Den 27. Juni afleverede Skanderborgs Psykiatriudvalg sine anbefalinger til Skanderborgs Byråd. Udvalget var et såkaldt § 17.4 udvalg, sammensat af 7 byrødder, med borgmesteren i spidsen og 7 borgere, med forskellig tilknytning til psykiatrien samt en socialdirektør fra regionen. Ved møderne var der desuden deltagelse af diverse relevante ledere og medlemmer af administrationen.

Arbejdet gik kort fortalt ud på at anvise hvordan man kunne knække den stigende kurve af psykiatriske diagnoser og psykisk sårbare. Dette uden at økonomien på området løb løbsk. Arbejdet i udvalget startede i Januar 2017 og sluttede med afleveringen.

At arbejde med psykiatriudvikling.

Psykiatri i Skanderborg er, som i resten af landets kommuner, en kompleks størrelse. Med mange forskellige aktører, fra frivillige, over den kommunale socialpsykiatri til den regionale lokalpsykiatri, samt et virvar af diagnoser, både nogle rent psykiatriske, men også dobbeltdiagnoser, hvor der er andre problemer end ren psykiatri, som som psykisk syge og sårbare med alkoholisme eller et stofmisbrug. Derudover er der også den store gruppe psykisk sårbare, som endnu ikke har en diagnose, men som i forskellig grad er ramt af stress, angst eller depressioner, for så at understrege kompleksiteten, så ligger alt dette i forskellige forvaltningsgrene, som børn og unge, arbejdsmarked og ældre – handicap.

For os borgere, i udvalget, var der en rimelig stejl indlæringskurve i starten. En masse information om strukturer, økonomi og fungerende tiltag skulle fordøjes, samtidig med at udvalget skulle definere hvilke fokusområder der skulle arbejdes med. Der blev tidlig i forløbet også afholdt en psykiatrikonference i Skanderborg Kulturhus, som virkede som en del af inspirationen til det videre arbejde, hvor vi også fik input fra andre interesserede og nogle af de frivillige tiltag samt erhvervsvirksomheder der havde ansat psykisk syge i forskellige målrettede funktioner.

Undervejs i arbejdet, opbyggede der sig nogle frustrationer i borgergruppen, da de fleste har en resultatorienteriet tilgang til arbejdet, og der var en fornemmelse af, at det ikke rigtig førte nogle vegne. Problemet her lå primært i en forståelse af hvordan udvalget skulle arbejde, at udvalgsarbejdet var mere processorienteret end vi umiddelbart havde opfattet. Dog skal det siges at der har været nogle resultater, som er trådt i kraft mens udvalget arbejdede videre.

Anbefalingerne fra udvalget, skal nu, helst, vedtages af byrådet, ved det første byrådsmøde efter sommerferien, i September, hvorefter, hvis de bliver vedtaget, administrationen bliver bedt om at iværksætte arbejdet med at føre anbefalingerne ud i livet. Anbefalingerne dækker bredt indenfor psykiatrien, ikke mindst i forhold til det forebyggende arbejde.

Min personlige mission

Borgergruppen i udvalget var sammensat af folk med forskellige tilhørsforhold til psykiatrien, enten som erhvervsdrivende, som pårørende til psykisk syge eller sårbare eller som psykisk syge. Jeg er en af dem der falder under den sidste gruppe. Jeg har en psykisk sygdom, og er desuden ædru alkoholikker og på førtidspension. Tidligere i livet har jeg blandt andet været aktiv i fagforeningen, så da jeg blev præsenteret for kommunens opslag om udvalget, af min bostøtte, var det ikke de store overvejelser der skulle til, for at få sendt en ansøgning, også selvom jeg i nogen grad var usikker på om det ville lykkedes mig at deltage ordentligt i udvalgsarbejdet, men det skulle i hvert fald afprøves.

Og det gik, i starten, forrygende, men jeg blev også forført af mine ambitioner, så udvalgsarbejdet blev udvidet med en personlig blog, og forskellige andre aktiviteter, både på nettet og ude i det virkelige liv, og til sidst skete det uundgåelige. Jeg gik ned med et brag, og fik en depression, som jeg stadig småt er på vej op efter. Og der er luget kraftigt ud i aktiviteterne jeg deltager i, så nu er det udvalgsarbejdet, at finde mine ben igen og så finde et enkelt projekt jeg kan overskue, uden at misbruge mig selv.

Dog skal det her siges, at jeg holder fast i det positive, også selvom nedturen har været hård, for her på den anden side, kan jeg med sikkerhed sige, at jeg har lært mig selv bedre at kende gennem de sidste halvandet år, og det er nok slet ikke så dumt.

Afleveret

Jeg er både stolt over det arbejde der er lagt i udvalget og resultatet af selvsamme arbejde, og kan kun anbefale kommunen og andre kommuner at arbejde på samme måde hvor det vil være relevant. Vi har alle lært nyt, både borgere, politikere og administration, og selvom det nok synes at være en til tider lidt bøvlet måde at arbejde på, så er interaktionen mellem de tre grupper, i mine øjne, noget af det ypperste man kan opnå, når man taler om demokratiet i praksis.

Desuden så vil jeg her på falderebet opfordre alle “almindelige” borgere, til at deltage i lignende udvalg, det er en fantastisk oplevelse.

Om Forfatteren

I den virkelige verden hedder jeg Bernd Bachmann, og her er lidt om mig Diagnosen er lang, den korte version er psykisk syg, ædru alkoholiker. Leder efter et stabilt aktivitetsniveau og skriver mine frustrationer ud samt om livet som mig. Ikke fordi jeg er speciel, bare lidt anderledes siges det

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.