”Hvor fanden blev lykken af?”

I dag slog min gode veninde en debat-artikel op på sin tidslinje, på Facebook me den titel.

Forfatteren skrev om hvordan hun følte, at hele verden lå for hendes fødder da hun var ung. Hun sad med bar overkrop og med en øl i hånden til Grøn koncert. Hun og kæresten kiggede på hinanden og blev enige om, at de var noget særligt. Hun troede på at være sin egen lykkesmed. Hun skulle skabe præcis det liv, hun ville have.
Langt op i 20’erne troede hun faktisk på det. På at hun kunne blive, hvem hun ville. Hun var helt løsrevet fra andres meninger og normer.

Men så fik de børn. Og herfra blev ambitionen om det frie liv til spekulationer om hvorvidt dørknobene passede til gardinerne.  Det er den slags spekulationer, jeg kalder ”dame-blads-tanker”. Den slags tanker hvor vores personlighed er skyllet ud i toilettet og vores valg bliver truffet ud fra hvordan vi, vores hjem, vores mand, vores børn og vores mad, ifølge damebladene, bør se ud.
Man skæver til dem, der vælger at opfostre børn i midten af København. Af dem der vælger at tage på ferie uden børn. Man ruller med øjnene når nogen siger, at de fik deres første barn som 18-årige.
Stop. Stop det pjat! Hvad der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for dig, men der er ingen tvivl om at børn har det bedst med forældrer, der tør at være ærlige overfor sig selv og hinanden. Hvis mor og far er ulykkelige i Græsebakkeby, bliver børnene det også. Og hvis mor og far er de mest glade og rummelige forældre i midten af indre by, bliver børnene det også.

Der er intet kort til lykke, hverken i GPS’en eller på Krak. Vi skal lede med vores hjerte; ikke med vores øjne. Lykken er lige rundt om hjørnet og jeg tror faktisk slet ikke det er så kompliceret som vi gør det til, at være lykkelig. Hvis vi bare lukkede af for udefra kommende stimulanser, der manipulerer med vores tanker og hvis vi river muren om vores hjerte ned, så kan vi mærke hvad vi virkelig vil.
Heldigvis er det ikke sådan, at vi ikke kan ændre kurs hvis vi opdager at vi ikke bliver lykkelige af det, vi troede. Det er simpelt. Vores mavefornemmelse har oftest ret når det kommer det stykket. Det har jeg i hvert fald erfaret.

Om lykken har jeg altid tænkt, at det er når man flyver højt oppe over de lyserøde skyer. Deroppe hvor man ikke engang kan se når skyerne under en, er grå og fulde af regn og lyn. Helt deroppe er det eneste sted, man kan være lykkelig.
Nu ser jeg sådan på det, at lykken er at jeg netop kan se det hele helt klart. At jeg upåvirket og med realistiske øjne kan se både det gode og det dårlige. For mig er det lykken at jeg har fået så meget styr på mine tanker, at jeg ikke falder ned og ned og ned… Jeg formår at stoppe de automatiske negative tanker. Jeg VED at jeg har det godt, og det gør det meget lettere at komme igennem de hårde dage, som stadig er der. For mig er lykken ikke lyserød. Med tiden har jeg fundet ud af, at jeg har brug for modstand, modspil og modgang for at føle mig hel. Jeg søger udfordringer, kan ikke undvære dem. Når jeg står på udfordringens bjergtop og kan se ud over det hele, føler jeg mig stærk og levende. Selv hvis jeg står der oppe med knubs over dt hele, ved jeg at det er sådan det skal være. Jeg lever.

Jeg så engang en film, hvor fem kvinder diskuterede emnet. De spurgte hinanden om de var lykkelige. Fire svarede nej. Jeg tror, at de svarede sådan fordi deres forestilling om lykke er som min var: lyserød og blød som en tulipan. Den femte kvinde svarede, at hun er lykkelig hver eneste dag. De fire andre kvinder rystede lidt på hovederne og spurgte om det nu virkelig kunne passe. Ja, det var sandt. Hun følte sig lykkelig hver dag. Ikke hele tiden, men hver dag kunne hun mærke og se lykken i sin tilværelse. Det synes jeg er smukt.

At være lykkelig er noget så abstrakt og den kommer ikke af sig selv. Vi skal tro på, at vi fortjener den og se efter den, så vil den dukke op de mest forunderlige steder.

Om Forfatteren

Velkommen til! Jeg hedder Cathrine og jeg elsker at skrive, løfte tunge ting til træning, høre musik, nørde lyrik i forskellig form, dyr og så er jeg faldet pladask for naturens storhed. Herinde vil jeg skrive om alle de ting, der rør sig i mig. Jeg har blandt andet Skizotypi, hvilket mine skriverier vil bære præg af. Jeg håber, at du vil læse med! De bedste hilsner, Cathrine Kim

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.