Kære du

Del 1

Du som er en del af min liv, min hverdag, mine tanker, mine følelser, alt hvad der sker omkring mig. Nu skal jeg give dig en del af mig,  en del der måske kan gøre at du vil forstå. Den del hvor jeg har det aller sværest, den del hvor jeg på en eller anden måde ikke kan kende mig selv mere, fordi at medicinen i stedet har gjort mig til den Louise jeg er og normalt vil være.

Der er en masse følelser forbundet med det jeg vælger at skrive nu. Det er der hver gang, men dette er på en anden måde. Det her gør ondt, det gør faktisk så ondt at jeg ikke kan være i mig selv. Jeg har brug for at dele dette så den jeg elsker kan forstå min verden, som sikkert er meget anderledes den han lever i.

Jeg har prøvet at gøre det klart, hvordan min verden er, når min ADHD er allerværst. At mine sanser forstærkes, at jeg høre alle lyde omkring mig, alle samtaler omkring mig, hvordan farverne vil vise sig som tydelige, men for mig skriger de mig i øjnene, ligesom sollyset gør, når jeg kigger ud af vinduet.

Jeg ser utrolig mange kvaliteter i mig selv. Generelt oplever ikke, at det er  kedeligt at leve med en person som har ADHD, jeg kender flere som har det. Det nævnt før og jeg nævner det igen! I vores verden sker der altid noget, vi er ikke kedelige og er altid med på den værste, Vi er ikke uden humor “Hvis man kan forstå den´´, det så en anden side af sagen. Vi har krudt bagi og der skal helst ske noget hele tiden.

Nadia Salwin som lider under ADHD, beskriver fuldstændig fantastisk, hvordan det er og hvad der viser sig i dagligdagen. Derfor vil jeg citerer, og jeg gør det også med mine egne ord og sætninger imellem.

Det her må du aldrig glemme, hvis du elsker en med ADHD!

Jeg er præcis som dig, men alligevel anderledes.

Jeg har de samme følelser, oplever de samme ting. Bare lidt mere. Når jeg er glad er jeg overlykkelig. Når jeg er vred, er jeg rasende. Når jeg er trist er jeg fortvivlet.

Når nogen sårer, føles det som om, at hele verden går under. når jeg får et kram, bliver alt straks godt igen, hvor slemt det end var før.

Nogle gange tager jeg alt personligt. Alt, som sker, føles som rettet imod mig. Og fordi jeg mangler en ventil i hjernen, må alt komme ud igen på en måde, ofte igennem munden. Jeg lyder måske vred. Du synes måske, at jeg overdriver.

Men fordi jeg savner den dér ventil, som du har, bliver ting som sker, meget store for mig. Jeg får ingen chance for at sortere i tankerne og rense det dårlige væk. Det der ikke er realistisk. Det betyder også at det kan tage dage, før jeg kommer ud af lige præcis den tanke.

Jeg er ingen dårlig lytter, men nogle gange har jeg svært ved at koncentrere mig. Dryp fra vandhanen, en passerende bil, et par på en bænk; Alt med du som hjælp fra din ventil kan lukke ude, bliver hængende i hovedet på mig. Jeg ser, at dine læber bevæger sig, men nogle gange, er jeg bange for, kan jeg bare ikke høre, hvad du siger, selvom jeg virkelig prøver.

Jeg gør det ikke for at være arrogant over for dig. Det bare fordi, der er så meget andet at lytte til. Er vi et stille rum, lytter jeg i stedet til stilheden, som blandes med tankerne i mit hoved. For der, der er der aldrig stille.

Nogle gange bliver du træt af mig, fordi jeg har spurgt dig om noget og bagefter stiller jeg næsten samme spørgsmål igen.

Nej jeg er ikke dum i hovedet, langsom eller ubegavet. Det er bare det, at svaret, du gav mig, er forsvundet blandt andre tanker i mit hoved. Og så er jeg nødt til at spørge dig igen. Og måske endnu engang, så det sætter sig ordentligt fast. For at jeg kan huske det. Fordi jeg desværre glemmer i ny og næ.

At ligge i sofaen hele aftenen og se film fungerer sjældent for mig. Efter lidt tid begynder det at krible i hele kroppen. Jeg mister koncentrationen og ser på alt muligt andet end det, der sker på skærmen.. Det er min krop, der vil fortælle mig, at jeg har brug for afveksling. Min tålmodighed er sluppet op, hvor god jeg end syntes , at filmen var. Giv min overtrætte hjerne en pause i 10 minutter, og så kan vi fortsætte senere, Mit hoved har ikke samme evne til at bearbejde indtryk som din, og den bliver hurtig træt.

