Skrevet en af de første dage i 2017.
Wau.. Så sluttede 2016 og jeg er en af de heldige der overlevede.
Et år fyldt med frygt, teror, fortvivlelse, sygdom og død. Og noget af det lidt for tæt på..
Mit hjerte smerter for alle dem der er blevet ramt, eller har været vidner/ pårørende til alle disse frygtlige ting. Jeg selv er blevet skånet i år. For en gang skyld er ulykken gået udenom mig, eller sådan vælger jeg at se på det ihvertfald. For det passer jo ikke, min søns oldemor fik brystkræft, min veninde er pt i behandling for livmoderhalskræft, en af mine FDF piger er pt indlagt på rigshospitalet med leukemi for anden gang og har nettop gennemgået en større operation, mine forældres nabo har været syg det meste af året og døde her i december, med min far siddende ved hans side.
Men hey jeg er rask!.
Sådan fysisk ihvertfald…
Altså helt seriøst det er en stor ting. Jeg har det for første gang i… ja jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har haft det sådan her!! Måske har jeg aldrig haft det sådan her før! Jeg har det godt. Sådan oprigtigt godt 😀
Jeg føler med dem der ikke er så heldige, det gør jeg bestemt. Men jeg har valgt at fejre min lykke hver dag fra nu af! Fejre hver dag. Gøre ting der gør mig glad, ta beslutninger der gavner mig, sige hvad jeg mener, selv om min holdning måske er ilde hørt. Være 100% ærlig overfor mig selv og ikke mindst alle andre. Tro på at det jeg gør er det rigtige og fejre mine valg og mine bedrifter.. Fejre livet! 😀
Og vigtigst af alt opfordre andre til også at være positive.
Men ikke på den “du kan ikke være her hvis du ikke er positiv” -måden.. For den sucks!!
Jeg vil gøre mit bedste i 2017 for at alle dem jeg møder får en smule positivitet med fra mig. For der skal slet ikke så meget til for at gøre en dag til noget specielt.
  • Et smil
  • En krammer
  • En venlig smaltalk
  • En peptalk
  • En venlig ment moralpredken
  • En hjælpende hånd
  • En grundig affaldssortering
  • En uventet gave
  • Et rosende ord
  • Et kompliment
  • En lyttende øre
  • En skulder at græde ved
  • Et trøstende ord
  • Kvalitetestid uden forstyrelser
  • Og ægte kærlighed…
Agh.. ja det sidste ku jeg så måske godt bruge en mand til at tage imod. Altså sådan en der ville gi det samme tilbage! Det ku være fedt 🙂
Men for nu, klarer jeg mig nu også fint med min søn og mine veninder 🙂 for dem elsker jeg, sådan oprigtigt! Og det er store ord, for jeg er ikke sikker på at jeg har kendt den følelse til fulde før..
Det har altid været ret abstrakt for mig, det med følelser, meget sort/hvidt eller totalt rodet sammen til det blev helt utydeligt. Hvis man føler for meget, føler man det slet ikke rigtigt, det sidder nærmest i huden istedet for i hjertet. Det er en mærkelig ting! Før følte jeg også for andre.. Ja, jeg overtog deres følelser og glemte at føle selv. Eller jeg følte så meget at der var en orkan indeni, jeg følte alt på en gang, så det til sidst blev helt tomt indeni og det hele lukkede ned og alt blev mørkt og stille… En larmende stilhed, sådan en stilhed der gør en bange. Den slags stilhed der opstår når larmen bliver så overdøvende at det hele flyder sammen og bliver utydeligt.. Larmende stilhed.
Men nu er jeg fri. Jeg tænker tilbage på det med psykologbrillerne på og analyserer det. Det er en del af mig! Det har gjort mit liv til hvad det var, det har måske gjort mig stærk, hvem ved. Måske var jeg stærk hele tiden, men blev overdøvet af min diagnose. En ting er ihvertfald sikkert, jeg er stærk nu og det skal ikke gå til spilde! Jeg har allerede spildt et kvart liv, så nu vil jeg leve!! 😀
Og som et af årets sidste bemærkninger fra min mor, til spørgsmålet om hvem vi hver især syntes havde været årets sejeste person, var hendes svar :
Jeg syntes det er dig Eva” og min far og min søn på 10 var staks enige 🙂
Hihi får helt tårer i øjnene 🙂 tror det er det sødeste min mor nogensinde har sagt til mig. De er stolte af mig! Og ærlig talt. Det er jeg sku også selv.
😀 så ud i verden og spred glæde, positivitet og kærlighed. Jeg går forest.
Godt nytår

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.