Dem vi møder på vores vej, former os som mennesker, jeg har været så heldig at have nogle gode lærere, gennem min folkeskoletid, der fremelskede mit intellekt og min kreativitet, og jeg var manges yndling. Mine forældres gener spilede helt sikkert også ind 🙂

Jeg har også mødt nogle personer, der har sagt noget, jeg bruger som livsværdi, eller rystet min grundvold og tvunget mig til at ændre mig. Dem vil jeg skrive om her.

Berit og Leif: i folkeskolen var de første 3 år helvede, vi var den forhadte klasse af lærerne og ingen gad have os, alt var kaos og uorden, men så forbarmede Berit og Leif sig og fik rettet op på klassen, og vi begyndte rent faktisk at lære noget. De var nogle af de første til at introducere projektarbejde, og vi var på mange spændende besøg på blandt andet DMI og Hvidovre vandværk. Her byggede vi også vores egne note systemer op i engelsk og havde mange kreative ting, fx digte, plancher osv. Her fik jeg min drøm om at ville være grafisk designer. En drøm jeg ikke har opgivet endnu. Berit sagde at jeg kunne så meget, jeg skulle bare tro på mig selv, og en praktikant sagde jeg skrev smukke digte. Igen kombination, her mellem visuelt og verbalt, kombinationer er noget jeg elsker. Leif introducerede mig for biblioteket,hvor jeg gled ind i en drømmefantasiverden og slugte lange romaner råt.det stimulerede min fantasi og dannede mig.

I min næste folkeskole (jeg blev mobbet) havde jeg en virkeligt god dansk lærer, som hjalp mig med at skrive, og ideerne væltede ud af mig. Vi havde mange fristile, og jeg begyndte at drømme om at være journalist og det opmuntrede hun mig til. Jeg havde også en biologilærer der sagde vi alle er skabt af en og samme stjerne og derfor er vi alle stjernestøv ☺ bjarne var en god ven ☺ også fru Lindemann,min matematiklærer var god til at sætte ting i systemer og jeg blev en haj til matematik.

Jeg valgte den boglige vej, gymnasiet for at have noget at falde tilbage på.

Det var ikke lige mig med karakterræset og jeg valgte at skifte til hf, som jeg fuldførte i 2 omgange. Her mødte jeg nogle lærere, der virkeligt hjalp mig gennem teenagerårene, fx Lizzie, min psykologilærer, der introducerede Daniel Stern for mig, eller Susanne, min drama lærer, der arbejde med mit selvværd og selvtillid. Blandt andet ved at lade mig spille en stor rolle i vores afgangsstykke.

De var så søde, at jeg besluttede jeg ville være lærer. Og efter hf arbejde jeg som lærervikar, men undervejsvar jeg blevet syg og mine planer blev aldrig til noget.

Men disse mennesker støttede mig og gav mig styrke til at forfølge mine drømme, og det vil jeg tage med mig videre, når jeg nu skal i ressurceforløb.

Jerg har 3 livsværdier: start fra bunde, hvert nyt sted, byg dit liv op, som du ønsker det, og tag pis på dig selv/vær frisk. 3 personer, forbipasserende inspirerede mig til dette, signe, jeg var på interrail med, en jeg arbejdede sammen med i et analyseinstitut og en pige, jeg mødte, da jeg var hjemløs, på reden.

Så er der sorgerne. Camilla og Rikke. 2 personer jeg elskede, da jeg endeligt var klar til elske, men som var de helt forkerte personer at elske. Fordi de var voldsomme, intense, destruktive, og skadede mere end gavnede, og ikke mindst alle 3 døde indenfor en kort årrække, hvilket medførte tanker om, at det var min skyld, og en stor sorg. Intense mennesker er fantastiske, de har mange ideer og perspektiver, men de kan være altopslugende, og jeg var nær veninde og den anden havde jeg en kærlighedsrelation til. Jo tættere knyttet man er, jo sværere er det at sige farvel. Jeg gennemlevede mange store voldsomme reaktioner i årene efter deres død, og nu føler jeg mi som et udtømt krater, og passer på mig selv i venskaber, forsigtig og stabile mennesker, med positive værdier. Ligesom mig.

 

Men alle har de gjort mig til den jeg er. Og det er jeg taknemmelig for.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.