Jeg har skrevet på en bog i 6 år. En bog om, hvordan jeg endte, hvor jeg er nu, og om hvordan det er at være et menneske med diagnoser vedhæftet ens sind.

Da jeg første gang satte mig ved computeren for at skrive om oplevelsen, der fik min verden og jorden under den til at slå revner, kunne jeg kun skrive 4 sider før jeg fik det så dårligt psykisk, at der gik meget lang tid før jeg forsøgte igen. Nu har jeg skrevet min beretning færdig og er nået op på over 100 computer sider.

Hver gang jeg har haft skrevet og redigeret kommer der små og store erkendelser til mig. Jeg forstår mig selv baglæns ved at skrive. Jeg kan se, hvordan både jeg og min sygdom har udviklet sig. Ordene giver mig mulighed for at se mig selv lidt udefra, når jeg genlæser dem efter noget tid. Refleksioner over årsag og sammenhæng følger naturligt med. Forstår nu, hvorfor jeg har gået så benhårdt efter at straffe mig selv i alle de år. Det er den dom jeg har afsagt over mig selv, fordi jeg ikke var perfekt, fordi jeg blev udsat for noget, der fik mig til at føle en altoverskyggende skam og skyld over at være mig. Uendelig selvafstraffelse kunne have været udfaldet. For hvornår kan jeg vide, om jeg har udstået min straf, når jeg både agerer dommer og torturmester for mig selv? Svaret er aldrig, hvis ikke jeg havde begyndt at skrive, så jeg kunne komme til at forstå. At skrive har givet mig håb om, at jeg en dag i nær fremtid kan give mig selv amnesti. Deri ligger magien i at skrive for mig.

At skrive kan gøre dig fri, og ord bør ikke censureres eller gøres til genstand for vurderinger af, om ordene nu er skrevet skarpt nok, relevant nok eller populært nok, for at de fortjener opmærksomhed. Hvis andre gør sig til dommer over dine og mine ord drukner magien i ordene i jagten på likes, og ordenes frigørende og forløsende effekt hæmmes. Vores oplevelser kan ikke gøres forkerte eller irrelevante af andre, for det er jo netop vores ord og oplevelser. Vores vej til baglæns forståelse.

Alle ord er relevante for den, som skriver dem, så skriv løs for dig selv. For andre. Ord vi kan spejle os i, jager ofte følelsen af at være helt alene om det svære væk, uagtet om vi, der skriver, er født som ordjonglører eller om vi er gode til at ramme emner der udløser mange likes. Ordet er frit, leg med det.

 

Foto: Skagens Avis

Om Forfatteren

Bag Ulven gemmer der sig en kvinde med en uddannelse indenfor sundhed, og som indtil 2011 var at finde som ansat i sygehusvæsnet. Efterfølgende er det blevet til en håndfuld indlæggelser. Siden 2016 har jeg været blogger på Outsideren - jeg skriver om det som får noget til at røre sig i mig. Mit håb er, at mine indlæg kan inspirere, skabe debat og gøre at læseren ikke føler sig ligeså alene.

2 Kommentarer

  1. Katja

    Jeg vil meget gerne læse den bog en dag. 🙂 Dejligt, at det har hjulpet dig så meget, at skrive.

    Svar
    • Ulven

      Hej Katja,

      Tak for kommentaren. Dejligt at høre, at der er en læser til bogen, når (optimisme skal der til) jeg får held med at få den udgivet.
      Ja at skrive er godt når der bor så mange ord indeni en, som der gør i mig.
      Kærlig hilsen Ulven Malene

      Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.