, som jeg altid har gjort, bliver dit hjerte som en ensom blomst uden vand og jord til at vokse. Hvis blomsten mangler næring, falder den sammen for til sidst at forvinde. Sådan går det også hjertet hvis det ikke får omsorg.
Det er dit ansvar at vande blomsten og sætte dig ind i hvilken omsorg den skal have. Ligesom blomster, er hjerter forskellige. Derfor er vi nødt til at lære vores sårbare, men stærke, lille tikkeværk at kende før vi ved, hvilken type hjælp, vi har brug for. Det er nemlig ene og alene vores eget ansvar, at bede om hjælp. Selvom vi er tilbøjelige til at tro, at vores kropssprog og ansigtsudtryk, siger det hele, er det ikke sandheden.

“Hjælp!” var ikke en del af mit ordforråd for ikke så længe siden. Så sid endelig ikke der og tro, at jeg er en evigt-positiv hippie. Det er jeg langt fra, men den side har jeg bare også. Jeg tror faktisk på, at livet ér en dans på røde roser. Det undrer mig, at man ikke har valgt at skrive Livet er en dans på tulipaner, solsikker eller en anden blomst uden torne. Jeg ser rosen som et udmærket billede af livet, hvis det skal forsimples ens smule.
Nogle gange møder vi torne, andre gange gør vi ikke – og til sidst ender vi (måske) ved de smukke og bløde, dyb-røde blomsterblade. Det kræver sin mand at bestige tornene. Ingen kan undgå dem, for der er ingen vej udenom. Vi SKAL over dem, stikke os, for at komme videre… Måske er vi nogen, der er lidt mere tunge i gumpen end andre og så må vi bede om en hestesko. Hvis vi viser vores sårbarhed, beder om hjælp, skal vi nok komme over. Hvis resultatet er det samme, som hvis vi ikke var sårbare i situationen, er det så nogen skam at bede om hjælp? Det synes jeg ikke. Jeg synes det er modigt.

Jeg har været der, hvor alt var sort. Jeg har stået med et knivblad nær min pulsåre og med en masse piller hældt ud i hånden. Jeg har haft mit sammenbrud. Jeg har oplevet rosen, hvor stilken og blomsten udelukkende bestod af torne.

I dag ved jeg at der er meget læring i et sammenbrud. Der er en kæmpe frihed i at få forløst sin værste skræk – netop dér tør vi at være ærlige overfor os selv. Og ærlighed er fundamentet til at tage kloge beslutninger. Når du forholder dig ærligt og nøgternt til en situation, så ved du godt, hvad du skal gøre.
Det er alle de mange lag og uendelige filtre, vi smider ovenpå, som ødelægger sigtbarheden.
Så snup et sammenbrud! Tud dine frustrationer ud, når det er nødvendigt. Tænk over, hvor mange gange i løbet af dit liv du forventer at møde stor modgang og sorg, så bliver du måske ikke helt så chokeret og bange, når det rammer dig. Forvent, at du vil dø en dag. Det samme vil alle dem, du elsker. Lev dit liv efter, at du som udgangspunkt kommer til at dø af det.

Vær sårbar. Vær modig. Bed om hjælp!

Om Forfatteren

Velkommen til! Jeg hedder Cathrine og jeg elsker at skrive, løfte tunge ting til træning, høre musik, nørde lyrik i forskellig form, dyr og så er jeg faldet pladask for naturens storhed. Herinde vil jeg skrive om alle de ting, der rør sig i mig. Jeg har blandt andet Skizotypi, hvilket mine skriverier vil bære præg af. Jeg håber, at du vil læse med! De bedste hilsner, Cathrine Kim

En kommentar

  1. Jens Peder nicolaisen

    Kære Cathrine
    Det er meget kloge ord du skriver i dit indlæg, tak for det, forhåbentlig bliver det læst af mange.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.