Alternativet og Enhedslisten stormede frem ved valget i København den 21.11.2017. Der var stor jubel blandt deres vælgere, som forventede, at partierne nu ville sætte sig på borgmesterposterne for beskæftigelse og socialpolitik. Partierne har længe tordnet mod den behandling, som syge og uarbejdsdygtige får på de københavnske jobcentre.

Men nej, partierne valgte miljø og teknik og kultur i stedet. Enhedslistens Ninna Hedegaard Olsen tog borgmesterposten for miljø og teknik, mens Alternativets spidskandidat, Niko Grünfeld, nappede kultur- og fritid.

Begrundelsen for denne kovending gives i en skriftlig kommentar fra Enhedslisten: “Det er staten, der sætter rammerne for beskæftigelsespolitikken. Enhedslistens opgave er ikke at forvalte et ødelæggende system mere humant for så at sige at svinge pisken blødere over de syge og arbejdsløse. Vi ønsker at afskaffe den nuværende model og erstatte den med reel jobformidling”. Partiet vil ikke stille op til interviews om sagen. Enhedslistens ansvarlige søger altså ganske som andre »magtpartier« tilflugt bag lukkede døre.

Frustrede vælger bombarderer nu partierne med kritik – i debatindlæg og kronikker samt på Facebook – ikke mindst i gruppen “Jobcentres Ofre”, hvor man føler sig “røvrendt”. (Ø´et i sætningen er naturligvis Enhedslistens valgbogstav)

Jens Hedegaard har lavet denne kommentar i Facebook-gruppen “Jobcentrets Ofre”

 

På Enhedslisten Københavns facebookside skriver Johanne Østervang, at “det er pissehamrende usolidarisk og på ingen måde socialistisk at lave den prioritering”.

Morten Glintborg Rasmussen er inde på noget af det samme:

“Kan nogen forklare mig, hvorfor den grønne profil med cykler i teknik og miljø er vigtigere end at rette op på beskæftigelse eller noget andet socialt rødt, der ville have en vigtig betydning for folk efter Anna Ansvarsløs? Alle de syge, der protesterede ved jobcentret, der valgte at skifte parti og stemme på Ø denne gang, må bestemt være skuffede!”.

 

Jeg er færdig med at stemme

I et debatindlæg i Politiken skriver en folkepensionist, der har stemt rødt siden 1970:

“Vi er blevet dolket i ryggen af dem, der sagde, at de var vores venner. København er kun for hipstere og rygklappere”.

Kvinden har deltaget i demonstrationerne foran Jobcenret Lærkevej sammen med politikere fra Ø, og hun har svært ved at forstå, at nogen den ene dag kan råbe op i mikrofonen i kampen for de syge og næste dag vælge teknik og miljø fordi det sandelig også er et vigtigt område. Hun er helt færdig med at stemme.

 

I Berlingske Tidenes leder står der i dag: “Sjældent har man set et hykleri af det format, der netop nu udfoldes i hovedstaden”.

https://www.b.dk/berlingske-mener/roevrendt-i-koebenhavn

Dagen inden valget holdt Outsideren et valg/debatmøde, hvor Socialminister Jesper Christensen (A) sagde, at han glædede sig til at fortsætte de mange gode projekter, der var søsat. Han er nu blevet borgmester for børn og unge.

Ja, efter et valg kan der drejes på mange tallerkener.

Ny socialborgmester er Mia Nyegaard fra Radikale Venstre. På sin hjemmeside skriver hun:

“Det er en post, jeg glæder mig til at komme i gang med, for det betyder, at jeg kan være med til at gøre en forskel for byens allermest udsatte borgere”.

 

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017

 

 

 

Ny borgmester for beskæftigelse og integration er Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre, som mistede næsten hver trejde vælger i København.

– For os er det en drømmepost.  Foto: Niels Ahlmann Olesen – Scanpix

 

 

 

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.