Der forskes og publiceres på livet løs inden for psykiatrien. Men måske slipper for meget gennem nåleøjet. En ny såkaldt metaananlyse tyder på det. I det videnskabelige tidsskrift “BMC Psychiatry” har en række danske forskere netop offentliggjort resultaterne af deres projekt, der bærer denne handy titel: ”Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis”. Imponerende og vanskelig ved første øjekast. Ved nærmere granskning føler jeg mig i stigende grad som barnet i ”Kejserens Nye Klæder”. Har dette studie noget på? Er der tale om banebrydende – eller i det mindste nødvendig – forskning. Svaret er nok nej.

Bag den imponerende titel gemmer der sig følgende: SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse “Selective Serotonin Reuptake Inhibitor”, som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne. De omtales i medierne tit misvisende som “lykkepiller”. Okay. En metaanalyse er en analyse af analyser. Mere præcist en analyse af tidligere empiriske undersøgelser af et fænomen. Okay så. Populært sagt drejer det sig altså om at sammenstykke tidligere  – helt præcis 131 analyser omfattende i alt 27,422 deltagere – for at drage en konklusion om, hvor godt lykkepiller virker. Det er da en god idé. Spændende, spændende. Det er vi mange, der gerne vil vide. Og hvad er så konklusionen?

At analyserne, der indgik i metaanalysen, egentlig ikke var brugbare, men at der lod til at være en statistisk set betydelig effekt på depressive symptomer. Men bivirkningerne er så store, at det ikke er risikoen værd at bruge pillerne.

Er der noget nyt i det? Kan vi bruge disse resultater til noget? Hvis analyserne var så behæftede med mangler, hvorfor så overhovedet publicere? Er der tale om forskning for forskningens skyld? For mig at se, ja. Er det i orden at kloge sig om effekten af medicin for en bred gruppe af mennesker, der jo ikke har en Kinamands chance for at vurdere kvaliteten af analyserne. Udspringer den slags “forskning” af et ønske om at promovere sig selv. Det tror jeg – desværre.

raben

“Vi risikerer at skabe mere forvirring end afklaring”, siger professor Raben Rosenberg

Og det mener også professor Raben Rosenberg, ledende overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Amager. Han siger:

”131 studier indgår – mon de er alle gode? Meta-analyser er jeg mere og mere skeptisk overfor. Videnskabelig forskning er ved at drukne i studier og mange af tvivlsom værdi. Vi risikerer at skabe mere forvirring end afklaring og når også ideologiske og politiske forhold dominerer bliver debatten i perioder nærmest absurd. Uden passende forbehold puster man resultater op langt ud over hvad de kan bære. Hvem risikerer at blive ofre: patienterne. Og hvad der er yderligere slemt vedrørende psykiatriske emner: her føler forbløffende mange sig kaldede til at være eksperter. Hvad med let ydmyghed over for kompleksiteten”.

Man ser det igen og igen, at journalisterne labber den slags i sig og kommer med en eller anden sælgende overskrift. Det samme sker for rent fysiske sygdomme, ikke mindst kræft, hvor grundforskning ofte mishandles i medierne. Overskriften “Kræftens gåde er snart løst” viser sig at være baseret på et foreløbigt studie med visse positive resultater, der måske ad åre – og efter langt flere forsøg – kan blive til gavn for kræftpatienter. Disse forbehold kommer sjældent med, det ødelægger jo den gode historie. Tilbage står patienterne med et falsk håb. Det er et kæmpe etisk problem, som nok ikke er så let at løse. For hvem bærer ansvaret? Medierne eller forskerne, der angler efter opmærksomhed? Sikkert begge grupper. En dialog mellem journalister og forskere – og et intern granskning i begge lejre – var nok en farbar vej frem.

Jeg har sendt en mail til en forskerne bag metaanalysen, Janus Christian Jakosen. Heri skriver jeg

“Oven på så hård en kritik er det mest fair at bede dig om en kommentar. Kan du følge kritikpunkterne? Fortryder du, at studiet blev publiceret. Hvorfor?/hvorfor ikke? Hvis du mailer dine kommentarer til mig, vil jeg naturligvis sætte den ind i mit indlæg”.

