Jeg ved, ikke hvad jeg vil skrive. Måske har jeg slet ikke noget at skrive?
Det føles som om, at jeg ingen følelser har, men i virkeligheden er det vel bare fordi, at jeg har så mange følelser, at jeg ikke kan styre dem.
Jeg kan mærke det går den forkerte vej. Tankerne handler mere og mere om, at jeg ikke burde være her. Det er frustrerende, for jeg vil jo ikke dø.
For få måneder siden sagde min mor til mig, at hun havde trukket min 1 årige lillesøster længere og længere fra mig, da hun ikke ville have, at hun skulle lære mig at kende, hvis jeg alligevel ikke ville være der til at se hende vokse op. Min mor var i tvivl om jeg ville tage livet af mig selv.
Jeg tænker på det hver dag – det hun sagde.. Det giver god mening, men på en eller anden måde sårer det mig.
Jeg elsker mine små søskende over alt på jorden, de er den eneste grund til at jeg lever.
Jeg vil jo ikke dø, men tankerne styrer mig. Mange af de selvdestruktive ting jeg gør, er egentlig ikke noget jeg har lyst til at gøre. Jeg føler mig bare tvunget til det. Lige nu kæmper jeg imod “tanken” om at jeg skal tage en overdosis. Det kører rundt hele tiden. Det værste ved det er, at jeg ved, at jeg godt kan finde på at gøre det. Jeg har jo forsøgt nogle gange før..
Jeg havde ellers lige haft en okay periode, hvor jeg ikke tænkte så meget på det. Det skifter meget. Og hurtigt.
Det er vel en del af dét, at have borderline.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.