Dette blogindlæg giver dig 5 konkrete metoder, du kan bruge, for at opnå et bedre selvværd. Det er ikke hokus pokus, det sker ikke over natten, men det virker. Du får både overordnede tanker om 5 veje til et bedre selvværd, samt helt konkrete eksempler på handlinger, der kan medfører en positiv udvikling.

1. Selverkendelse og selvindsigt

Første skridt på vejen mod et bedre selvværd er at lære sig selv at kende. Du kan ikke udvikle dit selvværd – altså troen på at du grundlæggende er god nok – uden at vide, hvem du selv er. Derfor handler det om at begynde en rejse, hvor du begynder at lægge mærke til din krops signaler og til dine tankers karakter. En måde at få hjælp til at mærke efter er at meditere. Lav en guidet meditation et par gange om ugen. Herigennem vil du blive bedre til at registrere de signaler du får fra krop og tanker.

2. Lyt til dig selv

En ting er at mærke efter. Noget andet er rent faktisk at lytte til de signaler, du modtager. Denne metode handler om at være tro mod de fornemmelser, tanker og følelser, du registrere og handle ud fra dem. Vi kan som sociale væsner godt komme til at handle udfra, hvad vi tror behager folk omkring os mest. Det er også vigtigt. Pointen er, at du skal tage dig selv alvorligt og være bevidst om, hvem du gør hvad for. En måde at gøre følelser og tanker mere konkrete er at skrive dem ned. Det gør det lettere at forholde sig til dem og vurdere, hvilke du vil handle på.

3. Tro på den ros du får

Vi modtager ros og anerkendelse mange steder i livet. I parforholdet, fra vores børn, på arbejdet osv. Men mange mennesker er dårlige til at tage i mod den anerkendelse, de får. Når mennesker giver dig komplimenter er det fordi de mener, at du fortjener dem. Derfor er det vigtigt at arbejde med at turde tro på dem. Det handler ikke om, at man skal glemme alt om beskedenhed, men derimod at man skal inkludere de rosende ord, man får, i sin selvopfattelse. Med fare for at gentage mig selv lidt for meget, så er mit bedste råd at skrive nogle af de rosende ord ned – måske på din telefon – således, at du kan tage dem frem, når selvværdet dykker lidt.

4. Vær åben overfor forandring

Udvikling er altid godt. Og hvis du ikke var interesseret i at udvikle dig, ville du højst sandsynligt ikke læse dette indlæg. Derfor mener jeg, at det er godt at være åben overfor råd og vejledning. MEN du skal arbejde med de gode råd. Du skal gøre dem til dine egne. Igen handler det om at kende sig selv og sine ønsker for – med denne viden – at kunne tilpasse udviklingen. Hvis du formår at bruge metoderne fra de to første afsnit. når du modtager råd, vil du opnå en mere positiv udvikling, der bunder i DIG.Helt konkret kan du igen skrive de gode råd ned og derefter bruge tid på at forholde dig til dem.

5. Du er god nok!

Til sidst kommer det allermest grundlæggende punkt. Selvværd handler om at vide, at vi er gode nok som vi er. Det kan være enormt svært at tro på, at man helt grundlæggende bare er god nok, men det er du! Du har ligeså meget ret til at være dig og følge dine drømme som alle andre har. En måde at øve sig i at tænke positivt om sig selv er at hænge post-its med positive udsagn om dig selv op rundt omkring i hjemmet. På den måde bliver du tvunget til at forholde dig positivt til dig selv mange gange om dagen. Øvelsen består i at tro på, hvad der står på sedlerne, samt at gentage det for sig selv inden i hovedet.

Et bedre selvværd kræver hårdt arbejde

Nu har du fået 5 helt konkrete veje til et bedre selvværd. Men som jeg tidligere har skrevet, sker forandringen ikke over natten. Personlig udvikling kræver hårdt arbejde. Derfor er det vigtigt, at du lægger mærke til de små forandringer, der sker over tid. De erfaringer kan give dig mod til at fortsætte arbejdet. Og det er det værd. Et godt selvværd er en vigtig byggesten i vores person og det kan være med til at gøre dig mindre usikker i din dagligdag.

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Tak for de gode råd fra Cecilie Lund Ramsing. Jeg havde for mange år siden en langvarig – flere år lang – depression, men til forskel fra mange andre depressionespatienter har jeg aldrig haft problemer med selvværdet. Selve denne selv-nedvurdering, som ofte ses i forbindelse med depressioner, står for mig som en gåde. Jeg har mange gange haft mistanke om, at der er en psykotisk komponent i det, som medfører en selv-nedvurdering, som er urealistisk. Det skal her nævnes, at det besnærende og meget farlige i forbindelse med brug af kokain, er, at det næsten øjeblikkeligt hæver selvvurderingen til højder, som for mange mennesker er ganske ukendt land, og som taler sit tydelige sprog om, at rigtigt mange mennesker, også udenfor kredse af psykiatriske patienter, i virkeligheden døjer med manglende selvværd. Det er historisk interessant, at Sigmund Freud på et tidspunkt opdagede disse virkninger af kokain, men det var før, at han havde erkendt, hvor vanedannende stoffet er, og hvor ødelæggende, det i virkeligheden er. Problemet med manglende selvværd rummer flere problemer, idet der dels på den ene side er en nådesløs selvfordømmelse og selvkritik, som er urealistisk, dels på den anden side er der vel altid plads til forbedringer. Intet menneske ved alting eller kan alting, men ligger der ikke et perspektiv i at give sig selv en chance? Hvis selvkritiken bevirker, at man på forhånd afskriver muligheden af at udvikle talenter, gør man efter min opfattelse en stor fejl. For mig og mange andre mennesker har livet været en udviklingshistorie. Ungdommen betyder for mange mennesker megen usikkerhed, men der er en vej ud af denne. Men de veje, der kan blive tale om, tegner sig meget forskelligt for forskellige mennesker. Nogle har mange talenter, nogle har få, og alle skal vi jo have os en levevej. Jeg tror, at mange menneskelige ressourcer forspildes i det daglige livs stress og jag, og jobcentrenes indsats har jo i en menneskealder gået ud på at pille den sidste rest af selvtillid ud af dem, som kom i kløerne på dem. Således beror det hele jo ikke kun på den enkelte, men også på det samfund, vi alle er en del af, og der findes et utal af strategier, på hvilke man kan indrette sig med samfundets krav. Hvis det projekt at leve som et hæderligt menneske lykkes, så synes jeg, at man har grund til at være tilfreds med sig selv, da der er andre, som slet ikke ser sådan på det. Jeg har en idé om, at meningen med livet på en måde består i at lære noget. Jeg deler således ikke Prædikerens bogs – jeg taler her om biblen – nedvurdering af viden som blot et udslag af forfængelighed. Denne tankegang blev stærkt udviklet under pietismen i 1700-tallet, hvor det at stræbe efter noget godt blev betegnet som jag efter vind, nu for at anvende Prædikerens ord. Prædikeren er god at læse, så man ved, hvad man ihvertfald IKKE skal tage ved lære af. Menneskelivet har værdier, store som små, og selve det at formå at værdsætte disse er der nogle mennesker, der ikke kan. Nogle er indvendig udrustede med en bestandigt nedvurderende indre kværn, de ikke kan bringe til tavshed, og det er ofte de rene tilfældigheder, der bestemmer, hvorvidt psykiatrien formår at gøre noget for disse mennesker. Megen uvidenhed om psykiatri blandt folk har megen menneskelig lidelse på samvittigheden, og bevirker ofte, at folk med disse problemer ikke formår at medvirke til egen helbredelse.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.