En sit svar skriver han: 

“Vi har fået utroligt mange henvendelser og vi har ikke kapacitet til at svare detaljeret på dem alle. Vi har forsøgt at svare på de relativt få kritikpunkter som er blevet rejst via de primære medier (TV2, DR, Videnskab.dk). Vi er meget glade for den modtagelse som vores undersøgelse har fået. Tak for din mail og din interesse”.
Tja, relativt få kritikpunkter. Det var vel forventeligt, da de store medier ikke har interesse i forstyrrende detaljer, når de øjner en fed historie. Så er det, jeg glæder mig over at skrive for et lille, men kritisk medie!
Indlægget her har givet anledning til rigtig mange kommentarer på Outsiderens side på Facebook. Mange var gode, andre gik ud på at fremstille det, som om jeg og Raben Rosenberg vil have folk til at spise piller.

Jeg er godt træt af dette enten-eller. Jeg har i perioder haft stor gavn af min medicin, i andre har jeg behøvet mindre doser. Det forekommer for mange, som der er to lejre, der bekæmper hinanden – pillefornægtere som Peter Gøtzsche, der allerede som barn nægtede at spise vitaminpiller og hans tilhængere på den ene side, og læger, der bare deler rundhåndet ud af piller, fordi der ikke er til til samtaler og recovery på den anden side. Nogle af disse er måske endda i lommen på Medicinalindustrien. Sådan er den gængse opfattelse vist, men den er selvfølgelig groft forenklet og måske endda ikke reel. Ting er sjældent så sort-hvide. Raben Rosenberg og jeg opponerer mod ringe forskning og mediernes skamridning af tynde studier. I min tid i Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen var dette ofte oppe at vende. Vi så jo ofte store jubeloverskrifter i aviserne ala: Nyt håb til kræftpatienter/scleroseramte. hvor overskrifterne baserede sig på grundforskning. I virkeligheden var der tale om foreløbige fremskridt, der måske ad åre og efter megen opfølgende forskning kunne blive til gavn for de syge. Disse forbehold overså medierne som regel. Og DET er eddermame synd for de stakkels mennesker, der tror, at kuren ligger lige om hjørnet. Der er stort behov for at diskutere, hvordan man kommer dette til livs. En dialog mellem forskerne og medierne er påkrævet – samt en større selvjustits hos begge parter. Journalisterne skal blive bedre til at gennemskue forskningsresultater og forskernes skal måske publicere mindre eller i hvert fald understrege det, når der er tale om foreløbige resultater. Men igen er tingene ikke så lette. Medierne hungrer efter og lever af gode historier om gennembrud osv, og forskerne er under et publiceringspres, som man burde se nærmere på. Nogle forskere vil gerne frem i rampelyset. Men både journalister og forskere bør have dem, det hele drejer sig oem – de psykisk syge, kræftpatienterne, de scleroseramte, m.fl. i baghovedet, når de skriver og publicerer.

 

 

 

Vær´go at spise, retten er lettere, end den ser ud til: https://bmcpsychiatry.biomedcentral.com/articles/
10.1186/s12888-016-1173-2

Om Forfatteren

Journalist i mere end 20 år og forfatter til fire bøger - "Lev stærkt - dø naturligt", "En farlig ferie", "Mani og depression" og "Flygtninge i flammer". Du kan læse mere om bøgerne her: www.kims-bog-korner.dk Kim oprettede i 2013 Facebookgruppen "Mani og Depression" - primært for bipolare og pårørende. Gruppen har i dag 441 medlemmer. Kim har været journalist i Kræftens Bekæmpelse, redaktionschef på magasinet I Form, informationschef i Danmarks Turistråd og Scleroseforeningen.

