Marlene Adamsen dræbt på Amager giftfængsel den 20.01.2005. Luise Hjerming Christensen dræbt samme sted den 15.07.2005 (kanske af samme svin!!!). Renate Hoel dræbt på Tromsø giftfængsel. HJERNEGIFT!!! ALLE VEGNE!!! Dorthe Raffenberg ligger i kisten den 28.11.2009. Hvornår dræbes resten af os???? Man kan ikke dø af PSYKOSE, SKIZOFRNI fordi dem FINDES IKKE!!!     Hvad dør de alle AAFF???   Dødsårsagen: ukendt!!! Dødsårsagen: ukendt!!! Andere mulige årsager: Epilepsi, når der aldrig var tale om epilepsi. Hvem dræbte Dorthe Raffenberg?

4 Kommentarer

  1. Henrik V.

    “Man kan ikke dø af PSYKOSE”

    Man kan godt dø pga. en psykose. Det er set før, at folk tror, at de kan flyve og hopper ud af vinduet.

    Men man kan også dø pga. en psykose (og mani). Pludseligt opstået organisk psykose kaldes også akut organisk psykosyndrom, eller akut delirium. Dette er en tilstand, hvor der opstår:

    Svækkelse af korttidshukommelsen.

    Desorientering (personen ved ikke hvem, og hvor, vedkommende er).

    ændret aktivitetsmønster (øget eller nedsat aktivitet).

    Forstyrret søvnrytme.
    Varigheden af tilstanden er som regel timer, døgn eller uger. Under dette opstår ofte angst og hallucinationer (se mere under artiklen om skizofreni ), og personen kan være svær at kontrollere.

    Situationen kan medføre en livstruende tilstand, hvis den ikke straks behandles på hospitalet, da patienten udmattes og kredsløbet kan overbelastes. https://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiske-forstyrrelser/organiske-psykoser/

    “(kanske af samme svin!!!).”

    Kender du Peter Gøtzsche? Han er meget medicinkritik ligesom dig, men er faglig og bruger altså ikke ord som svin eller hjernegift. Du må meget gerne hæve niveauet lidt, da det er svært at tage noget af det seriøst, selv for andre der har samme holdninger som dig.

    Svar
    • Angsting

      Jeg spurgte Peter Christian Gøtzsche om hvad han hedder, ham der dræbte Luise Hjerming Christensen og kanske også Marlene Adamsen. Peter Christian Gøtzsche svarede, men han svarede ikke på spørgsmålet. Når jeg siger, at dræberen er en svin, så er det fordi jeg læste i “Kære Luise” om hvordan han dræbte. Luise Hjerming Christensen er en asperger. Men hendes (sted?)mor Dorrit Cato Christensen ville gerne gå klip af Luise, så hun gik hen til en skadestue ved midnatstid og hun sagde, at det hedder vel vrangforestilling, når Luise Hjerming Christensen savner sine venner og Luise siger, vennerne skal komme forbi. Næste dag, så ligger Luise i sin urin og hun kan ikke stå op, fordi hjernegift har ødelagt benene på hende. Personalet nægter at hjælpe Luise, men personalet fylder mere og mere hjernegift på. Luise går som en søvnvandler få dage efter. Så ligger hun på Roskilde sygehus med slanger og nåle alle vegne. Huden er blå og gul. Så propper Luise alt muligt ind i munden, fordi hendes hjerne er ødelagt af hjernegift. Der går flere år. Luise får lov til at have menstruation i få måneder kun, ellers er hun spændt på en seng eller hun er fængslet og der fyldes hjernegift på, så hun er helt sløv. Luise kaster op og op og op og op i årevis, fordi hun tåler ikke hjernegift. Ham der dræbte Luise, han skrev alt ind i journalen, hvordan Luise gradvist blev dårligere og dårligere af mere og mere hjernegift dræberen fyldte på. Luises beste veninde Marlene Adamsen dræbes på samme afsnit Luise er. Hun dræbes den 20.01.2005. Dræberen fortsætter med at fylde mere og mere hjernegift på, og Luise siger til sin (sted?)mor Dorrit Cato Christensen, “Jeg bliver den næste der dør”. Luise siger det flere gange. Dorrit Cato Christensen siger til drabsmanden, at hans depotsprøjte vil dræbe Luise. Der er ligeledes flere fra personalet der fortæller drabsmanden, at Luise kaster op, fordi hun tåler ikke så meget hjernegift, men hun får det bedre, når hun kaster giftet op. Drabsmanden er dog vild med depotsprøjten for en eller anden grund. Så han sprøjter depot-giftet ind i Luise. Der går 10 timer, så går Luise i kramper og falder død om, ligesom Marlene Adamsen gjorde. Dødsårsagen er ukendt, siger ransmændene. Der kan være tale om ligfald der dræbte, når der er bevis på, at der aldrig har været ligfald siger ransmændene. De nægter at sige navnet på dræberen. Alle der har forstand på det, de siger at det var gift der dræbte. Bare ransmændene, de gider ikke sige, at det kan lade sig tænke, at masser af hjernegift kan dræbe, men ligfald der ikke findes, det kan der lade sig tænke at det dræbte både Luise og Marlene. Så siger der en hjerneforgifter på Outsideren, at man kan dø ved at være dum nok til at hoppe ud af et vindue på tiende sal. Det er rigtigt nok. Hvor mange aspergere må Henrik V. godt slå ihjel med hjernegift, når en dum svin tager fejl ved at flyve og at falde?

