Jeg vil gerne stå frem, fortælle hvordan jeg i årevis ledte fortvivlet efter et svar på sjælens krise. Hvordan jeg i årevis lå i mange hospitalssenge og dykkede ned i mit eget sorte hul og havde svært ved at komme op igen. Hvordan en psykologs logiske svar på sjælens krise, reddet mit liv. Ikke lige med det samme, for det tog mig nogle år at lære at forstå ordenes sande værdi. Betydningen af disse gyldne ord, og meningen med det hele.

Jeg har en sjælden psykotisk lidelse, og ja det lyder mere farligt end det er. Man kan sige at denne lidelse kaldet Organisk hallucinose, trods alt mest er et problem for den der har det, og det gælder jo alle sindslidelser. Den det går mest ud over, er en selv. Men tilbage til psykologen og den første gang jeg mødte ham: Jeg var psykotisk og druknet i mit eget fortvivlede hav, jeg ville ikke hentes op igen – ja jeg sagde til ham, at jeg bare gerne ville dø og “Ind i solens univers” som jeg kaldte døden, eller den anden side om du vil. Og hans logiske svar var: “Kan du ikke bare finde “Solens univers” her i livet?

…Og jeg drømte, fandt ud af at drømmen var at vågne op fra det helvede, men som i et mareridt sad jeg fast og kunne mærke hvordan jeg bare blev trukket ned og ned af i en ond spiral. Jeg kunne i første omgang ikke se fornuften i hans logiske svar. Jeg ledte videre fortvivlet rundt efter flere svar, flere golde marker vandrede jeg på. Jeg kunne ikke se noget godt i livet, og som i en drøm vendte alting sig og blev nat i mit hoved.

Jeg indrømmer at mit liv hang i en tynd tråd, og jeg kunne ikke ånde i alt den friske luft. Jeg var ung, hadet mig selv så inderligt, kunne ikke finde mig selv og stemmer og syner var en del af min hverdag i mange år. Man kan sige at min skizofreni lign. sygdom var en forstærket udgave af mig selv. Jeg ved nemlig idag at de prøvede at fortælle mig noget, det som om jeg bare vendte det døve øre til i bogstavligste forstand.

Som med alt andet var virkeligheden forvrænget, en utopi og landet bag var for nem at flygte ind i. Jeg har set lidt af hvert. Oplevet mangt og meget, og berejst de fleste af min sjæls sorteste punkter i mit liv. Og i starten da jeg begyndte at høre stemmer, var der en stemme der skreg i blandt: “Alle er dine fjender og ønsker dig død!” Og som med psykologens svar, gik jeg i mange år og undrede mig, fandt ikke svaret før det stod lysende klart for mig: Det skulle ikke tages som noget bogstavligt, men dengang den stemme sagde det, færdes jeg i et miljø hvor folk egentligt var revnende ligeglade med mig, de var ikke gode for mig. Ikke dem alle, men jeg kunne klart have valgt bedre, skulle have passet bedre på mig selv.

Da jeg endelig langt om længe også vågnede op og så at psykologen havde ret, var det lidt som i det eventyr med den grimme ælling. Men det var mere sådan her… Jeg kiggede mig selv i spejlet og så at jeg var vokset, blevet klogere og mere moden og at jeg da trods alt levede endnu. Jeg skrev bøger, blev forfatter, var kreativ, mit liv var dejligt og stabilt – ingen uro i min kaffekop. Alt var som et spejl, og jeg spejlede mig der i, og fandt mig selv. Helet og recoveret efter bedste evne, men stadig med senfølger og sår på sjælen, men ved i hvad? Jeg lever da trods alt og skriver på bogen “Det tynde bånd” som bliver udgivet ved Forlaget Snepryd i foråret 2017 og jeg er stolt af det! Bogen handler også om en ung piges krise imellem fantasi og virkelighed. Det er et et aftryk af min egen tankegang, men ren fiktion. Glæder mig til den udkommer 🙂 Jeg er også det man vel kalder “symptom fri” idag. Hvilket er det det hele handler om, jeg slap fri af de snærende bånd der hed “smerte”.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.