Af Jesper (anonym)

På dope, højt forelsket i en kvinde, som starter med m og slutter på k, danser med hende igennem byen på cykel, i bussen, på gaden, er en rigtig frækkert, det sker inde i mit hovedet, og jeg kan ikke få nok, så hver dag står jeg op med hende i ørene, førende henover mit gulv alene, skyggedans.

Men så vågner jeg op, har skide ondt i hovedet, sengen er badet i sved, og jeg har drukket alt for meget, sidste nat var jeg sammen med min yndlings-kvinde, nemlig min kæreste, hun er yndig, og jeg føler mig værdsat af hende, hun giver mig en go’ følelse af velvære, selv når jeg ikke gør det selv og ikke har den indre følelse af intakt velvære, og hvordan er det så? – spørger jeg mig selv, mens jeg ligger i sengen og tænker. Det er ligesom leverpostej på rugbrød med rødbede, det er bare tre ting, som fungerer sammen: Mig, hende og kærligheden.

Nå, men resten af morgenen svirrer der en masse tanker rundt hovedet på mig, og det er oprydning, det var måske derfor, jeg drak mig fuld, for at glemme at jeg skulle rydde op, hip hopper jeg hen til kiosken, med musik i ørene, og vil købe nogle smøger. Kioskmanden, som jeg har set der igennem mange år, begynder at rappe, og det var, hvad han sagde: Vågn op dreng, du ligger stadig i seng, og du drømmer!

Endnu en gang vågner jeg op og kan starte forfra på dagen, gad nu vide om det er en drøm, jeg lever i dag, eller om min hjerne er blevet for fuld og ødelagt af sprut og ikke kan finde ud af hvad og hvor virkeligheden begynder og slutter, og hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed. Et klassisk dilemma når man har været psykisk syg og til de yderste grænser, som sindet kan rumme.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.