Har jeg haft det sådan altid?

Ja… Ja det har jeg.

Jeg hader at vente, at glæde mig, opbygge forventning, være tolmodig.. Jeg dur ikke til det.. Jeg bliver rastløs, impulsiv og urationel.
Og ofte skuffet når forløsningen så omsider kommer, var det det, var det virkelig bare det jeg ventede på?! Ikke andet?!..

Jeg tænker ofte at jeg måske lever i en form for paralel verden, at min verden kører hurtigere end andres.. Mine tanker formerer sig, mine meninger formes hurtigt, argumenter hober sig op. Det føles somom jeg hele tiden skal bremse mig selv for at de andre kan følge med. Jeg syntes verden og livet går for langsomt.. Så kom dog op i gear.
Jeg keder mig, jeg bliver irriteret, jeg føler mig fanget i for lavt et gear..
Har lyst til at flygte, overhale og ignorere normen.

Tænker tit at der må da være et sted hvor jeg passer ind. Et sted hvor tempoet passer til det i mit hoved..

Men når jeg så prøver på at bremse lidt, så fryser jeg fast, jeg går i stå når jeg bremses.. Jeg går ikke bare ned i gear, håndbremsen bliver trukket og der bliver monteret rat og dæklås.. Jeg mister tilliden, håbet og troen på at noget som helst kan lade sig gøre… At jeg nogensinde finder det sted hvor jeg passer ind..
Så jeg kommer ikke videre..
Jeg sidder fast.
Hver gang jeg så endelig får smidt lås og bremser, for det sker efter et stykke tid i kælderen, så kører jeg hurtigt op i 5 gear og overhaler både udenom og indenom, kører til tider hasaderet og glemmer de rationelle regler.. Forsøger at flygte fra “den rigtige verden”
Men så kommer fornuftspolitiet og fanger mig igen..
Jeg bliver slået tilbage til start..
Så nu gælder det om at slå en sekser igen for at komme fri.. For at komme videre.

Men når man så ikke har held i spil.. Tja.. Og kærlighed… Tja. Jeg ved snart ikke.

Gad vide om “min verden” virkelig eksisterer et sted derude, eller måske eksisterer der “en anden verden” et sted “derinde” som bare venter på at blive fundet..
Håber jeg en skønne dag finder modet og overskuddet til at rejse derhen, hvorend det måtte være..
Jeg drømmer om det, men hader ventetiden.
For jeg er jo forbandet utolmodig..
Eller bare forbandet.
Bipolar.
To poler
To verdener
Eller måskeTripolar
Tre verdener…. Min i 5 gear, jeres og den bag lås og slå …..

3 Kommentarer

  1. Rikke

    Åh, hvor jeg kender det. Er selv bipolar, blandingstilstand. Skiftet nogle gange fra time til time, minut til minut. Det er svært at navigere i og pokkers frustrerende. En mellemting imellem det depressive og det maniske syntes svær at finde. Selv en flue kan slå en ud af kurs og sende én fra toppen af skyskraberen til dens bund.

    Svar
  2. BagMitSmil

    Så fantatisk godt beskrevet! Det helt sikkert noget jeg genkender😊

    Svar
  3. Christina

    Du beskriver så konkret hvordan jeg har det og hvordan mit liv har været…….en uendelig venten på at de andre kunne tænke og se tingenes sammenhæng lige så hurtigt som jeg kan. Min mani er en gave, mine depressioner en forbandelse. Had versus kærlighed.
    Sorg versus glæde. Tillid versus mistillid. Tro versus opgivelse.
    Altid modpoler og livet leves og mærkes intenst nær den inderligste nøgne sandheds smerte.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.