Det går godt.

Det går rigtigt godt.

Jeg starter bagfra. Jeg hørte i går min yndlingsmusik Julie Maria, Clemens og Jon, som hjalp mig det sidste stykke igennem. Man kan ikke flygte fra problemerne. Jeg havde stadig traumer, selv om jeg flyttede.

Men min nervøsitet, omkring jeg kunne klare at komme igennem dem, er blevet gjort til skamme.

I dag sagde jeg nej til en kat. Ikke fordi det ikke ville være godt for mig, men fordi jeg ikke er klar til at ryge udendørs endnu. Jeg vil først have et arbejde, og senere hen aftrappes af medicinen.

Generelt handler det meget om at finde et system, der virker, over hele linjen. Meget af tiden går med adl (bad, rengøring, indkøb, madlavning, tøjvask, opvask, skifte sengetøj, lufte ud)- Jeg har brugt uanede kræfter på at få styr på min økonomi, og søgt både gældsanering, diagnosetillæg og siddet og vendt og drejet hver 25 øre. Men det har lært mig at prioritere økonomisk.

Og jeg har mindre overskud end jeg troede. Jeg er kommet meget i værested, men har besluttet nu, jeg kun vil derop 1 gang om ugen, for jeg skal lære at falde til ro i min egen lejlighed, tænkte jeg, og det gjorde jeg. Værestedet er rart og hyggeligt, men jeg opdagede jeg blev afhængig af det, hvis jeg var der for meget, som tidligere i Jransmogriffen i 20erne på Nørrebro, hvor hele mit liv centrerede sig om, hvornår det åbnede, og jeg var der 5 dage om ugen. Nu går jeg til kreativt værksted på værestedet og så yoga i vejen frem, og bege dele gør jeg, når jeg har lyst/behov. Jeg har gjort rigtigt meget for at skabe netværk og har fået et par nye venner, og igen kun når jeg har lyst. Jeg ser min familie mindre. Og det føles godt. Fordi jeg kan ikke for evigt leve igennem dem, og jeg tænker på, at jeg som 13 årig drømte de ville give mig en pille, der gjorde mig syg, og nu sidder jeg som 36 årig og er syg.

Jeg har meldt mig ind i diverse foras på Facebook, borderline, bipolar, skizofreni, og det har hjulpet mig, at kunne genkende symptomer og problemer her, og også at være noget for andre. Men igen, kun når man har overskud.

Og så har jeg været indlagt i 2 dage, fordi en gammel beslutning om ikke at vile leve mere poppede op, og de fik beroliget mig, gav mig noget god medicin, og nogle strategier, jeg kunne bruge i min lejlighed. Blandt andet en meget stram stuktur, som jeg vender tilbage til, når tingene skrider. Før det kunne jeg ikke holde ud at være her og syntes alt gik galt, og var meget hos min veninde, men da jeg tvang mig selv til det, kom jeg igennem angsten for at være alene og angsten for at miste noget, fordi man vælger noget andet, og kan som sagt nu godt lide at være her.

Jeg bor i Næstved, i en stor 1 værelses og har fundet de fleste af mine møbler i genbrug og storskrald, jeg har en fin altan med god udsigt, og naboerne er søde og rar, og Lejerbo er virkeligt gode at samaarbejde med.  Næstved er en god by, med mange skæve eksistenser, så jeg passer fint ind.

Så det går rigtigt godt. Jeg er glad og tilfreds.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.