Hej mit navn er Eva, jeg er et menneske!
Haha.. 😀 Ja sådan tænker jeg faktisk nogen gange. Det ville klart være den mest præcise måde at presentere mig selv på, for f… Der er mange ting jeg ikke er særlig stolt af.
Nå hvad laver du så?
“Hmm… Jo, altså jeg er i praktik på en friskole”
-Nej hvor spændende, er det med henblik på at blive lærer???
“Nej det er mere som en slags arbejdsprøvning”….
– okay!??
Og så kommer min livshistorie.
Og som oftest den lange version, for der følger som regel en masse spørgsmål med undervejs.
Jeg har ikke noget problem med at lukke lorteposen op længere, og jeg er med tiden efterhånden også blevet ret ligeglad med hvordan modtageren tager det. Men der er så meget lort i posen at Eva ofte forsvinder..
Jeg har mange titler! Både gode og dårlige.. men alle kender følelsen af at en negativ ting tit tider fylder 10 gange så meget som en positiv ting.
Jeg har ikke noget problem med at modtageren af lorteposen får ondt af mig, det får jeg også ofte selv, men det er jo den del af mig som har gjort mig stærk tænker jeg, ting der er sket som jeg har lært noget af, oplevelser/erkendelser som jeg ikke kan gøre så meget ved længere, så jeg kan lige så godt pakke dem i kasser og sætte dem på lager. Men jeg er mindst lige så stolt af mig selv og de ting jeg har lært og det ved jeg at der er andre der også er.
Jeg har det svært med at være hende der har haft for mange og forkerte kærester, har haft flere depressioner, været medicineret med antidepressiv, endda været indlagt på psyk, gået til psykolog samtaler det meste af mit voksne liv, mistede eller opgav alle mine jobs, var min mand utro, blev skilt, var en dårlig mor, mistede to børn, fik en diagnose, har en sølle kontakt til min familie, og er alt for følsom og sensitiv.. Osv.
Men jeg er stolt af også at være hende der har de kreative evner, fik gode karakterer i de fag jeg interesserede mig for i skolen, tog en uddannelse, fik drømmejobbet på trods af at jeg ikke havde den rigtige uddannelse, fik min søn, arrangerede det smukkeste bryllup, kæmpede for et håbløst forhold, kæmper for min søns velbefindende, kæmper for at jeg selv får et fornuftigt liv, har fået et fantastisk netværk, er del af en masse spændende frivillige projekter, er ærlig overfor mig selv og alle andre, og er ligeglad med hvad andre tænker om mine valg her i livet..
Men jeg er stadigvæk bare Eva 🙂
om man kan li hende eller ej, jeg syntes faktisk efterhånden hun er ved at være kommet helt godt ud af puppen, hun bliver for hver dag mere og mere den Eva hun i virkeligheden er. Og jeg kan faktisk godt li hende 🙂
Men f… Det er besværligt at være et menneske..
Ville til tider ønske jeg ku bytte med mine katte ;D de har det sku nemt!

3 Kommentarer

  1. Nis

    Kære Eva
    Tak for et godt, første indlæg. Jeg glæder mig til at høre mere om hvad der er i posen, af både godt og skidt. Kh

    Svar
    • eva81er

      Tak Nis 🙂 jeg har postet en masse nye blogs så håber du bliver ved med at læse med. Det så hyggeligt at dele det med nogen.

      Svar
  2. Birgit Merret Christiansen

    det lyder som om du har hoppet fra 10-meter – vippen rigtig mange gange! Så får man en lårplasker, eller en maveplasker, eller også har man glemt at undersøge om der overhovedet er vand i bassinet. Jeg hat lige set en biografi over Monika Zetterlund på Kulturkanalen. Jeg var nødt til at se den mere end èn gang. hendes far var utilfreds med at hun som barn ALTID SKULLE KLATRE HØJERE OP I TRÆERNE END DE ANDRE BØRN! Som voksen kvinde blev hun ringet op af sin far sent om aftenen/natten, hvor han forlegent forsøger at undskylde sin tånelige skepsis og tilbageholdenhed på hendes vegne: “TAK” Monika, siger han i telefonen, ( Fra en lille svensk landsby til The Big Apple) Tak fordi du viste mig udsigten fra de høje træer. Han var selv musiker og havde aldrig rigtig turdet at satse på en stor karriere!

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.