Psykiatrien blev fuldstændig forbigået af landets statsminister, da han talte ved Folketingets åbning forleden. Til trods for, at antallet af patienter stiger eksplosivt, og at psykiatrien vel aldrig har været så nødlidende som nu.

Var det ikke samme Løkke, der engang lovede os “psykiatri i verdensklasse”? Jo, det var det vist. Men vi fik det stik modattte – en ren massakre! Der blev nedlagt hele AFDELINGER landet over og modtagelsen på Rigshospitalet blev lukket. Sandheden er jo, at psykiatrien er tvunget i knæ – fanget i en nedadgående spiral af flere og flere patienter og hurtigere og hurtigere behandling for de samme midler.

For mig at se understregede Løkkes hule tale behovet for, at vi står sammen om at vælge nye folk – kommunalt, regionalt og nationalt. Folk der har menneskelig trivsel i fokus og dermed intersserer sig for de ting, Løkke undlod at komme ind på. Vi er mange med psykiske lidelser – og vi har pårørende. Vi er rent faktisk en kæmpe magtfaktor. Og endnu er stemmeretten ikke taget fra os.

Lad os bruge denne magt ved valget den 21. november ved at sætte kryds ved dem, der vil bedre vores vilkår og give vores børn og unge rimelige vækstbetingelser uden unødig stress. Men har vi råd til det? Ja, vi er et af verdens rigeste lande – selv om den nuværende regering ynder at fremstille det, som om vi er på fallittens rand og dermed er nødt til at skære helt ind til benet.

Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være!

En psykiatri i verdensklasse kræver følgende opfyldt:

 

En psykiatri, der er på finansloven: Man får ikke verdensklasse med småbeløb fra satspuljen.

Øget viden om og forståelse for psykisk sygdom

Mere fokus på forebyggelse af psykisk syge

Behandling af alle med relevant behov

Helbredelse af flere patienter med psykiske sygdomme

Øget tilgængelighed i psykiatrien

Overdødeligheden blandt mennesker med en psykisk sygdom skal mindskes

Psykiatrien skal have den nødvendige teknologi og velfungerende fysiske rammer

Der skal være hænder nok, og de skal bruges bedst muligt

 

Siden 1960´erne har vi bygget en tradition med et skattefinansieret socialt sikkerhedsnet, solidarisk beskæftigelses – sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger. Det er den bevidsthed de fleste er vokset op med. Der er altid nogen der kan hjælpe, der er altid et hospital, etc. Det er det sikkerhedsnet, der er ved at gå op i syningerne.

Regeringen løfter f.eks. ikke en finger for at tvinge skattesnyderne til at bidrage til velfærden. Den belønner dem, der har rigeligt i forvejen og straffer de syge og svage.

Hvor længe vil vi finde os i det? Vi må ikke give op og resignere. Ikke tænke, at det nok aldrig bliver bedre. Ikke lade politikerleden komme til at skade os selv.

 

(Oprindelig tegning: Roald Als, Politiken)

Om Forfatteren

Journalist i mere end 20 år og forfatter til fire bøger - "Lev stærkt - dø naturligt", "En farlig ferie", "Mani og depression" og "Flygtninge i flammer". Du kan læse mere om bøgerne her: www.kims-bog-korner.dk Kim oprettede i 2013 Facebookgruppen "Mani og Depression" - primært for bipolare og pårørende. Gruppen har i dag 350 medlemmer. Kim har været journalist i Kræftens Bekæmpelse, redaktionschef på magasinet I Form, informationschef i Danmarks Turistråd og Scleroseforeningen.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.