Lidt af hvert for mig, min juleaftens dag startede ikke helt efter planen, med besøg hos lægevagten og lang tids venten på Psyk i Horsens, hvor jeg til sidst valgte at tage hjem inden jeg fik snakket med en læge, men med aftale om at jeg kunne komme dagen efter.

Jeg havde i længere tid været udfordret i forhold til at holde sammen på mig selv, af forskellige årsager, og hvad der var/er psyken og hvad der er somatisk står stadig uklart for mig, og jeg er ikke sikker på at jeg vil få en endelig afklaring på det. Jeg holdt op med at ryge for 3 måneder siden, og i forbindelse med nikotin erstatningen, fik jeg noget hjertebanken, svimmelhed og trykken for brystet, og selvom jeg ikke er endelig udredt og at der ikke er fundet noget alarmerende, så har det fyldt voldsom meget i min hverdag, og har stille og rolig pirket til min angst.

Jeg fik mere og mere svært ved at koncentrere mig, og overskuddet til andet end at fokusere på hvornår jeg fik næste anfald blev mere og mere lammende. Mismodet over manglende afklaring, frustrationen over de hyppige anfald betød en opbremsningen af andre aktiviteter, og derigennem et stigende selvpineri, for jeg burde kunne mere, være bedre o.s.v.

I de sidste dage op til jul, var det efterhånden sådan at jeg stort set ikke sov, for når der var ro omkring mig begyndte jeg at græde uden at vide hvorfor og mismodet tog yderligere fart, endende ud i at lysten til at drikke til jeg segnede, og tanker om at det nok var en ok måde at sige farvel, blev så voldsomme, at jeg efter at have snakket med kæresten, fik ringet til psyk-rådgivningen og derefter vagtlægen, tidligt julemorgen.

Desværre er juleaftens dag, ikke den bedste dag at få en læge på Psyk i tale. Der var kun en på vagt til 2 afdelinger, ECT og udskrivninger af patienter til juleaften, så efter vi havde ventet i 3 timer, og mit stressniveau var steget voldsomt, p.gr.a diverse forberedelser der skulle ordnes inden aften, samt en udmelding om at hjælpen nok skulle komme i min almindelige læges regi, valgte jeg at tage hjem. Lidt en pest eller kolera beslutning, hvor ingen af løsningerne var optimale, men en aftale om at kunne komme dagen efter, virkede det som det bedste løsning for mig, i hvert fald på den korte bane. Jeg valgte også, at holde en pause i mit rygestop, men skal op på hesten igen i det nye år, med råd og vejledning af læge og eventuel behandler.

Jeg har forskellige teorier til hvorfor læsset væltede, og ser frem til at få dem vendt med min læge og tror samtidig at vi skal have en snak om yderligere udredning og eventuel omlægning af medicin. Min selvopfattelse og mit engagement, står ikke helt mål med hvad der er muligt, og jeg er ikke så god til at reagere på faresignaler, som jeg troede. Desuden er der sandsynligvis også noget selverkendelse der skal arbejdes yderligere med, selvom den drejning tingene har taget den sidste tid, ikke er den udvikling jeg havde håbet på.

Det er lidt svært at være positiv, her og nu, men lysten til at drikke er der ikke, derimod er lysten til at finde en løsning der. Nu skal jeg bare finde ud af hvordan.

Første juledag gik med en blanding af tungsind og ok humør. Ikke den bedste af dage, men ok. Der blev røget, sovet og set flimmer, hvoraf noget huskes og andet var ren distraktion. Alle tricks gælder når det handler om at holde sig oppe af hullet, for erfaringen fortæller mig at når det er tungt nytter det ikke at dvæle ved det, men derimod bruge tiden når jeg ikke er på kanten, til at lægge strategier for de næste timer.

På positiv siden lykkedes det at komme ud og gå en halv times tid med kæreste og hund, og det er også planen for i morgen.

Jeg har i første omgang fravalgt at tage til Psyk i julen igen, så længe jeg holder niveauet som i dag, men skal have fat i lægen når julen er forbi. Det er ikke en holdbar løsning at tumle med det selv i længden.Der skal ske noget nyt, i hvad ved jeg ikke, men det tærer for meget på mig, kæresten og ungerne, at jeg har det som nu.

De næste par dage var stort set en gentagelse, at holde skruen i vandet og hovedet over, var det vigtigste, metoden knap så vigtig. Søvn har der ikke været meget af, stilheden var/er et problem, for så er der plads til tanker, og de var for mange og for negative til at holde ud, så min kvota for ligegyldige film og tvprogrammer blev voldsomt overskredet, men det har holdt tankerne på afstand.

Den 28 var min læge på sin pind igen og jeg fik en akut tid og en lang snak med hende og diagnosen derfra var en svær depression. Noget som her til aften slår mig noget ud. Jeg havde da en ide om hvor pilen pegede hen, men håbede alligevel at jeg tog fejl. Hvad det præcist kommer til at betyde for mig ved jeg ikke endnu, men der er nok nogle begrænsninger jeg skal lære at leve med, men det prøver jeg ikke at tænke for meget på.

Jeg vil ikke påstå at jeg er ved godt mod lige nu, men jeg prøver at holde mig fra for mange negative tanker og skriveriet her hjælper mig i nogen grad til at holde fast i mig selv. Der bliver trøstespist en del og fjernsynet kører stort set hele tiden i baggrunden, men jeg prøver også at gøre små overskuelige positive ting, en lille gåtur f.eks sammen med kæresten, så underarmen bliver holdt ude af navlen, og også teksten her.

Lægen ordinerede mig noget antipsykotika, som skal hjælpe mig med at sove og i den næste tid skal der arbejdes på at få en fornuftig søvn og ikke mindst en bedre døgnrytme. Dagligdagen skal på plads igen. Og så skal vi snakke sammen igen efter nytår. Selve virkningen af medicinen er først helt på plads efter ca 14 dage, så det er meget små og forsigtige skridt frem, men jeg har jo været her før, så det vidste jeg godt.

Et af mine problemer med at have fået endnu en depression er, at forskningen viser at funktionsniveauet ikke kommer helt op hvor det var inden depressionen, og det kommer til at gå ud over mit engagement i de ting der interesserer mig, så det ender snart med et lille vågeblus, hvilket ikke står mål med mine ønsker. Selvom jeg ved at det ikke er tidspunkter for de overvejelser, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg nu skal stille mig tilfreds med. Hvordan jeg kan få et liv, som indeholder de ting jeg ønsker eller om jeg bliver nødt til at ryste posen igen og finde på noget helt nyt. Det kan tiden kun vise og jeg skal nok prøve at være tålmodig

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.