At finde den røde tråd i sit sygdoms forløb er ikke altid en let ting..Eller lade mig hellere nævne at mestre egen sygdom, kan være mere svært end hvad man tror! Min oplevelse som professionel fagperson inden for psykiatrien er, at patienterne føler at selvkontrollen bliver taget fra dem, deres frihed bliver berøvet, de ønsker og versioner for fremtiden som man allermest ønskede sig, kan man i stedet skyde en hvid pil igennem og nu bliver man heller ikke hørt og forstået, som man gjorde tidligere! Det er de følelser og tanker jeg har hørt at der er blevet delt. Jeg kan personligt selv nikke genkendende til det nu.. Selv at være den patient.

Nu du jo sat i en kasse, nu bliver du kigget ned på.. Det eneste du har i hovedet er at du er stemplet og hvordan andre i dine omgivelser nu kigge på dig!

Autoritets personer som læger, psykologer, socialrådgiver der er ansat inde for psykiatrien tænker sjældent (tror jeg) ikke over at det kan gøre patienter mere syge at blive diagnosticeret.. Slet ikke når der udføres tvang/magtanvendelse over for dem, selvom vedkommende kan have svært ved at hjælpe sig selv. I Psykiatrien arbejdes der med RECOVERY, hvor der tages udgangspunkt i det `gode liv´ og `At komme sig´. En individuel proces til det individuelle individ. Jeg siger ikke at det ikke hjælper at bruge denne metode. Det er altid positivt at have nogen redskaber at kunne gå ud fra som personale. At genfinde en ny mening med livet.. Det kan man forstå på mange måder. Jeg kender til metoden. Det der kan gøre mig trist er bare at begrænsningerne ved at have en psykisk sygsom også nævnes, selvfølgelig er det vigtigt at patienten forstår at hun/han har det. At de psykiske udfordringer man nu har, skal man også lige huske at tage højde for.

`Kære mennesker.. De udfordringer tager vi selvfølgelig højde for, efter som mange af os altid har levet med dem, nu er der bare sat titel/titler på. Nu har vi noget at forholde os til. Nu kan vi endelig tage skridtet ud i den store verden!´Jeg har da også oplevet de patienter som selv  opsøgte en diagnose, for at komme videre i sit liv.

Jeg kunne sagtens vælge at bruge RECOVERY på mig selv. Det har jeg valgt ikke at gøre da man i Recovery ofte stiller de samme spørgsmål og tager udgangspunkt i det der skaber den bedste livskvalitet for en . Vi er vores egen og det har fra start været vigtigt for mig, før at jeg kom til samtale med en psykiater.. At huske at jeg den samme Louise, den samme person min familie og venner kender, min kæreste og børn kender.. Jeg har ikke ændret mig spor, selvom jeg så har haft fremtrædende symptomer de sidste 3 mrd. som jeg så netop selv har kunne se og mærke har jeg ikke ændret mig eller mine holdninger på ting eller har ændret mig udover hvis man har gå på kompromis.

At få de diagnoser …som jeg nok altid har søgt.. har hjulpet mig til at forstå min adfærd, min sorte og hvide verden hvor der ikke findes noget i mellem, det enten eller! Min måde at forsvinde ind i mig selv på, når jeg har allermest ondt af mig selv eller sidder midt i noget som jeg oplever som dybt uinteressant. At have have tale pres hvor jeg afbryder hver og en, fordi jeg synes mit budskab er noget af det vigtigste i hele verden og det at leve med et selvværd der er højere end Mount Everest, hvor folk nok engang imellem har lyst til at brække sig.. Det også helt i orden! 🙂 Til sidst.. ej at forglemme mit søvnmønster, som har vist sig ved at hvis jeg sover over 8 timer, bliver jeg deprimeret og under de 8 timer bliver jeg hiber med ekstremt talepres og ingen koncentration, ingen hæmninger osv…

Jeg har været sygmeldt de sidste 2 mdr. snart og har ikke brugt andet end tid på at tænke indad. Tænke på hele mit handlemønster som omhandler min opførsel, min måde at være social på, det at være kæresten, den måde at være mor på og jeg kunne blive ved!

For første gang har jeg accepteret mig selv fuldt ud for den jeg er, den måde mit tankemønster er på og den måde jeg overanalysere alting på. Jeg er MIG! Og det skal ingen forhindre mig i at være.. Jeg blander mig ikke i hvordan andre lever deres liv, hvad de går og bruger deres penge på og hvad der er rigtigt og forkert! Jeg er den jeg er og har STADIG de drømme og versioner som jeg altid har har haft drømt om og jeg kunne være ikke være mere klar til at springe ud i nye udfordringer som jeg altid har gjort!

Mine veninder og venner omkring mig ser mig ikke anderledes, fordi jeg altid har været den Louise! Så for mig har det første skridt været at acceptere tingene som de er og det kunne i bund og grund ikke rage mig mere, hvad andre tænker.

Det er vigtigt at finde sine evner frem og have fokus på dem, frem for at føle sig ramt, selvom jeg selv lige skulle sluge hele den process der har været omkring mig på det sidste! Det jo heller ikke forkert!!! Det kunne nok mærkes på første blogindlæg:)

At finde den røde tråd har været for mig at acceptere tingene som de er. Flot hvis DU kan ændre dig, men jeg ønsker ikke at ændre mig. Jeg elsker at være den jeg er og oplever da også at det er givende for nogen, ligeså vel at de er sig selv, hvilket er givende for mig.

At have 60 til 100 mennesker i sit liv er meget, men så er der os der har brug for flere nuancer i livet, de nuancer der viser noget af os selv i hver og en. Det det jeg har haft og har brug for, for at få mig selv til at fungere. Man er vel en form for en Kamæleon, hvor man om- justeres alt efter hvem man er sammen med og det gør man er omskiftelig i forhold til den givende situation man er i. Det gør ikke at jeg ændre mig som person..

Jeg ser det derimod som en styrke.

Min selv- terapi

I hverdagen et de ture min kæreste er god til at få arrangeret, når jeg bare sidder inde en hel dag.. Musik som jeg bruger meget tid på at høre og som fortæller mig selv og andre, hvilket humør jeg er i og den musik som jeg lever mig selv og tanker ind i.

Min opfattelse og konklusion som mange andre, er egentlig at grunden til at du bliver kastet ind i den her kasse er vel så lægen og andre behandlere ved hvordan du skal gribes an.. Det nok heller ikke forkert, efter som men selv har rakt hænderne ud for hjælp, spørgsmåler er bare, hvordan du bliver grebet?!

Luise

 

 

Om Forfatteren

Fakta: Louise 32 år. Bor på Østerbro. Studere på Københavns professions Højskole. Velkommen til min verden, hvor ydersiden er perfekt, alt fremstår perfekt, hvor virkeligheden i det perfekte kan være mest kaos! Du vil opleve en ærlig person, en del stavefejl og måske en del usammenhængende tekster i ny og næ.. hvorfor ikke give et helhedsbillede af en selv, fra start ;-)! Velkommen til en verden med med diagnoser, man ikke selv har kontrol over, men et ønske og håb om at få det:) Alt kontrol er sluppet fra min side. Jeg kæmper for at bryde tabuet omkring psykiske lidelser... Jeg er næsten ikke i tvivl om at de ´Normale´ kan lære mere af os, end vi af dem! definer normal´?!

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.