Jeg var svært overvægtig som barn, jeg blev tvunget på alverdens kure fra jeg var 7 år gammel måske endda tidligere, men det hjalp ikke, jeg jo fortsat er svært overvægtig. Men man skal jo tænke på hvorfor nogen folk bliver svært overvægtige, så er det jo ikke fordi de synes det er skide sjovt.

Jeg har altid fået at vide (blevet mobbet med) at jeg var tykke, fede, grimme og klamme Tina som gjorde alt forkert og intet kunne finde ud af og det har jeg taget med mig videre i livet, det er 22 år siden jeg gik ud af folkeskolen hvor det var værst, og det var både lærerne og de andre elever på skolen der mobbede mig og nedgjorde mig på groveste vis.
I 2001 oplevede jeg at blive frosset ud af den klasse som jeg gik i på teknisk skole.
Jeg har igennem en årrække oplevet at blive nedgjort offentlig – blive råbt af/peget på/grinet af hvis jeg gik udenfor min lejlighed.

Jeg har oplevet mobning på de fleste skoler/uddannelsessteder jeg har været startet på igennem tiden
Jeg har altid været meget sårbar, og det er nok derfor jeg er blevet så påvirket af den nedgørelse som er sket….
Det med selvværd og selvtillid er nærmest ikke-eksisterende i min verden.

Ja jeg har tabt mig efter (den selvbetalt) fedmeoperation. Men det ændrer jo ikke på hvorfor jeg spiser (jeg er jo opereret i maven, ikke i hovedet), jeg har været psykisk syg i mange år, men været meget syg de seneste 18 år hvor jeg har været indlagt på psykiatriske og somatiske afdelinger utallige gange.
Jeg spiser jo fordi jeg har det skidt psykisk, det gjorde jeg også som barn/ung/voksen, jo mere jeg blev mobbet jo mere spiste jeg, så blev jeg større og større og så blev jeg mobbet mere, det var jo en negativ nedadgående spiral.

Jeg har altid kæmpet virkelig meget mod/med min psyke, men lige for tiden er det en ekstra hård kamp, og når jeg har det svært, så er det min spiseforstyrrelse går helt amok- enten spiser jeg alt der indeholder fedt og sukker jeg kan få fat i, ellers spiser og drikker jeg meget lidt. Lige nu er det mest det sidste, men når jeg så endeligt spiser noget er det som regel noget med højt fedt- og sukkerindhold

Om Forfatteren

Jeg har en side på Facebook som jeg bruger lidt som en blog, den hedder jagtenpaamitnyeliv - den er primært om det at være fedmeopereret og lide af tvangsoverspisning samtidig. Jeg er en 38 årig kvinde der er psykisk sårbar (svære depressioner, invaliderende angst, tvangsoverspisning og borderline) og har altid været det. Jeg har boet på bosted i 12 år. Derudover er jeg fedmeopereret og det er ikke altid lykken når man lider af tvangsoverspisning og spiser når man er ked af det - for det er jo en umulighed at gøre nu. Folk tror man bare bliver lykkelig af at tabe sig, det gør man ikke nødvendigvis, jeg har haft de nok værste depressioner jeg nogensinde har haft efter operationen. Har været i medierne flere gang omkring at der ingen hjælp er til min spiseforstyrrelse- og hvordan det er (bla deltog jeg i et DR3 program POV-overspiser og i forskellige artikler og også i et interview på TV2 Østjylland i 2011)

2 Kommentarer

  1. BagMitSmil

    Kære Tina

    Ofte burde folk, netop som du nævner tænke over hvorfor man ender hvor man gør. Jeg er ikke i tvivl om at det må ha og er en hård kamp. Det der kan gøre mig ked, når jeg læser din historie og så mange andres og ikke mindst min egen er, at man ikke blev grebet i tide.. Jeg ved at midlerne var og mindre noget andet dengang og man ikke tænkte på samme måde over, hvordan man kunne gå ind og hjælpe bedst muligt..
    Netop også fordi man desværre tager det med sig videre i livet.
    Jeg håber for dig at der kommer styr på det en dag og at du får den bedst mulige/rette hjælp.

    tanker her fra.

    Louise

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.