8 Kommentarer

  1. Steen Moestrup

    Interessant at brugere går i mod nedtrapning af medicin – eller publiceringer som viser medicinen ikke gavner – der er efter min bedste vurdering nogle som har glæde af medicinen og andre, som taber på den. Problemet er nok nærmere hvordan lægerne og personalet i psykiatrien bliver bedre til at informere deres patienter om hvad der forventes af virkning og hvilke mulige bivirkninger, som kan opstå, således at patienterne formår at udføre et kvalificeret valg og ikke blot skulle tage pillerne på kommando. Vi ønsker jo alle at forblive borgere i samfundet og ikke ende som nogle robotter.

    Svar
  2. Kentauree

    Ej hold nu op. At kalde peter Gøtzsche for en pillefornægter er så lkangt ude, han er ikke imod piller, han er imod livsfarlige piller uden gavnlig effekt, en forsker som har afdækket at medicinalindustrien opfører sig som en mafia.
    Hvis man skal finde ned til sandheden i dette spørgsmål må man lytte til dem der IKKE er på medicinalindustriens lønningsliste.
    At du selv mener du har haft gavn af medicin kan ikke bruges til noget som helst, det er uvidenskabeligt, det er IKKE sådan man vurdere medicins virkning.
    Jeg ved ikke om du har hørt om placebo ?
    Du har stor tillid til lægerne, denne tillid kan helbrede dig, hvis du tror fuldt og fast, vil du også opleve en virkning, og lægernes hvide kitler og fine titler gør at folk tror fuldt og fast på det de siger.
    Derfor må man lave forsøg, hvor en gruppe får “medicinen” en anden gruppe får bare kalkpiller, I gruppen der kun får kalkpiller vil en %del mærke en virkning, og hvis der IKKE er flere af dem der får medicinen der oplever en virkning, så kan man konstatere at pillerne ikke virker.
    Og hvis der i gruppen der fik medicinen er en stor del der får skader på indre organer, på hjernen osv. så er det BEVIST at stoffet ingen gavnlig effekt har overhovedet.
    Peter Gøtzsche har VIDENSKLABELIGT BEVIST at SSRI stoffer INGEN gavnlig effekt har overhovedet, dette skyldes at teorien bag viste sig at være FORKERT.
    Hvis man ikke ved noget som helst om videnskab, ikke læser Peter Gøtzsches bøger, eller ser hans foredrag, eller bare ikke er i stand til at forstå det han siger, så kan det godt se ud som om han er imod medicin, men det er jo idioti, selvfølgeligt er han ikke imod medicin, han mener naturligvis at man skal give medicin hvis det giver mening, han mener bare ikke at medicinalindustrien må sælge dødelig medicin unden gavnlig effekt.
    Virkeligheden er at “LYkkepiller” er det modsatte, det er ulykkepiller, de gør folk deprimerede, og så siger den læge som modtager penge af medicinalindustrien at man skal tage medicinen resten af livet, medicinalindustrien får en livslang kunde, og folk får et liv med depression, lykkelige mennesker begår jo ikke selvmord vel.
    I gamle dage var både patienter og læger fuldt og helt overbevist om at kviksølv er effektiv medicin, i dag ved vi bedre.
    I dag ved vi at SSRI stoffer er dødelig gift, præcis som kviksølv.
    Husk på at mange læger også benægtede at Thalidomid skulle være skadeligt, det tog en meget lang kamp hvor både læger og andre såkaldte eksperter blankt afviste at Thalidomid skulle være farligt, man kan altså IKKE stole på at lægerne er ærlige, eller ved nok om det de udtaler sig om.
    Statistikken taler sit tydelige sprog, det dræber mange tusinde mennesker.
    Jeg har selv fået ødelagt mit helbred af det skidt, jeg må dog indrømme at lægen ikke har overholdt sikkerhedsforeskrifterne, men det benægter sygehuset som skadede mig, igen er de bevidst uærlige for at beskytte medicinalindustriens profit, på bekostning af menneskeliv.