      Svar
      • Henrik V.

        Jeg undres meget over dette her:

        ”Hvor mange aspergere må Henrik V. godt slå ihjel med hjernegift, når en dum svin tager fejl ved at flyve og at falde?”

        Du kalder folk, der på meget tragisk vis for dem selv og pårørende i deres psykose afgår ved døden, for dumme svin. Jeg synes ikke, at afdøde mennesker skal nedgøres, fordi psykoser kan have en evne til at give en dødelig manglende dømmekraft.

        Det er også ganske uforståeligt, hvordan du kan nå frem til den forvrøvlede sætning, der kommer med en beskyldning grebet ud af ingenting: ”Hvor mange aspergere må Henrik V. godt slå ihjel med hjernegift”. Gider du godt undlade at beskylde folk for alt muligt, ellers kan ingen diskutere med dig?

        Sagens kerne om Luise er følgende – helt uden dine egenlogiske tilføjelser og ultra-forstærkede beskyldninger:

        ”Luise fik i slutningen af sit liv antipsykotiske midler, der sammenlagt svarede til tre gange højest anbefalede dosis, men på dødsattesten står ’dødsårsag ukendt’. Udover at have mistet sit barn, er uvisheden om, hvorfor hun døde, stadig svær at bære, siger Dorrit Cato Christensen:
        ”Man har brug for at finde årsagen. Jeg mener, det er oplagt, at man obducerer psykiatriske patienter, der dør pludseligt og uventet. Det er lovpligtigt på andre områder, så hvorfor ikke her?”
        At det bør gøres obligatorisk, mener Dorrit Cato Christensen, er indlysende. Hverken samfundet eller de efterladte kan leve med, at unge mennesker dør, uden at man forsøger at finde årsagen til det, siger hun” https://www.psykisksaarbar.dk/behandlingspsykiatri/artikler-om-behandlingspsykiatrien/hvorfor-doede-luise

        Sidst, men ikke mindst, hvorfor bruger du dog ordet ”ransmænd”?
        ran, ulovlig tilegnelse af løsøre, der befinder sig i en anden persons varetægt.
        I middelalderens landskabslove skelnede man mellem ran og tyveri. Ran adskilte sig fra tyveri ved at blive foretaget åbenlyst, mens tyveri blev begået hemmeligt. Ran blev straffet med en bøde på 3 mark til den forurettede og en tilsvarende bøde til kongen, mens tyveri i nogle tilfælde kunne straffes med hængning. Forskellen mellem straffene for ran og tyveri skyldtes muligvis, at tyven og ransmanden indtog forskellige sociale positioner i samfundet. Tyven var typisk ejendomsløs og var af samme grund i ældre tid udsat for den bestjålnes øjeblikkelige hævn, hvorimod ransmanden ofte var af høj social status og i kraft heraf så sig i stand til åbenlyst at gennemføre sit forehavende. En umiddelbar hævn over for ransmanden var derfor forbundet med en vis risiko, ligesom ransmandens sociale position begunstigede en forligsmæssig ordning.
        Genstand for ran var i almindelighed løsøre, men også handlinger rettet mod fast ejendom blev betegnet som ran, fx opførelse af hus på fremmed grund. Ransbegrebet var på landskabslovenes tid genstand for en væsentlig udvidelse, idet man til ran også henregnede en række handlinger, som indebar en klar tilsidesættelse af en anden persons ret, fx visse former for åbenlys tingsbeskadigelse og uretmæssig vægring ved at efterkomme en forpligtelse.
        Christian 5.s Danske Lov fra 1683 videreførte en lang række af landskabslovenes regler om ran. Med tiden blev forskelsbehandlingen af tyveri og ran anset for uhensigtsmæssig, og samme straf for ran og tyveri blev indført ved Tyveriforordningen af 1840 og Straffeloven af 1866.
        http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/ran

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.