Jeg har lige set a girl like her på Netflix. Den handler om hvordan ekstrem mobning kan føre til selvmord.

Jeg mobbede andre,da jeg var barn. Og blev mobbet. Paradoksalt nok kan jeg bedre tilgive dem der mobbede mig end mig selv for at have mobbet. Men jeg gjorde det da jeg så denne film, jeg hev mig selv op fra hullet, hvor jeg troede,at jeg havde skadet andre,og derfor selv ønskede at dø.

Jeg har talt med den ene pige,og hun siger alt er glemt og tilgivet og hun er kommet videre.så vidt jeg har hørt,er de andre to det også.

Jeg mobbede PGA gruppepres fra mine veninder. Og idag gør jeg ikke. For jeg følte et sort sværd i hjertet alle 3 gange jeg sårede en anden person. Når det gjorde ondt på dem,gjorde det ondt på mig selv.

Det som en enkelt herre rejser sig op og siger,på et forældremøde på den skole pigen der har forsøgt selvmord går på ( dem der mobbet er også ofre,vi kommer ikke mobning til livs,før vi hjælper del også. ) Er rigtigt. Det er en opgave som forældre og samfund skal løfte i fællesskab. Jeg blev mobbet for at elske at lære nyt, ville passe min skole og være en klog,følsom sjæl. Dengang jeg gik i skole fandtes hypersensitiv ikke som er personkarakteristika. Det gør det nu. Og alle de problemer jeg har haft som følge af min opvækst er, selv om de tog lang tid,blevet taget sig f,som voksen.

Det lettede at se denne film,fordi den fokuserer på begge sider af problemet,ligesom jeg selv har oplevet det. Den var en øjenåbner.den reddede mit liv. Jeg var ikke et ondt barn,men et barn med problemer. Børn er ikke onde. Voksne kan være onde. Det er altid de voksnes ansvar,derfor kan jeg ikke lide termen problembørn.

Jeg håber at jeg med dette indlæg og anbefaling af filmen kan hjælpe andre mobbere og mobbeofre til en større forståelse af sig selv. Vil i hvert fald anbefale,at filmen blivet vist som fast indslag i de større klasser på linie med Anne Frank og Christiane f

Hilsen Janni,en mobber.

 

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.