    Svar
    • Kim Engelbrechtsen

      Raben Rosenberg og jeg er hverken for eller imod. Vi opponerer mod ringe forskning og mediernes skamridning af tynde studier. I min tid i Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen var dette ofte oppe at vende. Vi så jo ofte store jubeloverskrifter i aviserne ala: Nyt håb til kræftpatienter/scleroseramte. hvor overskrifterne baserede sig på grundforskning. I virkeligheden var der tale om foreløbige fremskridt, der måske ad åre og efter megen opfølgende forskning kunne blive til gavn for de syge. Disse forbehold overså medierne som regel. Og DET er eddermame synd for de stakkels mennesker, der tror, at kuren ligger lige om hjørnet. Der er stort behov for at diskutere, hvordan man kommer dette til livs. En dialog mellem forskerne og medierne er påkrævet – samt en større selvjustits hos begge parter. Journalisterne skal blive bedre til at gennemskue forskningsresultater og forskernes skal måske publicere mindre eller i hvert fald understrege det, når der er tale om foreløbige resultater. Men igen er tingene ikke så lette. Medierne hungrer efter og lever af gode historier om gennembrud osv, og forskerne er under et publiceringspres, som man burde se nærmere på. Nogle forskere vil gerne frem i rampelyset. Men både journalister og forskere bør have dem, det hele drejer sig oem – de psykisk syge, kræftpatienterne, de scleroseramte, m.fl. i baghovedet, når de skriver og publicerer.

      Svar
  3. Kentauree

    Der er mange der mener at narko hjælper dem, og narko slår kun under en tiendedel ihjel sammenlignet med medicin.
    Skal vi så helt frigive narko ?
    Hvis en pille slår et eneste menneske ihjel, så er det ikke medicin, så er det dødelig gift.
    Der findes mange ting der hjælper meget bedre end piller, motion, at grine, at synge, forskellige madvarer. at have hund, osv.
    Trished og angst skyldes IKKE en kemisk ubalance i hjernen, men når man tager medicin der påvirker den kemiske balance i hjernen, kommer der en livsfarlig ubalance, FOLK DØR SOM FLUER AF DET, HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ACCEPTERE ? det er fordi i så gerne vil tro på diagnosen, det er ikke pillerne der hjælper, det er det faktum at en læge siger at det skyldes en kemisk ubalance i hjernen, det føler folk ikke skyld og skam over, så de klamrer sig fast til denne idé, men det er desværre helt forkert.

    Svar
    • Kim Engelbrechtsen

      Jamen, jeg synger og griner skam meget, og jeg har den mest vidunderlige, kærlige lånehund to gange om ugen – der sørger for, at jeg kommer ud at gå lange ture. Jeg har desuden deltaget i et “psykoedukationsforløb” på Rigshospitalet sammen med andre bipolare og haft kognitiv terapi. Så jeg har et arsenal af alternativer til piller. Jeg er i øvrigt i gang med at trappe ud af benzodiazepiner, som jeg har taget siden 1990. Som hjælp bruger jeg NADA-akupunktur.

      Svar
  4. Kentauree

    Mener Kim Engelbrechtsen også at NCAP er bilfornægtere ? de undersøger jo om biler er sikre eller farlige at køre i ?
    Peter Gøtzsche har undersøgt SSRI medicin indgående og videnskabeligt, hvis du mener han siger noget som er forkert bør du anmelde ham for uredelighed, hvis du ikke vil det bør du tage hans ord for gode varer.

    Svar
  5. Kentauree

    Nogle få mennesker TROR det måske hjælper dem lidt, de bliver ikke helt raske, men det er BEVISELIGT at tusindvis af mennesker dør af det. kan i ikke selv se at det er langt ude at fortsætte med at udskrive det ?
    Et dødsfald er jo et for meget.

    Svar
    • Kim Engelbrechtsen

      Kære Thorbjørn. Nu udskriver jeg jo ikke medicin, og jeg har kun fulgt debatten for og imod piller – har endnu ikke læst PG´s bøger. Det vil jeg gerne, når jeg får bedre tid. 🙂 Mvh, Kim

      Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.