Jeg har ikke behov for venner, der kun kan tale om vejret, fodbold, deres nye Volvo og karrieren. Jeg vil have venskaber, hvor det også er tilladt at tale om livet og døden og skæbnens sabelhug, som rammer os alle i større eller mindre grad. Når man som jeg har været helt nede og ramme “bunden”, tror jeg, at man har ekstremt stort behov for at dele sine inderste tanker og følelser med personer, der ikke har paraderne oppe. Uden filter!

Før jeg blev syg, var jeg selv en, der fokuserede på karrieren, var min egen værste slavepisker, vendte ros til præstationsangst og brugte for lidt tid (liv) på det, der betyder mest.

En dag læste jeg et studie, som sygeplejersker på et hospice har lavet. De spurgte de døende, hvad de havde fortrudt mest i livet. Svaret var enslydende: “At vi brugte al vores tid på arbejde og ikke vedligeholdt venskaber og familierelationer”. Det gjorde indtryk!

Faktisk er jeg i dag glad for, at jeg blev syg. Min krop og psyke sagde fra over for det liv, jeg havde levet. I dag er det ikke lønarbejde, der tæller, men samvær med åbne mennesker, der både kan tale og lytte. Jeg har sorteret i min venskabskreds og mere eller mindre fravalgt dem, der ikke kan/vil åbne sig.

Det gælder fx en fyr, som jeg ellers altid har haft det hyggeligt og sjovt med. Han har prostatakræft, men vil ikke tale om det – selv om vi jo i den grad kunne bruge hinanden. Da jeg engang undskyldte et eller andet med min psykiske lidelse, svarede han: “Jeg bruger aldrig sygdommen som en undskyldning”. Han har bestemt sig for at være “the tough guy”, som fortsat præsterer helt vildt på arbejdsmarkedet. Jeg har sagt til hans søde, empatiske kone, at hun skulle få ham til at gå i en selvhjælpgruppe under Kræftens Bekæmpelse. “Det har jeg forsøgt, men det vil han ikke”, svarede hun med et skuldertræk. Og jeg må indrømme, at jeg nok tåler at være sammen med ham, men jeg har ikke tålmodighed til at gøre det længere end højst nødvendigt. Det kan åbenbart kun blive et overfladisk venskab. Og jeg har ondt af ham.

Han kunne lære meget af en sang, “Se, fuglene letter mod vinden”, som biskoppen i Aalborg, Henning Toft Bro, har skrevet. Den handler netop om, at vi kan modnes af skæbnens sabelhug. Her er et af versene:

 

Lev dit liv mens du har det

lev det i stilhed og storm

se, fuglene letter mod vinden

i modvind ta´r livet sin form

 

Jeg kan i den grad skrive under på, at det er i modvind, vi kan modnes som mennesker. Jeg er godt klar over, at rigtig mange har svært ved at nå dertil, fordi deres sygdom fylder så meget. Depressioner kan lægge sig som en tyk dyne over budskabet i biskoppens smukke sang. Det har de også gjort for mig. Mit håb er, at jeg med dette indlæg, kan være med til at løfte bare en flig af den dyne, som tynger så mange af mine lidelsesfæller.

Til sidst vil jeg tilføje, at jeg selvfølgelig ikke kun taler dybsindigt med mine venner. Der skal også være plads til fis og ballade og almindelig small-talk. Heldigvis har jeg mange omkring mig, som har det på samme måde, og jeg synes, vi har fundet en passende balance og er med til at forme hinanden som mennesker. Fx sætter jeg meget pris på min fb-veninde. Vi laver dagligt sjov med vores lidelse på “The Julekalder” sprog: “I only sov three hours i nat. I deserve a morfar now, not?”. Men vi kan også slå over i rent dansk og bruge hinanden, give råd, vise medfølelse, osv.

 

 

 

Om Forfatteren

Journalist i mere end 20 år og forfatter til fire bøger - "Lev stærkt - dø naturligt", "En farlig ferie", "Mani og depression" og "Kørestol-og hvad så?". Du kan læse mere om bøgerne her: www.kims-bog-korner.dk Kim oprettede i 2013 Facebookgruppen "Mani og Depression" - primært for bipolare og pårørende. Gruppen har i dag 500 medlemmer. Kim har været journalist i Kræftens Bekæmpelse, redaktionschef på magasinet I Form, informationschef i Danmarks Turistråd og Scleroseforeningen.

3 Kommentarer

  1. Anne Marie Rafferty

    Du er skøn Kim, og beærede over og være en af dine venner. Jo, forstår fuld ud hvad du mener, og rigtigvis, rigtige venner taler om alt, fra vasketøj, til hvordan lidelsernes ubehag sniger sig op nogle dage. Der er rigtige venner guldværd, som gider høre støtte, og ind imellem give råd, vejledning eller bare være der for en på de hårde dage, andre dage, hvor man er glemsom hurtigtalene, der bærer de over med en, for de elsker os jo<3 Dejlige dig. Du skriver, som mange føler det. Bliv ved med det du gør. Mange kan identificer sig med dig. Knus

    Svar
    • Kim Engelbrechtsen

      Du er også skøn, Rie, og en af de venner, jeg har brug for 🙂 Knus tilbage, Kim

      Svar
  2. Birgit Merret

    Du skal da ikke være “glad for” at du blev syg! Næh du skal være glad for at du gerne vil være rask, for det er jo ikke alle menneske, der tænker så meget over tilværelsen som du gør. Og du har helt sikkert en masse resurser som andre kan trække på, hvis du da vil give dem lov til det? Men det er vigtigt for alle mennesker, at få lov til at være ærlige omkring sig selv og de følelser man har. DET ER IKKE KUN DIG DER HAR BEHOV FOR DET!

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.