”Det er yderst tvivlsomt, at Karen nogensinde får et arbejdsliv igen, og hun bør aldrig arbejde med mennesker, der har brug for omsorg”. Sådan skrev min psykiater i 2007.
I dag, ni år senere, har jeg godt tre års erfaring som peer-støttemedarbejder (også kaldet recovery mentor eller medarbejder med brugerbaggrund).
Jeg er ny blogger på Outsideren og skal blogge om mit arbejdsliv som peer. Det glæder jeg mig meget til. Der er dagligt mange refleksioner, gode og meningsfulde oplevelser og af og til udfordringer. Det bliver fedt ind imellem at stoppe op og få noget af det ned på skrift og forhåbentlig give noget videre til jer.
Jeg er generelt vild med ”det der peerstøtte”. Jeg tror på ideen – for mit eget vedkommende, i samarbejdet med mine kollegaer, som en del af en vej til virkelig at arbejde med fokus og tro på recovery og ikke mindst på, hvilken forskel, det kan gøre, for de mennesker, som modtager peerstøtte.
Peerstøtte defineres som: ”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”. (Socialstyrelsen)
Min psykiaters ord i min journal i 2007, gjorde ondt! Det var et kæmpe tab, at et arbejdsliv blev vurderet til ikke at være en mulighed for mig. Men på det tidspunkt så det ud til at være den realistiske vurdering. Så jeg accepterede, men tog ikke ”dommen” fuldt ud til mig. Jeg ville ikke opgive håbet.
Det er noget af det jeg har lært af mine egne erfaringer og er blevet mindet om i arbejdet som peerstøtte medarbejder, at vi aldrig må tage håbet fra nogen – heller ikke i vores stille sind. Vi kan ikke vurdere på andres vegne, om de har mulighed for at få det bedre. Vi kan heller ikke definere det gode liv for andre.
Jeg fik mobiliseret viljen og ressourcerne over tid, så jeg kunne kæmpe mig tilbage til et arbejdsliv som fleksjobber. En lang rejse, som jeg vil skrive om en anden dag.
Men uden et arbejdsliv kunne jeg også have fået et godt liv fyldt med mening, håb og udvikling. Det nåede jeg til dels at indse for mit eget vedkommende og har set hos nogle i mit job som peerstøtte medarbejder. Arbejde er ikke er hele livets værdi. Et godt liv indeholder SÅ meget andet godt. Det er noget af det, jeg prøver at fastholde i mit daglige arbejde. Håbet for et liv for den enkelte, som opleves som godt og meningsfuldt og, at vi sammen kan finde vejen derhen.
Foto: Privat