Guide: Om social angst og behandling

Min social angst: 

Min social angst har udmøntet sig meget ved at jeg havde svært ved at køre i busser, jeg blev angst ved større forsamlinger, som ved f.eks foredrag, fødseldage, selv almindelige middage, fester og meget mere.
Meget af det bunder fra min barndom, hvor jeg blev mobbet og fik en gennemgående usikkerhed og paranoia. Når jeg sad i bussen følte jeg at alle snakkede om mig, når jeg sad til et foredrag eller til en fødselsdag, blussede min hud op og blev rød, jeg svedte og mit hjerte bankede og i værste tilfælde var jeg tæt på at græde og knuden i maven voksede.

Min behandling:

I mange år gik jeg ved den samme psykolog, i 4 år faktisk. Han lærte mig blandt andet at slappe mere af min krop og “grounde” og bare være. Det var med vejrtræknings øvelser, og senere hen lærte jeg at skrive mine tanker ned i dagbog, for at komme af med “affaldet” så at sige, så det løsnede og gjorde godt.

Mange har spurgt mig hvordan jeg dog kom ud af den social angst? Jeg tror et godt eksempel er at jeg som teenager led af nogle frygtelige angstanfald. Jeg var meget hæmmet af dem og kunne ikke tåle at se film/serier/overskrifter om vold og voldtægt, jeg undgik det konsekvent.

Men så en dag fik jeg nok, jeg begyndte at læse bøger om det til jeg var ved at kaste op over det, men samtidig gik angsten også væk. Da jeg fortalte min psykolog det, sagde han at jeg havde en overlevelses evne/strategi i mig. Blandt andet fortalte jeg ham også om da jeg var barn og gik rundt og var bange for mørket fordi jeg så ting i mørket, det førte til jeg samlede alle mine dukker og bamser en dag og lod som om de var mine “fjender” i mørket. Jeg sagde til dem at fra nu af skulle vi være venner, og dermed kunne de jo ikke gøre mig noget. Det ER og har været ret genialt tænkt af en 8 årig.

Og som voksen er strategien også god, bortset fra det med dukkerne, men altså ideen i det ikke 😉

Gode råd:

Er du ramt af angst/social angst, vil jeg råde dig til at føre dagbog over hvor og hvornår du har dine “anfald”, og derved finde et mønster i det. Evt, analysere det sammen med en psykolog eller anden fagperson. Der findes også angst/fobi skoler hvor du lærer at tøjle din angst mere specifikt. Jeg mener bestemt også det er en god ting i små skridt at “face” angsten, når først man har fundet den røde tråd og fundet ud af hvad man er angst for. Det kan være meget ensomt at gå med social angst, så vil også råde dig til at snakke om det, tro på at man faktisk godt KAN få et dejligt og begivenhedsrigt liv, UDEN angst. Det gjorde jeg.

Om Forfatteren

Jeg er en kvinde på 37 år fra Århus, og har meget på hjertet. Jeg er i forvejen spirende forfatter, og har da også min egen hjemmeside med en kombination af poesi og om psykisk lidelse, (Og vejen ud af det) Jeg har selv udgivet lidt digte, hist og pist. Venter stadig på det store "gennembrud" ved forlagene :) Jeg lider af en meget sjælden diagnose/lidelse, ved navn Organisk hallucinose og vil gerne fortælle lidt om det, men også om andre aspekter af livet og selve recovery processen, som jeg selv går igennem nu. Shirlz.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.