Det er en udbredt tankegang, at skizo-sygdomme og andre psykiske lidelser primært skal behandles med medicin. Og masser af det. Jeg blev lovet, at de ikke ville overmedicinere mig – at jeg fik den mindst mulige dosis, jeg havde brug for. Med medicinen ville jeg få et liv, der var værd at leve.

Sådan forholdt det sig bare ikke. Jeg er ikke som sådan modstander af medicin og har også taget den i alle de år, hvor jeg har været syg. Men jeg er modstander af, at man i psykiatrien i høj grad skeler til medicin som den primære løsning. For nok havde jeg ikke ligeså mange symptomer som før, jeg fik medicin, men livet var stadig ikke værd at leve.

 

Bivirkninger gjorde mig syg

Det meste medicin, man anvender i psykiatrien har et hav af bivirkninger. Alt fra parkinsonisme til træthed og tør mund. Jeg sov det meste af dagen, skiftede mellem at savle og have sandpapir i munden og rystede så jeg ikke kunne drikke en kop kaffe. Jeg selvskadede stadig, havde stadig psykoser og angst. På trods af de massive bivirkninger fik jeg “bare” noget mere medicin.

Jeg er ikke i tvivl om, at medicinen var nødvendig i den periode, hvor jeg havde det værst, men som sagt blev mit liv ikke værdigt af at få medicin. Det blev det til gengæld da jeg begyndte at trappe ud af medicinen. Jo mindre medicin, jeg fik, jo bedre gik det. Jeg holdt op med at ryste, jeg kunne passe et arbejde på nedsat tid, jeg skulle ikke sove i løbet af dagen. Jeg fik kort sagt et værdigt liv.

Psykologhjælp, hvor er du?

I dag er jeg næsten ude af medicinen. Jeg er gået fra 850 mg Seroquel dagligt til mellem 50-100 mg i dag. Derudover mangler jeg kun 1 pille for at være helt ude af min Lithium-behandling. Jeg har dog været nødt til at starte på angstdæmpende medicin, fordi den nedsatte mængde af Seroquel gør, at jeg ikke længere er fuldstændig bedøvet følelsesmæssigt. Men de piller gør mig ikke søvnig og derfor vil jeg hellere tage dem.

Men det undrer mig, at jeg kun i en meget kort periode er blev tilbudt samtaleterapi mod min sygdom. Jeg er ret overbevist om, at der er andre måder at håndtere sin sygdom end at spise piller dagen lang. Angst kan bekæmpes og forebygges med blandt andet kognitiv terapi – det er der masser af forskning der viser. Men jeg har ikke arbejdet med min angst – jeg har bare fået piller. Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvis jeg havde arbejdet intensivt med min angst under mine lange indlæggelser, havde jeg nok ikke behøvet at få de nye piller nu.

Meditation er mit vigtigste våben

Jeg lider af en sygdom, der hedder Skizoaffektiv Lidelse. Det er en kombination af skizofreni og bipolar lidelse. Et af mine store problemer (udover angsten) var, at mit humør svingede helt vildt. Jeg kunne gå fra depression til mani på under et døgn. Derfor blev jeg fyldt med stemningsstabiliserende præparater. MEN jeg har fundet en bedre metode, der virker for mig. Jeg laver en mindfulnessøvelse hver dag – nogle gange to – og det virker!

Er jeg depressiv med dårligt selvværd, laver jeg en øvelse, hvor jeg får at vide, jeg er god nok som jeg er. Er jeg oppe at køre, laver jeg en øvelse, der får mig til at slappe af med kropsoplevelser og åndedrætsøvelser. Det kræver noget træning at kunne følge med og ikke tænke på alt mulig andet, men når man først lærer det, er det vanvittigt effektivt. Jo mere mindfulness, jeg laver, jo bedre bliver jeg til at regulere mit humør og undgå psykoser, fordi jeg er i mental balance.

Gode råd til meditation

Afslutningsvis vil jeg bare lige give dig nogle gode råd til at komme i gang med mindfulness, hvis du har lyst til at prøve, om det også virker for dig.

Start med at øve dig i at trække vejret! Det er den vigtigste kilde til ro i krop og sind. Sæt dig eller læg dig behageligt og start med at trække vejret. Tæl til 3 mens du trækker vejret, hold vejret mens du tæller til 3, pust ud på 3 og hold igen vejret mens du tæller til 3. Dette kan du gøre alle steder – i bussen, inden du lægger dig til at sove, om natten, hvis du vågner med mareridt og 1000 andre steder.

På youtube finder du flere kanaler med guidede meditationer. Find et par stykker, du kan skifte imellem og som du kan lide og begynd at øve dig. Det kræver lidt træning at holde fokus, men når man først er der, virker det rigtig godt. Jeg følger personligt den kanal, der hedder “Dyb ro” som har en lang række videoer til både børn og voksne.

Jeg skriver ikke dette som et forsøg på, at få folk til at stoppe på medicin, de har brug for. Jeg synes blot, der er brug for viden om alternative metoder til at kontrollere og leve med sin sygdom.

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Tak til Cecilie Lund Ransing for dette skriv. Der er jo her tale om, at Cecilie selv medvirker til behandlingen, både med hensyn til beslutninger vedrørende denne og med hensyn til selv at udføre noget i denne. Og det er glædeligt. Desværre er der jo patienter, som er så grundigt indhyllet i vrangforestillinger og opfattelser vedrørende reelle forhold, som er så bundforkerte, at enhver tale om fornuftig deltagelse i beslutninger vedrørende behandlingen er helt urealistisk. Det er problemer af denne art, som psykiatere hver dag skal tage stilling til, og det svære er, hvis man som patient kun har fat i realiteterne med det yderste af neglene, så at få en slags meningsfuld samtale med psykiateren etableret. Her kommer psykiaterens kvalitet ind i billedet, for hvis psykiateren har den opfattelse, at alle psykiatriske patienter er idioter, så bortfalder enhver tanke om meningsfuld patient/psykiatersamtale med prædikatet “illusion”. Den gode og erfarne psykiater er klar over de afgrundsdybe forskelle, der adskiller de enkelte tilfælde fra hinanden. Jeg har scoret mange billige points på at have en naturvidenskabelig baggrund, som mange læger i virkeligheden er lidt løse i kødet i forhold til. Jeg mødte engang en kendt overlæge til et foredrag, hvor jeg bagefter måtte ned og korrigere hans totalt misforståede kemikundskaber, hvilket han overraskende modtog med tak og interesse. I et andet tilfælde var der intet hul igennem, og denne kendte overlæge fremturede med sine groteske misforståelser. Min egen ambition i forhold til videnskaben har aldrig været at vinde mig en akademisk titel, men derimod at bestå min egen indre eksamen: Havde jeg forstået stoffet eller ikke? Nogle mennesker er i stand til at bilde sig selv dette ind på trods af, at en simpel boreprøve afslører totale misforståelser, uden at man er i stand til at bibringe dem denne indsigt.

    Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.