Det er morgen. Alt er som det plejer. Sunrise-lampen lyser langsomt mere og mere, vækkeuret ringer og jeg skal op og på arbejde. Sådan er det hver dag og der er ikke noget anderledes ved i dag. Bortset fra at verden virker fuldstændig uoverskuelig. ALT føles som uovervindelige ting, som jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig at kunne klare. At stå ud ad sengen, gå ud i køkkenet, lave mad, spise, børste tænder osv. Og den altoverskyggende, uoverskuelige opgave: At skulle ud i verden og interagere med andre mennesker.

Sådan nogle dage har jeg ind i mellem. Selvom jeg er relativt velmedicineret, så er jeg ikke fri for de dage. Det har jeg på en eller anden måde accepteret – eller nærmere fundet mig i. Det største problem med de dage – udover at kæmpe med den dårlige samvittighed over at melde mig syg, for det er jeg jo ikke(!) – er at sørge for, at de ikke bliver til flere. Jeg skal helst på arbejde næste dag. Risikoen for at jeg ikke kommer på arbejde, stiger for hver dag jeg ikke er det. Og det paradoksale er, at jo mere indelukket i min lejlighed jeg bliver, jo sværere er det at komme afsted på job, men når man melder sig syg på sit arbejde, så går man ikke ud. Tænk hvis man mødte nogle af sine kollegaer. De fleste forstår ikke nødvendigheden af at komme ud, når man har en depression. At sandsynligheden for at jeg kommer på arbejde næste dag, er mange gange større hvis jeg går en tur, cykler ned og handler eller på anden måde får brudt den onde cirkel inde i mig selv.

Jeg håber, at der ikke var nogen der så mig. At jeg fik sneget mig ud og hjem igen under radaren. Men jeg burde være fucking stolt! Det tog mig godt nok 12 timer at komme ud ad døren, men jeg gjorde det. Præcis fordi jeg rigtig gerne vil på arbejde i morgen.

Om Forfatteren

Min motivation for at skrive denne blog er tostrenget; at give støtte og support til andre mennesker i samme situation som min samt at oplyse ikke-ramte om det at leve med en psykisk sygdom. Selvom jeg har oplevet en stor forbedring, så er der stadig meget uvidenhed og misforståelse på området. Det vil jeg gerne lave om på. Jeg kan ikke gøre det alene, men jeg kan give mit bidrag. Jeg lever med en depression og har gjort det i mange år, hvilket har givet mig en masse oplevelser og observationer i denne "verden".

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.