Jeg har tydelige tegn på stress, trods det bliver jeg ved med at presse mig selv.
Jeg har ikke lyst til at skulle sidde inden for 4 vægge dagen lang, jeg har været det sted.
Jeg forsøger at gøre noget godt for mig selv, for første gang i mit liv, måske er det bare en tilvænningssag?

I nattens mulm og mørke
Det startede ud i går, jeg følte mig drænet og havde brug for kærlige tilkendegivelser, efter en dag hvor jeg har været hård ved mig selv.
Nogle gange forventer jeg at de skal komme fra min kæreste, jeg er dum til at give mig selv det i hvert fald.
Da det ikke skete, og små uskyldige ord blev sagt, fløj jeg direkte ind i et følelsesmæssigt kaos. Jeg rumsterede resten af natten.

Det blev til en søvnløs nat, med spændte kæber og en dunkende hovedpine.
Det med at skulle stå op og passe sin uddannelse, lå absolut nederst på min liste over ting jeg kunne samle energi til.
Til trods for det fik jeg slæbt mig selv af sted, men måtte tage hjem efter de 5 første lektioner, jeg var helt ødelagt.

Sådan foregår det meste af min skoletid, det er sjældent at jeg er mentalt rede til at lære noget, jeg kører allerede på fuld drøn oppe i hovedet.

En sag om tillid
Jeg er ofte ved at kaste håndklædet i ringen, jeg føler det angstprovokerende at dele min tillid ud, det skaber kun mere kaos og paranoia i mit hoved.
Jeg ville ønske jeg turde at give slip og tro lidt igen, men jeg føler mig viklet ind i fortidens smerte.
Dengang hvor jeg blev forrådt af den eneste jeg gav min tillid til.
Nu er jeg overbevist om at alle vil mig det ondt – inklusive min nye kæreste, hvor sygt er det?
Nogle dage er hårdere end andre, og sommetider har jeg mere ro på, de dage er det bedste jeg ved.

Jeg gør mig selv mere syg
Jeg har evnen til at stresse mig selv fuldstændigt ud, men følelsen af at finde ro i mig selv er sværere at mestre.
Jeg har ideer til hvad jeg burde gøre, men det med at tage springet – turde håbe på noget godt, det er den der holder mig tilbage.
Tilbage hvor jeg har tilbragt det meste af min tid.

Jeg er vel i bund og grund bange, bange for at jeg skal få bekræftet mine værste overbevisninger.

Om Forfatteren

Bor i Vestjylland. Prøver at gennemføre en uddannelse for 5 gang. Opvokset i en dysfunktionel familie. Forsøger at holde mig ovenpå, og gøre nye ting. Forsørger at skabe bånd til nye mennesker. Lider af angst, især blandt andre mennesker. Generelt altid deprimeret. Søger efter det der kan gøre mig godt og glad, det der kan sætte mig fri. Vandrer rundt i mørke, uden lygte.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.