Skrevet engang i november.
Gomorgen..
Jeg er kravlet tilbage under dynen efter at sønnemand er taget i skole. Ligger lige og hygger mig lidt med pinterest
(det er en forum hvor man deler idéer via billeder) jeg er stor fan, og har efterhånden mange mapper derinde med overflod af gode ideer til projekter jeg på et tidspunkt skal have prøvet af. jeg bruger det også rigtig meget til bare at komme i godt humør, det sådan noget smukke billeder gør for mig.
Før pinterest lavede jeg kollage bøger med ting jeg godt kunne li, smukke fotografier, indretningsideer, haveprojekter, tøj, smykker… you name it.. og nu har jeg det hele på pinterest.. så smart. lige ved hånden, på min app.
Nå. men jeg har det sidste stykke tid brugt mest energi på mappen med “kostume og sminke ideer” da det jo lige har været halloween, hvilket jeg nok må indrømme at gå ret så meget op i  🙂 og pinterest er bare det bedste sted at blive inspireret.
Jeg fik også fyldt lidt i mapperne “ideer til julepynt” og “påske“. da jeg nu alligevel var i højtidsstemning… og det er jo jul lige om lidt  😀
Nå men her til morgen valgte jeg at gå på jagt i kunst og fotografi.. og det er utroligt hvad der alt ligger derude af smukke og facinerende ting og sager.. jeg bliver helt glad indeni, af at se hvor mange kreative og opfindsomme sind der er i denne verden.
Jeg har har selv en mappe der hedder “kunst” og en der hedder”smukke fotos” og ja, kan det så ikke være begge dele eller hvad? spør du måske dig selv, og tænker at jeg har brugt en mappe for meget, og at det er fråds.
Nej ikke i min optik.. eller jo, det kan vel godt være begge dele, men jeg syntes der er forskel.
Et fotografi er en dokumentation af en opstilling, eller et forgængeligt magisk øjeblik, altså er det ikke selve fotografiet der er kunstværket, men situationen eller opstillingen, som jo så egentlig er en skulptur eller et stilleben af en slags.
Pyh.. ja, mange tanker på en gang..
Nå men hvad er kunst så??
Kunst.. efter min mening, er noget som er lavet af en “kunstner” (det tar vi lige senere, hvad der gør en kunstner)
Et billede, en opstilling, en kreation, noget fremstillet som vækker en større følelse i os. sjældent virker noget ens på alle, så man kan ikke generellisere kunst. men for mig er det, det der overvælder mig, forundrer mig, overrasker mig, der er kunst.
Jeg har tit hørt og læst diskussioner om hvad kunst er.. og ærlig talt så syntes jeg det er spild af tid at diskutere det. for det kan man ikke blive enige om, lige så lidt som man kan blive enige om hvorvidt kaffe, rosenkål eller lever er lækkert, det er individuelt. ja ok man kan altid lave en afstemning men derfor har flertallet jo alligevel ikke ret. jeg begynder ihvertfald ikke at nyde nogen af de tre overnævnte bare fordi nogen andre siger at det er lækkert.. no way!
Ja.. og hvad er så en kunstner.. eller hvem, er kunstner burde jeg nok nærmere sige! Er jeg kunstner, mig, Eva,?.. JA DA!! det syntes jeg ihvertfald selv.. ta den Jante 🙂 jeg er kunstner hvis jeg kan kreere noget der kan vække en følelse i nogen. og tro det eller lad være, men jeg bliver faktisk betaget og benovet over mine egne kreationer til tider. hvordan det kan lade sig gøre?…
Haha.. ja det ved jeg sørme heller ikke, måske der er en my af personlighedsspaltning alligevel..  😉 tricket er ikke at have en plan når man kreerer.. jo altså  hvis du skal hugge en skulptur i marmor er det nok meget smart med  en plan af en slags, men ellers, har jeg oplevelsen af at det hæmmer 1000 gange mere end det gavner. Så når jeg maler/ tegner, har jeg ikke et facit i tankerne, jeg tar det der kommer hen af vejen og nogle gange kan man overraske sig selv, hvilket i øvrigt er en fantastisk følelse.
Så hvis du kan kreere noget, der rør noget ud over det det sædvanlige i andre, så har du skabt kunst og er hermed kunstner, tillykke…
Med undtagelse af mainstream kunst, der i mine øjne mest bare er til for at mætte os, lidt ligesom citronmåne.. ret lækker, men også ret kedelig.
Find mig på PINTEREST under Eva Østergaard Mailand..  glæd jer til en ny verden af uendelig inspiration.
En skygge af morgensol i mit vindue, en hilsen fra øst, et minde, en drøm, et blidt gomorgen kys.
Foto taget med min smartphone fra min seng..
Er det kunst???

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.