Det har været en stor, men god beslutning

Efter flere overvejelser har jeg besluttet mig for at skrive min sidste blog på Outsideren. Jeg er nu for velfungerende til at have en blog her, synes jeg. Jeg er ikke længere målgruppen, for jer der læser blogs her. Jeg fortæller jo ikke længere om, hvor svært jeg har det, fordi jeg ikke længere har det svært. Jeg har det fantastisk. Småbumpene er bare en del af livet nu.

 

Jeg stopper ikke med at skrive

Ida Eowyn i Folketidende, min far JF Sørensen tog dette billede

Fremadrettet vil jeg satse på at skrive artikler her og der og andre steder. Selvfølgeligt også på min hjemmeside Idaeowyn.com Jeg har fået lov til at sende et udkast til mit gamle bofælleskab, og det glæder mig meget, at jeg ikke er blevet afvist. De har fået en ny stil på Granhøjen, og det er top dollar. Jeg har en masse ideer til artikler til Outsideren og andre steder af forskellig sundhedsfaglig ca der omkring karakter, men vi må se hvad fremtiden bringer. Det kunne være ret fedt at få kronikker og debatindlæg rundt omkring i pressen og forskellige steder på nettet. Jeg har i mange år drømt om at komme i nogle af de landdækkende aviser med min egen tekst og blive læst af mange. Faktisk var jeg i Folketidende for snart tre uger siden, det er lokal avisen på Lolland, hvor jeg bor idag, og her fortalte jeg om min selvbiografiske roman ( Anorektikeren og papvinen købes her ) og lidt om mit liv, sammen med min dejlige kæreste Malthe.

 

 

Mere faglighed

Mit nye skrivestil er efterhånden ved at få et mere fagligt præg, og til efteråret er færdiguddannet coach hos Pete Andersen Jeg tilegner mig mere og mere viden om psykologi, pædagogik, psykiatri og læser og lytter til en masse fagbøger og får mere og mere livserfaring, så det kan jo ikke undgås, at det smitter af på min skrivestil og mine mål og visioner. Jeg lever efter mine værdier idag, ikke komplet, men meget og jeg arbejder mig hen imod resten. Jeg har efterhånden skrevet blogs og i dagbogsform i 20 år, og her efter udgivelsen af min selvbiografiske roman Anorektikeren og papvinen, (der da kan købes som bog her) har jeg ikke længere de samme skrive behov som før, jeg skrev færdigt. Det behøver ikke være så privat/personligt længere. Jeg er mere eller mindre udtømt nu og det er i den grad et sundhedstegn.

Jeg har ved Gud lært meget om mig selv inden for det sidste år i løbet af denne skrive process og lært meget fra nye vinkler, og allermest kan jeg takke Malthe for, at jeg har fået gravet den nysgerrige nørd frem i mig igen. Nysgerrig på livet og takke ham for at bidrage meget til mit overskud. Jeg sætter ham ikke op på en pedistal, for der skal ingen op. Ingen er kun gode eller dumme. Men jeg er nødt til at være bevidst om at skubbe ham ned derfra, for jeg er krætædmeham smask forelsket i min nordjyde <3

 

Fremtiden bringer og springer

Freestock foto

Det jeg har på trapperne om noget tid er noget i retning af “skrive coaching”. Når man har skrevet en sådan selvbiografisk roman eller bog, så bliver man klog på, hvor klog man er… som Lars Klingert siger i Brand igennem. En god lille bog jeg kan anbefalde, hvis du vil holde foredrag og nå ud til dit publikum. Sådanne små foredrag har jeg holdt nogle få gange, og  vil gerne holde flere af fremover, så kontakt mig endeligt. Læs mere her.

Jeg ved på egen krop, at det kan hjælpe meget at skrive en sådan lille bog på en 300+ sider, og at der er en masse rod fra dagbog og blogs der kan sættes ind i en helt anden kontekst med et meget større overblik på ens eget liv. Det kunne jeg godt tænke mig at hjælpe andre med at få struktureret.

Fra min hjemmeside:

Jeg kan fortælle om, hvordan jeg har lavet mange års rodet dagbog, om til en struktureret selvbiografisk roman. Læs denne blog om mine 5 tips
Jeg vil også komme ind på, hvor glad jeg er for det professionelle fælleskab, jeg har mødt i StORDstrømmen, (interesseorganisation under Dansk forfatterforening) og i NewPub (sammenslutning af selvudgiver forfattere)
Jeg har virkeligt rykket mig og håber at kunne indspirere andre sårbare sjæle til at tage et lille spring ind i en skrivende kreativ verden, hvor masser af følelser og traumer kan blive forløst.

 

Fremtiden springer??? Ja det gør den, for min næste bog bliver den første thriller af 10 stykker, og jeg starter med at springe Nørreport Station i luften.

 

Gu go´este, nu slutter jeg… det blev lidt for langt og sent det her. Godnat. Og husk

Der er altid håb 

 

Slagelse kaserne med min far

 

2 Kommentarer

  1. Loucia Annachanell

    Kære Ida. Tusind tak for dit bidrag. Det har været en fornøjelse. Og kæmpe tillykke med bogen! Og held og lykke med de næste 10 🌺

    Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.