O.M.G.
Ja.. Jeg gir snart op. Og nej jeg er bestemt ikke den første kvinde på denne jord der har haft den aha oplevelse.. Jamen for pokker hvad sker der for de der “mænd” ja eller hvad vi skal kalde dem, syntes efter hånden ikke de har fortjent betegnelsen.. Vatnisser, passer vist bedre!
Ja jeg er sur og skuffet!
Nej nej det er ikke mændene det er galt med, det er fordi kvinder er blevet for selvstændige og ligestillingsmindede… Vrøvl!!… Bare fordi jeg pludselig ikke har lyst til kun at føje og lystre længere. Bare fordi jeg pludselig er begyndt at stille krav og ikke bare elsker den der elsker mig, som en lille skødehund… Bare derfor skal mænd sku da ikke blive vattede og tøsede og ubeslutsomme.. Kan i ikke tåle kvinder med en smule selvstændig tankegang, nogen der ved hvad de vil ha, eller hvad er det der går galt?
Jeg er på bar bund! Kan ikke regne ud hvad det er der sker, eller hvor jeg i det mindste skal lede efter mænd med selvværd og vilje. Hjælp!..
Er det mig der er noget galt med?!
Ja, jeg bliver ofte desperat, føler mig ensom og savner fysisk nærvær.. Har perioder hvor jeg har profiler på flere dating sider på en gang, i søgen på ham jeg mangler i mit liv..
Datingsider : mands første besked til mig! ” hej du ser sød ud” fedt tænker jeg, og svarer “tak for komplimentet :)”   han svarer ” lyst til at se et frækt billede?”……
Øh nej så havde jeg nok søgt på google eller en pornoside!!! Han svarer “ej det var også bare en test!”
EN TEST PÅ HVAD?? Så stoppede den ligsom der.
Anden mand: vi skriver sammen kort, og han foreslår at vi mødes og lære hinanden bedre at kende face to face. Jeg er helt med på idéen. Han får besøg og jeg skriver at vi kan fortsætte samtalen når gæsten er gået, men det bliver sent så jeg skriver godnat og går i seng. Næste morgen skriver han om jeg har fortrudt vores aftale om at mødes, uden nogen umidlbar anledning. Svarer nej, og forsøger at få en aftale på plads, tilbyder endda at køre i bus i over en time for at mødes med ham, men han kommer pludselig med mange undskyldninger om hvorfor det ikke lige går den dag alligevel, så jeg gir op.. Tænkte at det måske var ham der havde fortrudt. Lige indtil han så skrev igen et par dage senere om jeg stadigvæk var der? Altså i den anden ende..
Agh.. Come on mand! Vil du noget eller hvad?.. Det simpelthen tøsetriks det der, og det tænder mig absolut ikke, jeg er ikke jægeren her!. Sorry..
Agh.. jeg magter det ikke mand! Mand dig op mand! Er du en mand eller en mus mand?. MAND!.. O.M.G…..Om Man Gider
Men det gad jeg åbenbart godt…
Nu har jeg set en i et stykke tid, han er sød, han forstår mig og jeg forstår ham..
Men så melder tvivlen sig alligevel. Gider jeg overhovedet ha en kæreste? Dur jeg overhovedet til at være nogens kæreste, og er han mon oprigtigt interesseret i mig, eller er det bare ønsketænkning??
Paranoiaen har ingen ende..
Så jeg tager en dag af gangen og prøver ikke at gå helt ned med flaget, når han ikke lige har tid til mig… For hey, jeg har jo nogen gange også rigeligt i mig selv.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.