Kære dig som jeg elsker…

Bliver du skør af min evindelige fiflen med telefoner, dynen, tøj og vandren i hjemmet frem og tilbage fra køkken til stuen.. Det er bare min måde at komme af med lidt energi på, så jeg kan holde fokus på dig.

Indimellem føles det måske som om, at jeg ikke forstår dig og dine følelser. Men jeg forstår så meget mere, end jeg kan sætte ord på.

For når der er stærke følelser i omløb, bliver min hjerne styret af dem, og ingen ord kan komme over mine læber. Jeg er fuldt optaget af at holde styr på kroppen, så den ikke gør ting, som jeg ikke ønsker.

Smider jeg ting overalt? Kaos er min måde at holde orden på. Fordi der er kaos i hovedet på mig, er det sådan, jeg føler mig tryk. Det er der, jeg føler, at jeg har kontrollen. Prøver jeg med struktur, kan jeg ikke finde tingene, så et giver i stedet modsatte effekt.

Er du forundret over , hvordan jeg kan være stiktosset det ene sekund og glad i det næste? Vær ikke det. Mit humør et styret af, hvilken følelse der får overtaget. Og det kan hurtigt ændres. I min hjerne og i mit hjerte er alt i konstant bevægelse. Nogle gange kan jeg ikke følge med, derfor sker det at jeg af og til begynder at græde, hvor jeg netop har brug for dine arme omkring mig, hvor jeg føler mig allermest trygt.

Kan jeg i ny og næ komme i konflikt med andre? Det er bare fordi jeg hader uretfærdighed og nægter at se andre mennesker have det skidt. Samtidig går jeg ind for at man ser hinanden som ligeværdige, lige meget hvilken status du har dig.

At blande sig er mit speciale. Jeg gør det ikke for at irritere, men fordi jeg mangler den tilbageholdenhed, der plejer at kendetegne mennesker. Jeg mangler at tænke på konsekvenser og kan ofte sætte mig i selv i nogle situationer, for at hjælpe andre mennesker, jeg kan lide eller har medlidenhed med. Måske er det grunden til at jeg sidder hvor jeg gør nu.

Du synes måske, at jeg er ekspert i at stikke ud. Forstår du; Jeg ser ikke det at være højlydt, hoppe rundt og danse, eller grine højlydt som at værende pinligt. Jeg gør det, der falder mig ind og det jeg føler for i situationen. Jeg har ikke til at tænke over, hvad andre mener om mig. Der er så meget andet, som distraherer mig.

Jeg forstår ikke instruktioner lige så hurtigt som dig, selvom jeg tror det. For mig handler det nemlig i bund og grund ikke om, hvad du siger, men hvordan du siger det.

Del 2

Kære du, Kære min, Kære dig som jeg elsker

Der er ingen tvivl om, at jeg med ADHD eller VI med ADHD er mere intense. Vi føler mere. Vi hader mere. Vi sørger mere. Med det har jeg også evnen til at passe på mig selv, evnen til at handle når jeg føler der er brug for det og evnen til at lukke alt ude hvis det er nødvendigt. Det kan virke egoistisk, men du skal også huske at det er min  måde at overleve på og være stærk i det.

MEN…. vi elsker også mere, for når vi elsker nogen, så gør vi det ikke bare med hjertet, men med hele kroppen.

Jeg håber at du som læser, vil forstå og at dette måske forklare en masse om de hændelser som er sket og at du dermed får mulighed for at kunne adskille mine diagnoser. Samtidig for alt i verden, ikke at bruge den eller dem imod mig. For som sagt, så har jeg også min egen personlighed ved siden af og de to ting skal kunne adskilles, selvom det kan svært.

Jeg er god nok som jeg er og er elsket af folk omkring mig, for den jeg netop er og den jeg står for. Også selvom jeg lider under et ` Hyperaktivt sansesystem´.

Dette var dagens ord for mig.

 

Om Forfatteren

Fakta: Louise 32 år. Bor på Østerbro. Studere på Københavns professions Højskole. Velkommen til min verden, hvor ydersiden er perfekt, alt fremstår perfekt, hvor virkeligheden i det perfekte kan være mest kaos! Du vil opleve en ærlig person, en del stavefejl og måske en del usammenhængende tekster i ny og næ.. hvorfor ikke give et helhedsbillede af en selv, fra start ;-)! Velkommen til en verden med med diagnoser, man ikke selv har kontrol over, men et ønske og håb om at få det:) Alt kontrol er sluppet fra min side. Jeg kæmper for at bryde tabuet omkring psykiske lidelser... Jeg er næsten ikke i tvivl om at de ´Normale´ kan lære mere af os, end vi af dem! definer normal´?!

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.