Jeg har måttet sande at jeg trods års kæmpen, stadig har problemer med at sige fra. Og jeg hader når jeg så ender i de situationer, hvor det rent faktisk går op for mig, at jeg endnu engang – har ladet folk trampe og vade hen over mig. At jeg ikke fik sagt nej fra start. Det er som om jeg ikke føler jeg kan tillade mig at være MIG – Med hud og hår. Som om jeg benægter min egen eksistens, ved at sige ja til noget jeg ikke har lyst til. For når jeg siger ja til noget jeg ikke har lyst til, siger jeg jo også nej til mig selv.

Og NEJ, det skal IKKE blive ved. Jeg er SÅ meget mere værd. Jeg fortjener det bedste her i livet. Min glæde over livet preller alt for hurtigt af når jeg mærker en kvælning inden i, en slags eksistentiel krise der trænger sig på. Nemlig det store spørgsmål: HVEM ER JEG?

I kender det sikkert. I sidder der og tænker; Hvem ER jeg egentligt, når det kommer til stykket?! Men bare rolig, det skal nok komme. Det handler om at mærke efter inden i sig selv. At mærke gløden, livet. Eksistensen. Men hvor er det svært! JA! Men ikke desto mindre er det, det som livet handler om.

At lære os selv at kende på godt og ondt, at trække grænser for dem har vi fordi vi er dem vi er. Vi lærer forhåbentligt også at elske os selv, selvom mange bruger et helt liv på det. Jeg har “rejst” meget, lært meget. Mange steder har jeg været, mange ansigter har fortalt deres. Jeg er sikker på at vi i livet lærer noget hele tiden.

Men hvorfor er det at jeg ender i det her sorte hul af og til? Det er som om jeg er i kviksand og alt er mørkt. Den side af mig som føler jeg ikke fortjener bedre, er sig selv kritisk, sin værste fjende. Hun har det med at skubbe alle behov til side for andre. Opdager først til sidst, at det er altødelæggende – Som en storm. En selvudslettende storm.

Jeg var i en situation som så mange andre for nyligt. Fik ikke sagt fra overfor en “ven”. Nu sidder jeg og begræder den smerte og vrede inden i. Men jeg har jo også selv et ansvar. Et ansvar overfor mig selv. Jeg er måske ikke dronningen af danmark, men jeg er dronningen på mit EGET slot 😉 Det er værd at huske! Alting vi begiver os ud i livet med ender hos os selv, på godt og ondt. Og når vi glemmer os selv, får vi det dårligt. Det er lidt som at fortrænge sjælen og den lider når vi gør det.

Jeg er ret sikker på at dele af mine syge perioder har været hvor jeg har fornægtet alt, fortrængt mine følelser. Og det er bare ikke sundt! Det er alt andet end det. Det er med til at ødelægge dit sind og du sætter en stopper for din livsbane.

Så gør ikke lige som mig 😉 – Sig fra og JA til dig selv! (hvilket også er en reminder til mig selv).

Om Forfatteren

Jeg er en kvinde på 37 år fra Århus, og har meget på hjertet. Jeg er i forvejen spirende forfatter, og har da også min egen hjemmeside med en kombination af poesi og om psykisk lidelse, (Og vejen ud af det) Jeg har selv udgivet lidt digte, hist og pist. Venter stadig på det store "gennembrud" ved forlagene :) Jeg lider af en meget sjælden diagnose/lidelse, ved navn Organisk hallucinose og vil gerne fortælle lidt om det, men også om andre aspekter af livet og selve recovery processen, som jeg selv går igennem nu. Shirlz.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.