Kan sygdom være en smuk ting? Det vil jeg prøve at undersøge i dette indlæg.

I nutidens vestlige samfund er sygdom som regel en dårlig ting. Det skal fjernes. Og det gælder både fysiske og psykiske sygdomme. Der er i samfundet opstillet idealer for, hvordan en velfungerende borger fremstår og opfører sig. Hvis ikke man lever op til disse idealer, må man i behandling for den eller de sygdomme, man måtte have. Jeg vil ikke gå ind i en diskussion af behandlingen af sygdomme og jeg vil heller ikke argumentere for, at sygdom ikke skal behandles. Derimod vil jeg forsøge at fremstille et alternativt syn på de symptomer og træk fra sygdommen, som stadig er tilstede efter behandling.

Psoriasis som eksempel

Min kæreste har hudsygdommen psoriasis i udtalt grad og har “pletter” på det meste af kroppen – dog ikke i ansigtet. I modsætning til min sygdom er hans en sygdom, man kan se med det blotte øje. Dermed bliver “fejlen” i hans hud tydelig for enhver. Men er psoriasis en dårlig ting? Selvfølgelig er der komplikationer forbundet med det, hvorfor det ofte kræver behandling, men er der ikke også noget smukt ved at være så unik? Sygdommen er med til at definere hans udseende og gør ham, ja – unik. Men kan noget usynligt være smukt? Og er min sygdom overhovedet usynlig?

 

Psykisk sygdom

Min sygdom er ikke fysisk, så på den måde kan man vel godt kalde den usynlig. Men kommer den ikke til udtryk i min adfærd? For mig at se er min sygdom i høj grad en del af, hvem jeg er, hvorfor træk fra sygdommen naturligvis træder frem i min måde at tænke, tale og agere på. Et meget karakteristisk træk ved min sygdom er nogle enorme humørsvingninger. Jeg svinger mellem glæde og sorg/vrede på meget kort tid og jeg svinger ofte flere gange om dagen. Men er det en belastning? Eller kan man leve med det og nyde det i stedet? Hvis jeg ikke var i behandling ville jeg ikke kunne nyde det, så ville udsvingene simpelthen være for store, men når jeg er på medicin er det mere afdæmpet og til at leve med. Jeg har været på medicin, der fjernede svingningerne fuldstændig og gjorde mig underligt flad i humøret. Og jeg ved godt, hvad jeg foretrækker: humørsvingninger. Men der er forskel på at leve med noget og på ligefrem at kalde det smukt. Jeg kan være mere glad end mange, jeg kender, men jeg kan også have det forfærdeligt. Kan man så kalde det smukt? Det synes jeg godt, man kan.

 

Jeg er smuk

Sygdom er ikke kun en negativ ting. Hvis sygdommen er under kontrol og man lære at leve med de symptomer, der måtte være tilbage, handler det, for mig at se, i høj grad om at embrace sin sygdom og finde de karaktertræk fra sygdommen som man ikke vil være foruden. Det er ikke nemt, men jeg tror godt, det kan lade sig gøre, hvis man vil. Der vil selvfølgelig være perioder, hvor sygdommen har så meget magt, at der ikke er noget smukt at se nogle steder. I de perioder tror jeg ikke, man skal fokusere på, at man skal se det positive i sygdommen, da det kan være tæt på umuligt. Men i de perioder, hvor det går godt eller bare nogenlunde er det vigtigt at se på de smukke ting, vi har i livet – herunder vores sygdomme.

En kommentar

  1. Jeanette Mathiasen

    Altid rart med et andet syn på psykisk sygdom, og endda et som er positivt. Kræver i høj grad at Ja Hatten er på. Og nok en stor accept af en selv og sygdommen. Dejligt du formår dette.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.