Medicin, medicin, medicin…!

Jeg har tidligere været meget modstander af medicin og ville for alt i verden undgå at bruge medicin som middel mod min sygdom, fordi det føltes kunstigt for mig. Men det har formentlig noget at gøre med mine dårlige erfaringer gennem årene + at det mange gange får en negativ omtale rundt omkring, og har oplevet flere udtale sig om, at det er et “nederlag” at tage medicin, og om man ikke snart skal trappes ud af det igen.

I 2013 blev jeg ramt af en stressudløst depression, som var ved at tage livet af mig, hvilket på daværende tidspunkt så ud til at være den eneste løsning for mig.
Jeg husker, at jeg blev sat i behandling med Citalopram, men det føltes helt forkert. Set tilbage blev jeg lidt hypomanisk og fik en frygtelig masse uro i kroppen, og som tiden gik blev jeg glad, men på en unaturlig måde. Jeg nævnte det for lægen på sengeafsnittet, men hun mente blot at det føltes som om, at jeg var overglad, fordi depressionen fik mig helt ned i kulkælderen. Men jeg var slet ikke enig og endte med at trappe ud af medicinen på egen hånd, hvilket slet ikke kan anbefales, og i dag vil jeg aldrig gøre det uden samråd med læge.

I 2014 skiftede mit humør afsindigt meget, men jeg valgte at ignorere det og undgik at opsøge hjælp. Det var rigtig svært at holde fokus på min uddannelse, og jeg havde både depressive dyk kombineret med hypomaniske episoder, hvor jeg bl.a. engagerede mig i en hel masse som fx arbejde og en del planer. Jeg formåede dog i dette år at undgå indlæggelse, hvilket var en sejr for mig.

Som tiden er gået har jeg prøvet en del forskellige præparater og har oplevet at føle mig som i en osteklokke uden mulighed for at mærke mig selv. Ellers har jeg fået en masse bivirkninger uden virkning på mine symptomer. Jeg har med tiden gjort brug af en del beroligende, sovemedicin, antipsykotisk mm.
Men nu er det lykkes med noget medicin, Lithium af mærket Litarex, som har en positiv indvirkning på mig ift. humør, minimale bivirkninger, og jeg sidder stadig med følelsen af at kunne mærke mig selv og have helt almindelige udsving, uden det kammer over i depressiv eller manisk retning. Jeg håber og krydser fingre for, at denne tilstand varer ved, da det sandsynligvis gør det nemmere for mig at arbejde med mine angstproblematikker.

Selvom jeg er nået til et punkt, hvor jeg har accepteret brugen af medicin, så tror jeg stadig på, at der findes andre metoder til at hjælpe psyken, da medicinen også sjældent kan stå alene.
Hvilke midler jeg ellers gør brug af vil jeg fortælle om i et andet indlæg.

8 Kommentarer

  1. Katja

    Hvor er det dejligt, at der fundet noget til dig, som faktisk føler virker. Jeg håber meget at virkningen holder af ved hos dig.

    Svar
  2. Sigurd

    Dejligt at du respondere på Litium.
    Godt skrevet og en problematik mange oplever.
    Jeg får selv Litium, blandt flere præparater og kan ikke undvære det.

    Svar
    • Elephant

      Ja det er virkelig rart at have fundet noget, som rent faktisk hjælper mig 🙂 Tak for det!
      Det er om at finde det, som virker for en, da det er meget individuel, hvilken virkning og hvilke bivirkninger, man oplever

      Svar
  3. herdis

    og så kan jeg oplyse, at der netop er lavet store videnskabelige undersøgelser, som viser, at får man fast lithium er det forebyggende for demens…det er da en virkelig god bivirkning…Kram
    PS. Jeg skal huske, at fortælle det til min lillebror, som har taget lithium siden han var 18 år og han er idag 58 år – han fik dengang diagnosen maniodepressiv.

    Svar
    • Elephant

      Fantastisk, det er uden tvivl en god bonus at få med 😊
      Det var en god idé at informere din lillebror om dette også ☺

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.