Arvæv

af Sanne.

Kroppen er din opbevaringsboks siger du
derinde høres rungende ekkoer fra tidligere hjerteslag
og blodet flyder som kolde stille strømme
jeg har ikke hørt fra dig længe
sidst jeg så dig var dine morgner holdt op med at eksistere
og dine aftner ved at bryde sammen
du sagde: mine kropsvæsker er som små tilfrosne søer
dér mærker jeg, de uforløste skøjte rundt
og tunge lodder af arvæv
spidder mig fast i rastløs dvale
da vi skiltes kom jeg til at tænke på dig som en menneskefyldt bygning,
der hvis den styrter, tager en masse liv med sig i faldet
jeg har ikke set dig længe
er du stadig under opbevaring eller slap du fri