Min ungdom

Min ungdom faldt lige så stille fra hinanden da jeg var 16-17 år, jeg blev en del af psykiatrien, hvilket jeg nok havde haft brug for en del år før. Jeg måtte stoppe på landmands uddannelsen, da jeg havde for meget fravær pga. pjækning og indlæggelse, og jeg havde ellers aldrig i mit liv pjækket. Mere og mere i mit liv forsvandt, det sociale, skole, arbejde og fester med venner og veninder. Jeg blev mere og mere indelukket, jeg ramte bunden..

Voksen livet

D. 3 okt. holdte jeg min 18 års fødselsdag på ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense. Jeg ville ikke fylde 18, for så røg jeg over i et andet system. Det nye system sendte mig i egen lejlighed. Jeg lukkede mig endnu mere inde. Det var nok der omkring jeg holde fest for dem jeg havde gået på efterskole med, en af de sidste fester. Jeg havde svært ved at overholde aftaler med alle, jeg kæmpede med psyken, mens alle jeg kendte bare levede deres ungdom, det var svært at se ungdommen svæve forbi mig uden jeg var med.

Vennerne forsvandt 

I takt med mit overskud blev mindre, forsvandt vennerne, jeg følte mig kasseret, fravalgt, i dag har jeg fået af vide at jeg tit aflyste aftaler i sidste øjeblik, så jeg kan sagtens forstå dem, jeg var bare så syg, jeg levede i min egen lille bobbel. Jeg kunne ikke se udover min egen næse.

Min verden smuldrede stille i takt med jeg blev ældre, skal jeg være ærlig, jeg husker kun meget lidt indtil i dag, det er skræmmende, 8 år af min ungdom er forsvundet, brugt på tonsvis af indlæggelser, sygdom.. Jeg har meget svært ved at lave ting med folk uden for mit bosted, for det er for forpligtende, og jeg har indset at jeg ikke skal have forpligtende venskaber, for jeg ved aldrig mere end 1 time af gangen hvordan jeg har det. Jeg vil sindssygt gerne have en kæreste, men jeg kan ikke give kærlighed tilbage, så lidt overskud har jeg, jeg forsøger bare at få en hverdag til at gå på bostedet. Jeg ville bare ønske jeg kunne nyde livet som ung, men det går ikke, jeg tror ikke en gang jeg kan tage kørekort pga. min medicin, hvor fedt er det lige??

I tirsdags fyldte jeg 25 år

Jeg vil også have en ungdom, gå til fester, have besøg af veninder og venner, drikke mig fuld, have en kæreste.. Min gamle efterskole holdte gammel elev dag i forrig weekend, men det kommer jeg ikke til mere, og der fest med dem jeg gik der med det sidste år, hvilket jeg nok heller ikke kommer til, noget socialt der varer mere end 1 time, bliver som regl ikke til noget, selvom jeg helt vildt gerne ville. men alt dette er der ikke plads til..  eller overskud til..

 

Hvor blev min ungdom af? For jeg kan ikke huske den.. Jeg vil have den tilbage!!

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.