Recovery. Vendepunkter. At stoppe op og gå en anden retning. Fordi den retning man hidtil har gået ikke duer længere.

Samtidigt at se tilbage og lære af sine fejl, og hvad man i dit liv kunne have gjort anderledes.

Jeg har brugt mange år på at ærgre mig over alt det jeg gik glip af. Så meget at jeg glemte at være til stede i de nye muligheder,der viste sig, og dermed gik glip af endnu mere. Vendepunktet hed mindfulness, som jeg fordyber mig i nu via dialektisk adfærdsterapi, og før har snuset til. At være tilstede i nuet levner ikke plads til grublerier. Jeg har indset,jeg ikke kan få det hele med og at jeg nogle gange vil begå fejl, men den største fejl af alle ville være ikke at prøve, fordi jeg måtte være bange for at vælge forkert.

En anden stor fejl, er den, at jeg ikke har turdet tro på mig selv,og promovere mig selv positivt. Jeg var en af dem, det bare snakkede sygdomsforløb hele tiden. Vendepunktet blev recovery kurset samtaleterapi og præsentation på Ark, og uddannelsen til En Af Os ambassadør. Her lærte jeg at fortælle en anderledes historie, holdt 2 foredrag og fik ros, troede på jeg havde noget at give. Det ikke at tro man har noget at tilbyde nogle, er dræbende for livskvaliteten. Det har blandt andet fået mig i gang med at opsøge de miljøer, jeg trives i, fx centerterapien male tegne værksted, og ydermere har psykoeducation og sygdomserkendelse været muligheder, der viste sig,efter jeg selv begyndte at bevæge mig,og se anderledes på mig selv og mine muligheder, og tro på Recovery.

Jeg kunne også have røget og drukket mindre, og fuldført borderline terapi første gang. Men jeg var ikke klar,og nogle gange,skal man rigtigt langt ud, føres man kan vende om,og gå en anden vej. Vendepunktet blev her at flytte i egen lejlighed. Her lærte jeg at klare mig gennem selvmordstanker, for jeg ønsker ikke at dø, jeg ville bare gerne have hjælp, og har fået tonsvis af messtringsstrategier i min tid i psykiatrien, nu skulle jeg bare lære at bruge dem. En medarbejder fra et værested, og et par brugere fik mig i gang med at søge dat/borderline terapi igen,og denne gang er jeg klar. For at få det bedre er hårdt arbejde, og intet bliver serveret på et sølvfad.

Jeg ærgrer mig indimellem over,jeg har lån, penge jeg har brugt på rejser,tøj og psykoterapi. Men er glad for jeg havde de muligheder som messtringsstrategier, indtil jeg i psykiatrien fik nogle mere konstruktive. Vendepunktet var en periode med hjemløshed, hvor jeg indså, at jeg er tryghedmenneske med stort t, og har brug for min hule. Man overlever så godt,man kan. Messtringsstrategier det er positive, startede jeg med at blive bevidst om i psykoterapi, noget jeg kan lide,og som er sundt for mig. Fx gå en tur ved vandet, dans,svømning,havkajak, male og tegne, læse feministisk litteratur, lave god mad, kæle med kattene,se venner, komme i værested, ballstick,lyslampe,kugledyne….. Og den kommende tid er en læringsproces hvor jeg finder ud af, hvilke strategier det virker til hvad og samtidigt følger mit ugeskema.

Jeg har nok meget fulgt den individuelle Recovery på bekostning af den sociale og det skal der gøres noget ved,derfor har jeg,med gode resultater søgt venner på facebookside findenven#dueraldrigalene.

Mere om vendepunkter i næste indlæg.

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.