Når du ser på altings eksistens, er alt en flydende masse af vanvid. Eller blot en overflade, der kan krakelere når som helst. Det grænser lige fra psykologen, der klogelig vil udtale sig om menneskesindet, men ikke aner hvad han snakker om. For hvad ved vi egentligt om det menneskelige sind? INTET når det kommer til stykket. Vi er en gåde for os selv. Og lad det være sådan, for der vil altid være noget nyt at opdage, og det er det som gør livet spændende, og det som udvikler os. Men vanviddet stopper ikke her.

Vi vil gerne vide mere om alting, men gemmer os bag skærme og overflader alle steder, og alting er gået op i facebook, ipads, computere og fladskærms tv. Vi kalder det fremtiden hvor alting skal forstås elektronisk. Det er det vi byder vores næste generationer: En kunstig verden. Selvom vi jo godt nok stadig gerne vil vide noget mere om livet, døden, menneskeheden og sindet. Men vi aner ingenting. Mange lader som om de ved det og har fine titler af samme grund.

Men hvor er det forståeligt at unge går ned på det. At skrøbelige sjæle, fragtes til nattens lomme af uhåndterlige grunde. Flere og flere danskere går ned med stress, depressioner og selvmords tanker.

Jeg troede at vi skulle have sammenhold, støtte hinanden i den svære tid. Men nej alting er blevet så koldt her. Min klemme i systemet var at jeg som psykisk syg og selv skadende blev dømt som Borderliner. En diagnose der i dag stadig bliver brugt som en “Skraldespands diagnose”. “Borderlinere vil bare have opmærksomhed”, det var den besked jeg levede med som et skilt i panden, stemplet og udenfor.

Uha nej, tænk hvis man så at de her Borderlinere faktisk var mennesker, at de faktisk har store problemer der starter før alt selv skaden. Det er jo ikke normalt at skade sig selv, det kan vi godt blive enige om ikke? Men det sørgelige er så at det er faktisk det der er ved at ske. På grund af det her usikre land, bliver unge mennesker mere og mere usikre på sig selv, de skader sig selv som en reaktion på al den usikkerhed vores samfund giver.

Har i nogensinde tænkt på at de mennesker der ryger på kontanthjælpen, sygedagpenge osv, faktisk har brug for hjælp, og ikke at blive sparket videre ned i afgrunden? Jo mere vi forebygger, jo bedre kommer vi problemerne til livs. Jo mindre smerter og sorger vil der være, og mere sund arbejdskraft vil naturligt komme.

Kan i huske hende der blev hjemløs på grund af kontanthjælps reformen, og sulte strejkede ude foran et af landets job centre? Måske er det gået i glemmebogen hos mange, måske særligt hos politikerne, siden i fortsætter jeres kolde og overfladiske handlinger. Husk at de mennesker det går ud over bliver meget sårbare, det kan føre til mange ting, og den stigende kriminalitet og selvmord, er måske årsagen her til.

 

Når det så er sagt, er jeg en af dem som har kæmpet langt, men stadig er ødelagt af års kæmpen med psykoser og mange indlæggelser. Jeg kom på førtidspension i 2003 og er stadig ikke engang i stand til et lille skånejob. Jeg har ikke længere diagnosen Borderline. Det viste sig at være en fejldiagnose. Så jeg havde kæmpet mine kampe for så at finde ud af at folk behandlede mig ud fra hvad de troede om Borderlinere, i stedet for at se mig som det menneske jeg var, og møde mig der.

Sum summarum: Jeg synes ærligt talt at vi som en helhed burde begynde at tænke os om, hvordan vi behandler vores medmennesker. At smide folk af sygedagpenge eller kontanthjælp, så de mister alt hvad de ejer og har, så flere og flere begår selvmord. At behandle folk som om de ikke var mennesker men en ting, er bestemt IKKE en løsning der er holdbar?

Hvad med at forebygge og finde bedre behandlings planer? Hvad med at behandle Borderlinere, men også folk med “kun” OCD, depressioner osv, som om de faktisk havde et problem? For det er jo det de har. Forebyg dog, og kæmp med os, i stedet for imod os. Folk der ender på kontanthjælp eller sygedagpenge, har ikke selv ønsket det skulle blive sådan. GØR noget, elsk jeres land, og kæmp om så det gælder!

Jeg er sikker på at folk som jer gør det hele til et meget mere usikkert sted at være. Og det er skræmmende at tænke på at vi nærmer os amerikanske tilstande på mange områder. Vi er ikke længere det eventyrland der var så eftertragtet engang. Nu er vi blot Et land der ligger i ruiner, eller kommer til det hvis ingen gør noget. Fattige bliver meget fattige, og rige får det ekstra godt. Hvor er retfærdigheden?

Det er også JERES land! Ligeså vel som VORES! Så hvorfor kæmper i ikke med os???

 

 

Om Forfatteren

Jeg er en kvinde på 37 år fra Århus, og har meget på hjertet. Jeg er i forvejen spirende forfatter, og har da også min egen hjemmeside med en kombination af poesi og om psykisk lidelse, (Og vejen ud af det) Jeg har selv udgivet lidt digte, hist og pist. Venter stadig på det store "gennembrud" ved forlagene :) Jeg lider af en meget sjælden diagnose/lidelse, ved navn Organisk hallucinose og vil gerne fortælle lidt om det, men også om andre aspekter af livet og selve recovery processen, som jeg selv går igennem nu. Shirlz.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.