Efter en udredningsproces med snak om både min barndom og mit voksenliv samt besvarelse af en masse spørgsmål, er psykiatrien nu kommet frem til, at jeg har ADHD, også kendt som en opmærksomhedsforstyrrelse. Faktisk kommer det ikke helt bag på mig, og jeg kan sagtens genkende mig selv i det. I begyndelsen havde jeg svært ved at forstå, hvorfor H’et også er med, men jeg synes alligevel, at det giver rigtig god mening for mig.

Om jeg fortsat har den bipolare lidelse, vides ikke med sikkerhed endnu, men ifølge psykolog er det ikke utænkeligt, at den bliver stående på papiret, bl.a. fordi jeg ikke tåler almindelig antidepressiv medicin og har haft nogle hypomaniske episoder, som jeg ikke mener kan tilskrives ADHD (hyperaktivitet).

Angsten kan fastslås til at være enten selvstændige lidelser eller som en del af ADHD, når det medicinske mm. er på plads. Min umiddelbare vurdering/forventning er, at noget af angsten vil stå tilbage som en selvstændig lidelse, men det må tiden vise.

Planen er nu at få den rette medicinering, psykoedukation og samtaleterapi. Og jeg skal prøve at leve lidt mere struktureret med en ugeplan og samtidig begrænse mine aktivtieter, så jeg ikke bliver overstimuleret.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.